Dyrevelfærd eller religiøs tolerance

Religionshistoriker Tim Jensen respekteres for sin viden om religion, men han håber snart at få tid til forskning. -- Foto: Scanpix.

Religionshistoriker peger på, at dyre-velfærden i forbindelse med rituelle slagtninger kan være en undskyldning for at se skævt til muslimerne

Rituelle slagtninger har været debatteret i årevis. Alligevel har debatten om udførelsen af rituelle slagtninger, der bruges inden for islam og jødedommen, taget en kovending, efter at Det Dyreetiske Råd nu anbefaler et forbud mod slagtningerne, hvis ikke dyret forinden er blevet bedøvet.

I 1997 sagde Rådet god for slagtningerne uden bedøvelse med den begrundelse, at respekten for religionen vejer tungere end dyrevelfærden. Nu har dyrevelfærden vundet over den religiøse tolerance.

Bliver kravet om, at alle dyr skal bedøves inden rituel slagtning, vedtaget, er det endnu en streg i regningen for især muslimerne, fastslår religionshistoriker ved Syddannsk Universitet i Odense, Tim Jensen. Han påpeger, at de fleste danskere forbinder de rituelle slagtninger med især islam og glemmer helt, at en rituel slagtning inden for jødedommen, den såkaldte schæchtning, er lige så betydningsfuld for jøderne, som halalslagtningen er for muslimerne.

– Danskerne er generelt på vagt over for alt inden for islam, og derfor er der ikke noget at sige til, hvis muslimerne føler, at danskerne er efter dem. Det er en helt naturlig reaktion, siger Tim Jensen.

I Danmark kom de rituelle slagtninger for første gang med i loven i 1953, da Justitsministeriet påbød at bedøve slagtedyr.

De jødiske schæchtninger fik dog dengang dispensation, og det samme gjorde de rituelle slagtninger efter islamisk ritus i 1960'erne i takt med, at der kom flere muslimer til landet.

Siden er sagen bølget frem og tilbage, selv om det ifølge dyreværnsloven i dag stadig gælder, at det er tilladt at slagte efter jødisk og islamisk ritus, som det hedder i bekendtgørelsen fra 1994.

Inden for de seneste otte år er det dog tre gange blevet foreslået at forbyde de rituelle slagtninger uden bedøvelse, og formanden for retsudvalget, Peter Skaarup (DF), fastslår, at det kommer til at ske endnu engang:

– Dyrevelfærden vejer tungest, ingen tvivl om det. Derfor vil vi i partiet fremsætte et lovforslag inden sommerferien, hvor det en gang for alle bliver forbudt at foretage disse rituelle slagtninger, siger han.

På forhånd tror religionshistoriker Tim Jensen dog ikke på, at der vil ske ændringer i loven. Han peger på, at det især vil ramme det gode forhold til det jødiske samfund i Danmark, og det vil de færreste ønske:

– Man skyder gråspurve med kanoner, hvis man indfører en sådan lovændring.

Heller ikke etisk ordfører fra de radikale, Naser Khader, er sikker på, at en lovændring vil være godt for Danmark:

– Alle sten skal vendes, så vi med sikkerhed ved, at det er til det bedre at forbyde ritualerne uden bedøvelse. Det er for poppet og for simpelt ikke at have undersøgt det til bunds. Men hvis man vil forbyde det i Danmark, bør man også forbyde at importere samme slags kød fra resten af verden. Alt andet vil være dobbeltmoralsk, fastslår Naser Khader.

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk

Leder side 18

Schæchtning

Den jødiske slagtemetode har oprindelse i Det Gamle Testamente. Dyret må ikke være beskadiget, inden dets halspulsårer skæres over med et enkelt, sammenhængende snit, og derfor tillader man ikke at bedøve dyret inden slagtning. Princippet er, at blodet løber ud af det slagtede dyr ved hjertets egen kraft.

Halalslagtning

Ligesom ved schæchtning må dyret ikke været beskadiget inden slagtning, og teknisk set foregår det også på samme måde. Dyret skal drænes fuldstændigt for blod, inden det spises.

Det er et krav, at både schæchtning og halalslagtning skal overvåges af embedsdyrlægen, samt at dyret fastholdes i en opretholdt stilling. I Danmark foregår de rituelle slagtninger ikke officielt, eftersom den eneste slagteri, der har udført de rituelle slagtninger, nu er lukket.