LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Hver tyvende ko bliver halalslagtet

Halalslagtning af køer er ikke ualmindeligt i Danmark. Foto: .

Årligt slagtes omkring 25.000 danske køer efter muslimsk religiøse forskrifter, og tallet ventes at stige. Islamisk kulturcenter tjener på kødeksport

En ud af tyve danske køer, der møder sin skæbne i slagtehuset, får en islamisk bøn med på vejen. Og det bliver i alt til omkring 25.000 halalslagtninger om året. Alle danske kyllinger slagtes i forvejen som halal, og en øget efterspørgsel på islamiske varer verden over sætter forventningerne til dansk eksport af halalkød i vejret. Især nye åbninger på markeder som Saudi-Arabien og Tyrkiet, der tidligere har lukket for europæisk import på grund af kogalskab, varsler fremgang.

Danske kritikere af den muslimske slagtemetode har gennem de senere år indledt forskellige debatter om emnet. Især har det vakt opsigt, når offentlige institutioner som for eksempel børnehaver har valgt at servere halalkød for at tilgodese muslimske børn.

Størstedelen af kritikerne er dog mest bekymrede for, om køer og kyllinger bliver bedøvet, inden de får halsen skåret over i overensstemmelse med islamiske retningslinjer.

Det forklarer Henrik Bunkenborg, chefkonsulent og ansvarlig for halalområdet hos erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer. Han modtager jævnligt spørgsmål om, hvorvidt halalslagtning er dyremishandling.

"Men dyrene er slagtet og bedøvet på stort set samme måde, hvad enten det er halal eller ej. Forskellen er, at der er en mand, der inde i sig selv siger ?i Guds navn?, mens der bliver slagtet, og at den mand ikke tror på, at Jesus er Guds søn," siger han og understreger, at alle dyr i Danmark, hvad enten de skal være halal eller ej, slagtes med bedøvelse og under dyrlægekontrol.

En anden bekymring blandt nogle danske forbrugere er, om man betaler for, at kødet bliver halal-certificeret. Det afviser Henrik Bunkenborg. Et certifikat er mellem 450 og 600 kroner værd, men dansk halalkød går hovedsagelig til eksport, og det er modtagerlandenes forbrugere, der skal betale for at få kødet godkendt som halal af Islamisk Kultur Center i København. Kulturcenteret ønsker ikke at oplyse sin årsindtægt på denne ydelse, men eftersom størstedelen af dansk eksport går til andre EU-lande, og altså typisk ikke-muslimske lande, vil kulturcenteret ifølge en beregning foretaget af Kristeligt Dagblad højst kunne tjene et par hundred tusinde kroner årligt på certificeringen.

Socialordfører Martin Henriksen (DF) mener, at mere halalslagtning er et skridt i retning af øget muslimsk indflydelse.

"Man kan ikke fortænke virksomheder i at ville sælge deres produkter. Derfor forstår jeg godt halalslagtning i eksportsammenhæng. Men vi skal generelt som forbrugere blive bedre til at stille kritiske spørgsmål, fordi det her principielt drejer sig om islamisering, og hvorvidt samfundet skal ligge under for religiøse dogmer," siger han.

Ph.d. i interreligiøse studier og selvstændig konsulent Mogens S. Mogensen mener dog, at det er en fejl at vurdere spørgsmålet ud fra en religiøs optik:

"Når alle danske kyllinger halalslagtes, handler det ikke om islamisering. Det handler om kolde kontanter, og jeg tror ikke, at presset for flere halalvarer kommer fra muslimer, men fra profitsøgende producenter," siger han.

julie.hansen@k.dk