Russisk lov bidrager til selvcensur

Hensigten med loven er - ifølge kritikerne - at stemple organisationerne som "folkefjender" og nedgøre deres omdømme yderligere. Foto: Nikolsky Alexei Denmark

Putin vil genoverveje stramninger mod folkelige organisationer

Endnu en ny lov, der gør det risikabelt at mene noget om forholdene i det russiske samfund, træder i denne måned i kraft i Rusland. Det er den omstridte lov om folkelige organisationer, der kræver, at de mange forskellige organisationer, som modtager støtte fra udlandet til for eksempel socialt arbejde eller menneskerettighedsarbejde, skal registreres som fremmede agenter. Hensigten med loven er ifølge kritikerne at stemple organisationerne som folkefjender og nedgøre deres omdømme yderligere.

LÆS OGSÅ: Uforskrækkede ord. Pussy Riot var nomineret til den tyske Luther-pris, hvad der udløste en principiel debat om provokation og hensyn

Hjælpeorganisationer og andre folkelige foreninger, der har kontakter til udlandet, er i forvejen ikke særlig populære i det russiske samfund. Regeringen har gennem mange år været god til at skabe en stemning af mistillid omkring dem. Den nye lov trækker i samme retning. Den har klare nationalistiske undertoner, siger Maria Nedergaard, som arbejder for Folkekirkens Nødhjælp i St. Petersborg.

Hun peger på, at den nye lov som blot er en i en lang række af love, der regulerer organisationers arbejde samtidig har til formål at spænde ben for opbygningen af et stærkere civilsamfund. Jo mere besværligt de russiske myndigheder kan gøre livet for frivillige organisationer, jo mindre engagerer russerne sig, og jo mindre blander de sig i landets udvikling.

Putin har ikke brug for et stærkt civilsamfund med selvstændige holdninger. De folkelige organisationer skal helst reduceres til velgørende foranstaltninger, der hverken forholder sig til problemernes årsager eller deres mulige løsninger, siger Maria Nedergaard.

Hun ser loven om udenlandsk støtte som en overdreven, hysterisk reaktion på de mange protester, der var mod Vladimir Putin, mens han stadig var premierminister, forud for præsidentvalget i foråret:

Putin og hans kreds har haft en idé om, at der kommer nogle udlændinge og hælder penge ned i de forskellige folkelige organisationer, hvorefter de går ud og laver en Orange revolution. Det vil man forhindre.

Loven om udenlandsk støtte til organisationer er kun et af flere aktuelle lovinitiativer, der har betydning for de kritiske stemmer i Rusland. Tidligere er lovgivningen om ulovlige demonstrationer blevet strammet med store bøder. Der er også en lov på vej, der strammer opsynet med internettet, ligesom der er vedtaget en ny lov om højforræderi. Sidstnævnte kan som loven om udenlandsk støtte bruges til at mistænkeliggøre samarbejde mellem russere og udlændinge.

Lektor Karsten Fledelius, formand for Dansk-Russisk Forening, peger på, at lovene først og fremmest fungerer som endnu et lag i det repressive russiske system, som kan aktiveres, hvis magthaverne får brug for det. I første omgang vil lovene formentlig det gælder også loven om udenlandsk støtte til organisationer blive ignoreret af de berørte grupper, fordi de ved, at myndighederne ikke har kapacitet til at kontrollere, om de bliver overholdt. Men lovene får alligevel en effekt. De giver selvcensur.

Den måde, mange af disse love fungerer på, er, at myndighederne sikrer sig et retsgrundlag, så de kan gribe ind i det øjeblik, de finder det for godt. Meningen er at skabe selvcensur, hvilket set fra magthavernes side er meget bedre end censur, siger han.

Så sent som mandag aften luftede Putin muligheden for, at han måske vil slække på nogle af lovene igen. Det skete på et møde i Rådet for Civilsamfund og Menneskerettigheder et organ, Putin selv nedsætter hvor han også forklarede indskrænkningerne i de civile rettigheder med, at de har været nødvendige for at sikre et effektivt og stabilt Rusland.

Udtalelserne får dog de færreste til at vejre politisk morgenluft i Rusland.

Som jeg ser det, var de et forsøg på at få en form for tilbagemelding på nogle af alle de love, der har irriteret samfundet. Lad os se, hvad resultatet bliver. Jeg ved det ikke, siger rådsmedlem Irina Khakamada.