LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

To fædre, to rugemødre og tre døtre

Kjartan og Mikkel er par og har fået tre børn ved hjælp af rugemor i USA. Fotograferet i hjemmet i Birkerød. Det er Kjartan til venstre i billedet. Foto: Leif Tuxen

I en tre etager stor villa i Birkerød bor de to fædre Mikkel Raahede og Kjartan Langvad med deres tre døtre. Pigerne har samme biologiske far, samme ægdonor, men to forskellige rugemødre, som bor i USA. For i Danmark er det ikke lovligt at bruge en rugemor til at få børn

Fredag den 9. februar 2007 klokken 17.00 og 17.06 blev de to tvillinger Lux og Björk født på et amerikansk hospital i Philadelphia.

Mikkel og Kjartan, der var iført grønt hospitalstøj, havde inden selve fødslen gjort, hvad de kunne for at hjælpe og støtte deres amerikanske rugemor gennem et langstrakt fødselsforløb med smertefulde veer.

Da Lux kommer ud som den første, klipper Kjartan navlestrengen, og bagefter klipper hans mand, Mikkel, navlestrengen på Björk.

Den første kontakt, pigerne har, er ikke med kvinden, der har båret dem ni måneder, men med deres danske fædre.

Mikkel, der er biologisk far til børnene, får pigerne op på maven, så de kan mærke deres fars hud og høre hans stemme. En stemme, som de på forhånd kender fra de lydfiler, han har sendt til rugemoderen, og som hun har afspillet, mens pigerne var inde i maven.

"Jeg var lykkelig, da jeg sad der med dem. Men på det tidspunkt kommer der også en masse beskyttende løvindefølelser op i mig. For selvom hun har født dem, er det jo vores børn. Vi ville ikke have, at der blev knyttet nogen bånd, så derfor var der ingen grund til, at hun skulle have pigerne op til sig. Hun var selvfølgelig sammen med pigerne senere på hospitalet, for det meste sammen med os, men også alene," fortæller Mikkel og retter lidt på den sutteflaske, han er ved at give sin nyfødte datter Selma på otte uger.

Hun er også født af en amerikansk rugemor. Det kommer vi tilbage til.

Da den 39-årige Mikkel og den 60-årige Kjartan mødte hinanden for 15 år siden, blev Mikkel stedfar til to børn på 6 og 11 år fra Kjartans tidligere forhold. Til at begynde med boede de halvdelen af tiden hos deres mor og halvdelen af tiden hos Mikkel og Kjartan i deres villa i Birkerød.

Men efterhånden var de stort set kun hos Mikkel og Kjartan. På det tidspunkt begyndte ønsket om at få egne fælles børn at spire frem. På grund af Kjartans alder var adoption ikke en mulighed, og de brød sig heller ikke om tanken om igen at skulle dele deres børn med andre.

Derfor droppede de også idéen om at finde et lesbisk par, de kunne få et delebarn med. Til sidst var der kun en løsning, der kunne indfri deres ønske: en rugemor.

Men det er ikke tilladt i Danmark, medmindre rugemoderen bruger egne æg og er villig til at bortadoptere barnet uden at få penge for det. De undersøgte derfor mulighederne i andre lande, herunder England, USA og Indien.

Det blev hurtigt klart for dem, at de ikke ville have et barn med en rugemor fra Indien, hvor mange fattige kvinder ellers stiller deres krop til rådighed for vestlige par i ren og skær nød uden selv at få særlig mange penge for det.

"En meget vigtig ting for os var, at der ikke var noget, der lugtede af udnyttelse. Det var vigtigt, at kvinden gjorde det for at hjælpe os," fortæller Mikkel, der er uddannet skuespiller, men for tiden arbejder som lærer.

Der gik ikke lang tid, før de greb en oplagt chance. Kjartan, der på det tidspunkt var medejer i den store, netop krakkede entreprenørvirksomhed Phil & Søn, skulle netop til at starte et datterselskab i USA.

