Vores indre natur har forurenet den ydre natur

Lakha Lama, der er åndelig leder for flere end 100.000 mennesker i Østtibet og er bosat i Danmark, mener, at vi skal vende blikket indad og begrænse vores forbrugsbegær, hvis naturen skal bevares, og klimaforandringerne skal stoppes. – Foto: Mette Frandsen.

I buddhismen er der to naturer den indre og den ydre. Ifølge buddhisten Lakha Lama kan klimaforandringerne kun standses ved at stoppe forureningen af den indre natur og dermed stoppe et luksusforbrug og et begær efter mere og mere

Der er fyldt med små plukkemodne gule paradisæbler på det lille træ i baghaven. Selvom regnen får den kolde oktoberdag til at virke endnu koldere, lader Lakha Lama sig ikke sådan slå ud.

Han plukker smilende et par frugter og glæder sig til, at han snart skal lave endnu en omgang marmelade af de søde æbler. Og som han siger, er han jo ikke lavet af papir og kan derfor godt tåle en regndråbe eller ti.

I hans buddhistiske verden er der ikke kun én natur. Der er den ydre natur: træerne, græsset, blomsterne og havene. Og så er der den indre natur, menneskets sind. Og det er den indre natur og menneskets begær, der er nøglen til at ændre på al forurening og klimaforandring, mener han.

Mange mennesker har et luksusbegær, og det ender med at gå ud over den ydre natur. Det skal gå hurtigt, de vil have mere, og det bliver til et overforbrug. Hvis ikke man er taknemmelig og glad for, at man eksempelvis kun har en cykel og ikke en bil, så forurener det den ydre natur. For hvis man hele tiden vil have mere, skal der produceres mere og tjenes flere penge, og det forurener i sidste ende naturen. Derfor skal man huske at værdsætte det, man har alle tallerkener, bestikket, bordene, sengene og ens lejlighed. Det giver mere glæde og tilfredsstillelse, siger Lakha Lama.

Umiddelbart er der intet i den lille have i Søborg, der afslører, at Lakha Lama har gudestatus på den anden side af jordkloden. Men træder man ind i det røde treetagers murstenshus, møder man lugten af religiøse røgelsespinde og synet af et stort alter i håndskåret træ i den ene ende af stuen. Alteret glimter af sine mange farver, stearinlys og små guldfigurer. I midten er en lille buddha, og langs alteret står orkideer og små orange skåle med cashewnødder, vindruer, aflange cherrytomater og andet guf, der bruges som offergaver.

Lakha Lama samler hænderne, holder dem op til panden og sender en bøn af sted. Måske til Tibet det ved vi ikke. Men vi ved, at han blev født i Tibet i 1942 og fem år senere tronsat som den 20. reinkarnerede Lakha Lama af Batang og dermed åndelig leder for flere end 100.000 mennesker i Østtibet. På væggen bag alteret hænger et billede, hvor Lakha Lama står med sin danske kone, Pia Kryger, og Tibets åndelige overhoved, Dalai Lama. Som ung teenager flygtede han og Dalai Lama til det nordlige Indien på grund af den kinesiske invasion af landet. Her var Lakha Lama i fem år parlamentsmedlem i Tibets eksilregering under Dalai Lama, indtil han i 1976 kom til Danmark ved et mindre uheld. Han skulle egentlig have været til Finland til en konference, men hans visum blev forsinket, og da flyet mellemlandede i Danmark, var konferencen slut. Han besluttede sig for at blive i Danmark og bryde sit munkeløfte. Han ville leve som et helt almindeligt menneske, der ligesom danskerne arbejdede og tjente til dagen og vejen. Uden titel. Uden tilbedere.

Jeg kunne bare mærke det i mit hjerte. Jeg følte stærkt for at blive. Der var ingen okker gokker gummiklokker i forhold til, hvad jeg skulle, siger den lille mand og bryder ud i grin.

Han fik arbejde på et hotel og gjorde rent. Men en diskusprolaps fik ham til at søge et stille og rolig arbejde, og det sendte ham nærmest lige i armene på Pia Kryger, som dengang ejede et papirklipfirma. Siden har de været sammen i 26 år og har to børn.

