10 vigtige ting at vide om rugemødre

I Danmark er det både forbudt at bære børn for andre mod betaling og at betale andre for at være rugemor. Læs mere om rudemødre i artiklen Foto: stock.xchng

Hvad er en rugemor? Hvem bruger rugemødre, og hvad siger loven og Det Etiske Råd? Læs 10 vigtige ting om rugemoderskab

1) Hvad er en rugemor?
En rugemor eller en surrogatmor - er en kvinde, der efter aftale bliver gravid og føder et barn, som hun efterfølgende overdrager til andre mennesker.

2) Hvad er en altruistisk rugemor?
Når en kvinde er rugemor uden at få penge for det, kaldes det et altruistisk rugemoderskab.

Her får den fødende kvinde altså ikke nogen betaling, men indgår aftalen for at hjælpe det par eller den kvinde, der efter planen skal modtage barnet. Det kan typisk være en kvinde fra parrets familie eller venneflok.

3) Hvad er en kommerciel rugemor?

Ved det kommercielle rugemoderskab får den fødende kvinde penge for sin ydelse. Den form for rugemoderskab bruges flere steder i verden, og det er f.eks. tilladt i lande som Taiwan, England, Rusland, Ukraine samt nogle stater i USA.

4) Hvordan bliver en rugemor gravid?
En rugemor kan blive gravid på to måder:

- Enten ved, at et af hendes egne æg bliver befrugtet med sæd fra den mand, som efterfølgende skal være barnets sociale far. Manden i det barnløse forhold afgiver sine sædceller til rugemoderen enten via samleje eller insemination. Ved brug af denne metode, at kaldes rugemoren en hel rugemor

- Eller ved, at rugemoren får sat et befrugtet æg op i sin livmoderhule fra den kvinde, som efterfølgende skal være mor for barnet. Ægget kan både være befrugtet med sæd fra en sæddonor eller med sæd fra kvindens partner. Ved brug af denne metode, at kaldes rugemoren en delvis rugemor

5) Hvad siger den danske lov om rugemødre?
I Danmark er det både forbudt at bære børn for andre mod betaling og at betale andre for at være rugemor. (Børnelovens § 31)

Det er desuden forbudt for danske læger at medvirke til at befrugte en rugemor med æg fra en anden kvinde, der efter aftale skal være barnets sociale mor. (Lov om kunstig befrugtning, § 13).

Samtidig er det ulovligt for tredjepart at formidle kontakt mellem rugemødre og barnløse par. (§§ 33 og 34 i Adoptionsloven)

Alt dette betyder i praksis, at det næsten er umuligt at finde og bruge en rugemor i Danmark, medmindre en veninde eller et familiemedlem melder sig frivilligt. I Danmark er det nemlig lovligt at benytte en rugemor, hvis hun bruger egne æg og er villig til at bortadoptere barnet uden at få penge for det.

Det er også muligt at rejse til udlandet for at benytte en rugemor i et andet land, som tillader dette. Det får mange barnløse fra Danmark og andre vestlige lande til at rejse til eksempelvis Indien, Rusland, Thailand, Ukraine og USA for at betale for at få opfyldt deres ønske om at få børn.

Men det kan være svært at få barnet indført til Danmark på lovlig vis efterfølgende. I foråret 2014 præciserede Ankestyrelsen, at man i Danmark betragter den fødende kvinde som barnets mor, hvorfor det kan være svært at få lov at få et barn med til Danmark, som er født af en udenlandsk rugemor.

6) Hvor mange bruger rugemødre?
Familiestyrelsen vurderer, at et stigende antal barnløse par hvert år tager til udlandet for at bruge en rugemor, men der findes ingen nøjagtige tal for, hvor mange par det reelt drejer sig om.

Læs mere i artiklen "Brug af rugemødre er i vækst"

7) Hvad koster det at bruge en rugemor?
Rugemoderskab er en milliardindustri verden over og fylder meget især i lande som Indien, hvor der årligt omsættes for cirka 13,5 milliarder danske kroner i industrien.

Prisen for at få et barn ved hjælp af en rugemor varierer både meget alt efter, hvilket land rugemoren er fra, og alt efter om hun arbejder selv eller er tilknyttet en klinik. I USA og Indien er prisen omkring 200.000-400.000 kroner, mens det i fattigere lande er meget mindre.

Nogle rugemødre er organiserede i deciderede klinikker, hvor der f.eks. kan være et hostel tilknyttet, så rugemødrene har et sted at bo under graviditeten. Her holder man øje med, at kvinderne ikke arbejder for hårdt under graviditeten, spiser forkert eller dyrker sex med deres ægtefælle.

Et eksempel på en sådan klinik er den indiske klinik Akanksha Infertility, hvor klienter betaler op til 400.000 kroner for at få en rugemor til at bære og føde deres barn. For det modtager den indiske kvinde typisk mellem 25.000 og 40.000 kroner, mens klinikken tjener op til 10 gange mere. Læs mere om klinikken her.

8) Er rugemoderskab en udnyttelse af fattige kvinder?
Både ja og nej, det er en etisk diskussion. At nogle rugemødre stiller sig til rådighed, fordi de mangler penge, kan ses som en klar udnyttelse af fattige kvinder.

Omvendt kan det være en måde at overleve og tjene penge for mange kvinder, som ikke har andre muligheder.

Læs argumenter for og imod her: Er rugemoderindustrien en udnyttelse af fattige kvinder eller en hjælp til et bedre liv?

9) Hvad siger Det Etiske Råd om rugemødre?
Alle medlemmerne i Det Etiske Råd mener, at betalt rugemoderskab er etisk problematisk, og et mindretal er imod enhver form for brug af rugemødre både med og uden betaling.

Flertallet mener dog ikke, at brug af rugemødre bør forbydes i enhver situation, og syv medlemmer opfordrer lovgiverne til at se på muligheden for at lempe adgangen til altruistisk surrogatmoderskab i Danmark, dvs. brug af rugemødre, som ikke får penge for det.

Et mindretal mener derudover, at muligheden for en form for certificeret, kommercielt brug af rugemødre bør fremmes.

Læs Det Etiske Råds nyeste anbefalinger om rugemoderskab fra 2013 i denne rapport

10) Hvad siger politikerne om brug af rugemødre?
Den 18. december 2013 debatterede de danske politikere brug af rugemødre i Folketinget. Det viste sig, at mange havde svært ved at tage stilling til emnet.

- Sundhedsordfører Özlem Cekic (SF) er usikker på, om hun mener, at ubetalt rugemoderskab skal tillades i Danmark:

Personligt har jeg det sådan, at hvis rigtig gode venner spurgte mig, om jeg ville være rugemor, så ville jeg sige ja. Men hvis vi skal åbne for en lovgivning, er det rigtig vigtigt at kigge på de mange dilemmaer, der er forbundet med rugemoderskab. Der er jeg ikke afklaret. Det rejser en masse spørgsmål: Hvad er barnets tarv? Hvem skal kunne godkendes til at være rugemor? Er det for eksempel i orden, at udviklingshæmmede, unge eller psykisk sårbare personer bliver rugemødre? Og hvordan kan man sikre sig, at betaling ikke foregår med alt muligt andet end penge () I det øjeblik der er betaling, kommer der en masse problemer, der minder om prostitution. Så kan der meget nemt blive tale om misbrug af et andet menneske, og det er forkasteligt. Vi har derfor brug for at kigge på det her fordomsfrit, men også afdække alle gråzoner og dilemmaer, sagde hun i december 2013.

- Birgitte Josefsen (V), medlem af Udvalget vedrørende Det Etiske Råd, er ikke positiv for at tillade ubetalt rugemoderskab:

Personligt går jeg ikke ind for, at man tillader rugemoderskab. Jeg er meget bange for, at der kan komme situationer, hvor et familiemedlem ikke kan sige nej til et andet medlem, der gerne vil have et barn. Det kan være en bekymrende problematik, siger Birgitte Josefsen, der understreger, at Venstre først skal drøfte partiets holdning til rugemoderskab efter de-batarrangementet i dag.

- Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) er også skeptisk.

Socialdemokraternes holdning står klippefast, når det handler om rugemoderskab mod betaling. Det kan under ingen omstændigheder komme på tale. Men jeg kan ikke sige, hvordan vi stiller os, når det handler om ubetalt rugemoderskab. Det skal vi nu drøfte i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Vi lytter til det, der bliver sagt på mødet, og så må vi tage en drøftelse.

- Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt er også negativ over for at tillade ubetalt rugemoderskab:

Umiddelbart lyder det som en flot og dejligt gestus, at en kvinde vil bære en andens kvindes barn af barmhjertelighed. Men etisk mener vi ikke i Dansk Folkeparti, at det er noget, som vi i Danmark skal komme ind på. Vi aner ikke, hvilke nye problemer vi skaber. En ting er, at de ikke må betales for det, men så skal de vel betales på samme måde, som dem, som giver æg- eller sæddonation, og så er der alligevel penge inde over. Samtidig vil man give rugemoderen tilladelse til at beholde barnet, hvis hun ønsker det. Og så står vi med et nyt problem, siger hun.

- Camilla Hersom (R), mener, at båndet mellem mor og barn er for vigtigt til, at rugemoderskab kan komme på tale:

I Radikale Venstre går vi ikke ind for at tillade rugemoderskab. Vi mener, at den følelsesmæssige tilknytning, der sker under graviditeten mellem et barn og en kvinde, er så afgørende, at den får større betydning end vævets oprindelse. Den store frygt vil være, at vi vil få en stribe ulykkelige sager med kvinder, der vil få det svært ved at give det barn fra sig, når de har født det.

Læs mere om de politiske holdninger til rugemoderskab her

Kilder til oplysningerne i artiklen: Det Etiske Råd, Familiestyrelsen, Ankestyrelsen

Flere artikler om rugemødre:
- Rugemødre fortryder ikke
- To fædre, to rugemødre og tre døtre
- Rugemor: Jeg giver barnet tilbage til forældrene