De bosatte sig derfor i Boston og forfulgte samtidig drømmen om at få et barn. For i USA er rugemoderskab lovligt. De fik hurtigt kontakt til et større advokatfirma, der arrangerede det hele. Først skulle de vælge en ægdonor.

Efter at de havde kigget samtlige donorer igennem, faldt valget på en ung tandlægestuderende. Hendes ringbind med oplysninger rummede en bred vifte af informationer: uddannelseskarakterer, helbredsoplysninger psykiske som fysiske, civilstand, billeder og breve, hun havde skrevet til bureauet.

Hun var af græsk afstamning, og derfor håbede de, at hendes olivenlød kunne minimere fremtidige solskoldninger, som Mikkels lyse hud gennem årene har været årsag til. De gik ikke efter en høj kvinde, da Mikkel er 202 cm høj. Så centimeter var der nok af i forvejen. Ægdonoren fik hurtigt tilsendt Mikkels og Kjartans profil og godkendte også dem.

Da det handlede om valget af rugemor, var udseende og intelligens ikke vigtigt. Det, der betød noget, var, at Mikkel og Kjartan kunne stole på, at rugemoderen ville gennemføre graviditeten med stor ansvarlighed.

Det betød meget, at de kunne stole på hende. For de vidste også, at hun sandsynligvis ville komme til at fylde noget i resten af deres liv. De valgte derfor en kvinde, Cynde fra Philadelphia, som de besøgte. Hun var leder i en byggemarkedskæde og havde et barn fra et tidligere forhold. I USA er det et krav, at rugemødre skal have født før, så de ved, hvad de går ind til.

Cynde blev sat i hormonbehandling, og der gik ikke lang tid før tre befrugtede æg af de 19 æg, som de fik med sig fra ægdonoren, blev sat op i rugemoderen. Det blev til tvillinger, da det ene æg gik til grunde. Gennem hele graviditeten havde de tæt kontakt med Cynde. De var med til skanningerne, talte i telefon og besøgte hinanden.

Kjartan og Mikkel ved ikke præcist, hvor meget det har kostet dem at få de to piger, men de vil skyde på et sted mellem en halv og en hel million kroner. Og heraf har Cynde gennem hele graviditeten fået et månedligt beløb, der ligger et sted mellem det, en dagpengemodtager og en folkeskolelærer tjener.

"Jeg ville bestemt ønske, at de her kvinder fik en større bid af kagen," siger Mikkel, der dog ikke tror, at Cynde har båret hans barn for pengenes skyld. 

"Det er så få penge, at jeg har svært ved at tro, at det kan ændre det helt store på noget menneskes hverdag." 

Tilbage på hospitalet gik der kun to dage, før Mikkel og Kjartan tog af sted med deres tvillinger. Den dag i dag har de stadig kontakt med Cynde. Björk og Lux har for eksempel været med til hendes bryllup. Men Cynde har også fortalt dem efterfølgende, at hun ikke syntes, det var nemt i dagene efter fødslen:

"Hun blev ked af det. Hun syntes, det var hårdt," fortæller Kjartan.

Rundt i villaen, der ligger med udsigt over Furesø, er der pyntet op til jul.

Pigerne har deres egen pakkekalender i køkkenet. Den er Selma stadig for ung til at nyde godt af.

Hun er nu nået godt gennem sutteflasken. Mikkel løfter hende op over skulderen, så hun kan komme af med al den luft, hun også har slugt. Hun blev født onsdag den 16. oktober klokken 21.06 på et hospital i Atlanta.

Både Björk og Lux var med til fødslen af deres lillesøster, der har samme biologiske mor og far.

Men det er ikke Cynde, der har båret Selma. Hun havde ikke samme overskud til endnu en graviditet, da hun blandt andet lige havde været gennem en skilsmisse.

Da Mikkel og Kjartan efter knap seks år besluttede sig for at få endnu et barn, måtte de derfor finde en ny rugemoder. Valget faldt på Keisha, en stor, sort, smilende, 30-årig kvinde fra Atlanta, der i forvejen selv er mor til fem børn og arbejder på deltid som medhjælper i en økologisk cafe. Æggene fra sidste omgang blev hentet frem igen. De blev tøet op, og så foregik samme uromantiske tekniske proces med hormonbehandlinger, petriskåle og kanyler.

På spørgsmålet om, hvad Mikkel og Kjartan har gjort for at sætte sig ind i, om Cynde eller Keisha på nogen måde er blevet presset til at føde et andet pars barn, svarer Mikkel:

"Vi kan jo ikke vide med sikkerhed, hvad deres grund er til at gå ind i det. Vi kan kun bruge vores fornemmelse og sunde fornuft. Men selvom de gjorde det for pengenes skyld, kan jeg egentlig ikke se problemet. Så længe de har bestået de strenge psykiske og fysiske tests, der ligger forud for godkendelsen af dem som rugemor, synes jeg kun, at det er godt, at de bliver belønnet for deres store hjælp." 

"Mit klare indtryk er, at de begge har et stort inderligt ønske om at hjælpe par, der ikke selv kan få børn. Kort tid efter pigernes fødsel har vi begge gange modtaget en mail fra vores rugemor, hvor der står, at hun var dybt taknemmelig for, at vi havde valgt hende. Det er ikke noget, bureauet beder dem om at gøre. Jeg tabte kæben, da jeg modtog de mails. For jeg har da også svært ved at forstå, hvorfor de vil gå gennem så meget for at hjælpe andre. Det er hæsligt at se en kvinde lide så meget, som man gør under en fødsel, for vores skyld. Det er os, der er taknemmelige," siger Mikkel og pakker Selma ind i et lyserødt svøb, så hun kan sove i hans arme.

En uge efter, at Selma blev født, var hendes amerikanske pas klart. Efter et par dage på hotel kunne de nu flyve hjem til Danmark med hende. Men de vidste, at der forude lå en lang og opslidende proces.

For Selma er amerikansk statsborger og måtte nu søge familiesammenføring med sin far. Med de to søstre tog den proces over to år, blandt andet fordi det danske system ikke anerkender den amerikanske frivillige faderskabserklæring. Derfor skulle den danske attest oversættes, udfyldes og godkendes. Det samme skulle en række andre papirer og dokumenter.

I den tid var de også gennem dna-test, politiafhøringer og problemer med at få pigerne døbt, og de kunne hverken komme til læge eller gå i vuggestue som andre børn.

På et tidspunkt blev Lux og Björk smidt ud af landet, og derfor var Mikkel og Kjartan hele tiden bekymrede for, om politiet ville banke på døren og tage pigerne med til USA. Det skete aldrig. Selvom rugemoderskab ikke er lovligt i Danmark, kan man som udgangspunkt ikke blive straffet, hvis man tager til et andet land og får et barn med hjælp fra en rugemor medmindre rugemoderskab også er ulovligt i dette land.

Hverken Mikkel eller Kjartan forstår i dag, hvorfor staten skal blande sig i, hvem der får børn med hvem og hvordan. Stod det til dem, var rugemoderskab tilladt i Danmark.

"Det bør være et valg, som voksne sunde og velinformerede mennesker selv træffer. For mig at se har Gud givet mennesket en række rettigheder, som ingen bør tage fra os," siger Kjartan, der nu har fået Selma over til sig.

Mikkel er enig:

"Forskellen mellem rig og fattig er så lille i Danmark, at penge aldrig rigtig kan være afgørende. Og selvom pengene skulle være motivet, og nogle kvinder måske blev presset til det af andre, så ville de ikke nå igennem de psykologiske tests. Når det er sagt, så mener jeg ikke, man skal lovgive på baggrund af den lille risiko, der er for udnyttelse. I stedet burde man lave loven efter det store flertal, der ikke ville udnytte andre mennesker," siger han og lugter til Selma.

Jeg tror, der er gevinst i bleen. Vil du, eller skal jeg?

Kjartan melder sig som bleskifter og tager Selma med op ovenpå.

Efter at hun har fået en ren ble, falder hun i søvn i sine to fædres seng i villaen i Birkerød.