Lakha Lama tror, at ukontrolleret begær medbringer destruktive tanker, fordi man ikke er tilfreds med, hvad man ejer. Og de destruktive tanker fører til mere begær, der fører til endnu flere negative tanker og forurener den indre natur.

Dybest set har menneskets indre natur noget med kærlighed og medfølelse at gøre. Den er der bare. Når begæret overtager, mister man etikken og moralen, og samtidig skaber man masser af spekulation, angst og bekymring en masse ubehagelige tanker og følelser. Derfor skal man værdsætte det, man har. Ellers går det ud over den ydre natur, fordi vi vil have flere biler og dermed mere benzin, større huse og dermed større energiforbrug, siger han.

I buddhismen spiller naturen og klimaet en stor rolle ikke kun i den tibetanske buddhisme. Ifølge Jørn Borup, buddhismeekspert ved Afdelingen for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet, mener de fleste moderne buddhister, at alt levende skal bevares. Både myren og mennesket. Hvis man bevidst slår noget levende ihjel, giver det dårlig karma. Nogle mener, at dyr og mennesker er højere end træer og græsstrå ud fra det syn, at mennesket er det bedste levende væsen, da det er tættest beslægtet med Buddha. Derfor er der mere værdi i at bevare mennesket.

Men andre, især moderne buddhister, mener, at også træer, græsstrå og blade er lige så levende og skal bevares.

I mange år har grønne munke i Thailand eksempelvis stået i spidsen for at frede træer og skove ved at velsigne dem. Dermed tør ingen fælde dem. Træerne er sikret mod skovhugst, og folk, der arbejder for skovindustrien, har nægtet at sælge træerne, fordi de er blevet menneskeliggjort.

Det er et udtryk for deres munkemagt. På steder, hvor narkotikaproduktion og -handel er udbredt, har flere munke også arbejdet for at få genplantet de skove, der efterhånden udelukkende er blevet til opiumsmarker. Og ikke engang narkomafiaens dødstrusler har kunnet afspore den tendens, der har bredt sig som gode eksempler på en slags økologisk buddhisme, siger Jørn Borup.

I buddhismen taler man således om, at alle levende væsner skal frelses, også dyr og planter. Derfor er enhver form for hensynsløs ødelæggelse af klimaet eller forurening af naturen et indgreb mod den ideelle kosmiske orden. For mange buddhister er det mod almen etisk overbevisning.

Lakha Lama peger også på buddhistiske traditioner, som tibetanerne bruger for at frede jorden.

I Tibet før den kinesiske invasion tog vi aldrig mineraler fra jorden. Vi har en gammel tradition for, at vi laver en lerkrukke, som vi lægger forskellige ædelstene og metaller i sammen med hellige bønneskrifter. Derefter laves et ugelangt ritual, hvorefter krukken begraves i jorden. Navnet på dette ritual er jord-energi-vase, og formålet er, at give god energi til jorden i stedet for at udpine den, siger Lakha Lama.

Ifølge Jørn Borup adskiller buddhismens syn på naturen sig markant fra de andre religioners natursyn, ved at den ikke har nogen skabergud. Intet er skabt. Intet er i sig selv godt eller skidt, helligt eller ikke-helligt. Og derfor er der heller ingen, man skal stå til regnskab over for i forhold til, om ens handlinger er rigtige eller forkerte. Og dermed lægges et stort ansvar på menneskets skuldre til selv at være miljøansvarlig. I buddhismen udgøres det øverste led af, hvor tæt man selv står på at være buddha jo tættere, jo bedre. Og det afgøres ud fra et etisk system, hvor ens status og liv påvirkes af, om man gør gode handlinger.

Men også islam, jødedommen og kristendommen taler om ansvar.

Der har man bare et andet argument. Gud har skabt verden, og derfor skal mennesket administrere naturen på godt og ondt, siger Jørn Borup.

Jakob Wolf, afdelingsleder ved Systematisk Teologi på Københavns Universitet og medforfatter til en kommende bog om klimaforandringer og etik, peger på, at klima og natur stort set er det eneste emne, som de store religioner kan enes om at have en fælles holdning til. Mens religionerne kan strides om eksempelvis abort og homoseksualitet, også på tværs af forskellige retninger og grupper inden for de enkelte religioner, så er det noget helt andet med klimaforandringerne.

