Dyrlæge: Sådan halalslagter man en ko

15 procent af dansk kvæg halal-slagtes. Foto: Lars Wittrock Denmark

Bedøvelsen ved halalslagtning kan sammenlignes med at blive knockoutet, forklarer dyrlæge. Danske slagterier accepterer ikke halal-slagtning af kvæg uden bedøvelse, selvom lovgivning åbner for muligheden i praksis

Et af spørgsmålene i debatten om halal-kød har været, hvorvidt dyrene skal være bedøvede, inden de slagtes.

Spørgsmålet er senest blevet rejst i Kristeligt Dagblad af dyrlæge Lene Kattrup, som er medlem af Det Etiske Råd. Hun gør opmærksom på, at det er tilladt at slagte dyr uden forudgående bedøvelse, når slagtningen foretages efter jødisk eller islamisk ritus.

LÆS OGSÅ: Lene Kattrup: Dyrene behøver ikke bedøves ved halal-slagtning ifølge dansk lov

Men loven kræver også, at en sådan slagtning skal foregå på et slagteri under embedsdyrlægens overvågning. Ifølge Allan Munch Mortensen, der er sektordirektør i Kødbranchens Fællesråd, er danske slagterier enige om ikke at tillade halalslagtning uden bedøvelse trods muligheden i loven.

Men hvordan foregår halal-slagtning i forhold til en konventionel slagtning på danske slagterier?

Ifølge Kødbranchens Fællesråd bliver 15 procent af dansk kvæg halal-slagtet. Flemming Thune-Stephensen er dyrlæge og chefkonsulent i Landsbrug og Fødevare. Han har talrige gange fulgt kvæg fra modtagelses-stalden på slagteriet til slagtehallen, hvor han har stået ved siden af dyrene ved både konventionelle og halal-slagtninger.

Kvæg bliver slagtet fra de er otte måneder, men når det gælder halal-slagtning, skal et dyr være mindst 12 måneder ifølge dansk lovgivning.

Når dyret kommer til modtagelsen på slagteriet, kommer det op i en skydefælde, som er en lille boks, der begrænser dyrets mulighed for bevægelse. Her bliver hovedet fikseret og dyret bliver skudt med en boltpistol i panden, hvor en bolt penetrerer dyrets kranium og trænger ind i hjernen. Momentant dratter dyret bevidstløst om i skydefælden, siger han.

LÆS OGSÅ: Halaldebat splitter regeringen

Ved halal-slagtning må dyret ikke være beskadiget, så derfor bruger man en såkaldt cash-knocker, som man retter mod dyrets pande.

Du kan sammenligne det med en bokser, som bliver knockoutet. Benene ekser under dyret, og det falder sammen i skydefælden. Stoppede man processen her, ville dyret være i stand til at rejse sig efter nogle minutter, men det ville givet have fået en voldsom hovedpine, siger Flemming Thune-Stephensen.

Efter turen i skydefælden bliver koens bagben hængt op i kroge, så dyret hænger med hovedet vendt mod gulvet. Nu finder slagteren en solid kniv frem.

Det er svært at skære i kohud, så det kræver en ret god kniv. Ved en almindelig slagtning bliver dyret stukket med en kniv i brystindgang og skåret på langs, så overskærer man hovedpulsåren mellem hals og bryst. Dyret bløder kraftigt og i løbet af højest et par minutter er det dødt, siger han.

Ved en halal-slagtning skal det være en troende muslim, som fører kniven. Muslimen, som skal være godkendt af en islamisk autoritet, beder en kort bøn i sit indre: I Guds navn, Gud er størst.

Du kan ikke se, at han bevæger munden, men han beder i sit indre og skærer halsen over på tværs. Nogle gør sig forestillinger om en gudstjeneste i slagtehallen, men det hele går meget stærkt, og dyret dør, når blodtrykket falder, siger Flemming Thune-Stephensen.