Muslimsk middelklasse udbreder halal i Europa
I takt med at flere muslimer etablerer sig og bruger penge i Europa, flytter deres ønsker til butikkers varesortimenter med. Derfor udbredes halalprodukter i både supermarkeder og restauranter
Står menuen på en klassisk lørdagskylling, kan man i danske supermarkeder ikke undgå at støtte halalslagtning. Danske slagterier har nemlig allerede i 1970'erne indrettet sig efter at kunne eksportere til hele verden, og det betyder, at alle danske kyllinger er slagtet efter islamiske renhedsprincipper. Og den tendens er fælles for hele Europa, hvor især lande som Frankrig, Storbritannien og Tyskland med en stor muslimsk befolkning får flere halalvarer.
Det har gjort halal til et varmt emne politisk - især fordi ikke alle varer, der er produceret efter islamiske principper, er mærket som halal. Som det gælder for danske kyllinger.
TEMA: Rituel slagtning
Johan Fischer er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet og har i de senere år studeret den globale halalbølge. Han siger, at flere muslimer på verdensplan er blevet en del af middelklassen, og at det betyder højere krav til halalcertificering af varer – også i Europa. Det kan sammenlignes med den vestlige forbrugers fokus på økologiske råvarer.
"Halal er blevet et politisk følsomt spørgsmål, men også et vigtigt økonomisk spørgsmål, fordi flere europæiske muslimer efterspørger et bredt udbud af halalvarer. Der er dog langt fra det udgangspunkt til en europæisk standard på området," siger han og henviser til, at flere religiøse interesseorganisationer arbejder for en certificering af europæiske halalprodukter. Det gælder både den britiske kristne organisation Barnabas Fund, der vil sikre forbrugeren mod ubevidst at købe halalkød, og malaysiske World Halal Forum, der vil udbrede halal på verdensplan.
Markedet for halalprodukter udgør mange milliarder kroner årligt, vurderer analysevirksomheden AT Kearney, og den thailandske reklamekoncern Ogilvy and Mathers har indrettet en særlig afdeling for muslimsk markedsføring, der skal tage sig af, hvad de betegner som et marked i kraftig vækst.
Der er også adskillige eksempler på, at europæiske lande tilpasser sig den voksende halalindustri. Italien har således indført et statsautoriseret halalmærke, ?Halal Italia?, og supermarkedskæder som franske Casino har nu halalvarer i eget navn. Ligeledes åbnede Rotterdam i Holland i 2006 Europas første halalcertificerede havneafsnit, så de kan føre an, når efterspørgslen efter halalvarer vokser yderligere.
Om vi vil se en tilsvarende udvikling i Danmark, er et spørgsmål om forretningssans, mener Johan Fischer og fortæller, at store danske virksomheder som Novozymes og Arla forlængst har oprettet samarbejder omkring halalcertificering:
"Firmaer finder en løsning, hvis de kan se et markedspotentiale. Derfor er der sikkert flere danske virksomheder, der ønsker sig en bedre halalcertifikation, fordi de med klare regler kan indrette deres produktion, så den passer til verdensmarkedet."
Benyones Essabar, bestyrelsesmedlem og ansvarlig for halalcertificering i Islamisk Trossamfund, ser udviklingen som positiv for danske muslimer og som en praktisk fornødenhed, hvis man vil kunne gøre forretning overalt i verden:
"Hvis markedet kræver flere halalvarer, og det gør det nemmere for producenterne, hvis de laver alt som halal, hilser vi det da velkommen. Der er 1,5 milliarder muslimer i verden, der bliver mere og mere bevidste om, hvad de spiser og bruger af produkter, så markedet vokser. Som virksomhed kan man så fravælge den kundegruppe. Vi vil ikke pådutte nogen at gøre noget, men halalcertificering kan gøre det nemmere for danske virksomheder på verdensmarkedet."