Her er endelig noget, religionerne kan blive fælles om. Det er, fordi det er en fælles trussel et alment menneskeligt problem. Og det er noget, som også ikke-religiøse kan være enige i. Alle kan samles om, at vi må gøre noget og løse den trussel, vi står over for. Men det er ikke noget, religionerne har patent på. Det er i ligeså høj grad ateister og dem, der ikke rigtig tror, som melder sig i kampen for at bevare naturen og miljøet. Det er universelt, siger Jakob Wolf.

Han mener, at buddet om næstekærlighed kan bruges til at forklare, hvorfor det er universelt at bekymre sig om miljøet.

I religionerne er der et stort moralsk og etisk potentiale og indhold. Der er en opfordring til, hvordan vi skal handle. Det grundlæggende er kærlighedsbuddet, som er en form for etisk ansvarlighed, der er universel. Det er ikke noget særligt kristent. I for eksempel kristendommen, islam og jødedommen, hvor man opfatter verden som skabt af Gud, har jorden en betydning i sig selv. Verden må ikke udnyttes hæmningsløst, og vi skal behandle jordklodens liv godt. For alt, hvad der er skabt, har samtidig en værdi i sig selv. I modsætning til denne skabelsestanke står en materialistisk opfattelse, hvor verden bare er en formløs materie bestående af ressourcer og materialer, siger han.

Ifølge ham kan religionerne godt blande sig i etiske emner, så længe de ikke bevæger sig ind på den politiske kampbane. For hvis religiøse argumenter ligger til grund for den politiske debat om fattigdom, sygdom, nød og klima, risikerer man, at religionerne bliver fanatiske og selvretfærdige og har skråsikre meninger om, hvordan verden hænger sammen. Og det forenkler komplicerede forhold at argumentere ud fra, hvad der står i de hellige skrifter, mener han.

I Danmark bor der omkring 20.000 buddhister af dem er fire ud af fem fra Asien som Lakha Lama. Ifølge ham er det det dobbelte natursyn, som er særligt kendetegnende for buddhismens syn på naturen i forhold til de andre religioners natursyn.

Forurener man den indre natur, forurener man også den ydre natur. Hvis man ikke er taknemmelig og glad for det, man har, forurener det den ydre natur. For eksempel er dyrene glade og tilfredse, de sover og spiser græs. De har ikke det luksusbegær, som mennesker har, og som ender med at gå ud over den ydre natur, siger Lakha Lama.

I dag er han blandt andet spirituelt overhoved for foreningen og det buddhistiske tempelrum Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme og formand for Tibet Charity. Det er en humanitær hjælpeorganisation, som arbejder for at hjælpe de tibetanske flygtninge i Nepal, og som også har arrangeret, at Dalai Lama kommer til Danmark næste år. Lakha Lama lever og ånder for sin familie og for de mange tibetanske flygtninge, som beder til at se ham én enkelt gang i deres liv for at kunne dø i fred. Tibetanere, der tror på, at Lakha Lama kan udøve mirakler.

Men miraklerne kommer ikke sådan af sig selv. Han påpeger flere gange, at mennesker er alt for fokuserede på den ydre natur. Hvis vi vil gøre noget ved klimaforandringerne, skal vi vende blikket indad mod naturens indre, så begæret ikke vokser sig større og større. Vi skal blive bedre til at stoppe op og mærke efter, om vi er glade og tilfredse med vores liv og det, vi ejer. Er vi det, er der ingen grund til at eje mere og ønske noget større:

Jeg ser klimaforandringerne ud fra en årsag-virkning-sammenhæng. Vi fokuserer for meget på virkningen og ikke på det ubegrænsede begær, som er årsagen til forureningen og den smeltende is. Alle mennesker har et ansvar for klimaforandringerne. Men mange er ikke bevidste om den indre forurening, og så er det svært. Pengene har taget Guds plads. Det er en stor fejl. Vores indre natur har forurenet den ydre natur, siger Lakha Lama og fortsætter:

Hvis vi er for fokuserede på penge, ødelægger vi den humane etik og moral. Både den buddhistiske filosofi, kristendommen og andre religioner bygger på etik og moral. I bund og grund går De Ti Bud og buddhismens tilsvarende normer ud på ikke at have et ukontrolleret begær og dermed forurene den indre natur.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk