Kritik af præstedominans i Det Etiske Råd
Det er i høj grad teologer, som præger den etiske debat. Det er et problem, mener forsker, der efterlyser flere imamer i centrale etiske debatter i offentligheden
Det er svært at få øje på imamer og muslimer i råd og bestyrelser og i den offentlige etiske debat om eksempelvis aktiv dødshjælp og abort. Derimod har hver fjerde af Det Etiske Råds 17 medlemmer en baggrund som enten teolog, biskop, præst eller medlem af en kristen tænketank på trods af at rådet kun har til opgave at rådgive i sundhedsfaglige samt bio- og genteknologiske spørgsmål. Kirkefolk er også godt repræsenteret i mediedebatten, hvor præster eksempelvis ofte markerer sig i avisspalterne og fylder på fjernsynsskærmen i etiske debatter.
Det er et problem, mener blandt andre integrationskonsulent Inge Liengaard, der for nyligt har forvaret den første ph.d.-afhandling om imamer i Danmark ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet. Ifølge hende skyldes imamernes manglende deltagelse blandt andet, at mange ikke anerkender dem som debattører, fordi de ofte opfattes som for religiøse og i modsætning til præster er imamer en ny størrelse i Danmark.
Ud fra et demokratisk perspektiv, er det vigtigt, at deres stemmer indgår i debatten. Det er ikke hensigtsmæssigt, at det kun er en religiøs gruppe, der høres og sidder i råd, mens store religiøse minoriteter udelades. Hvis man mener, at religiøse vurderinger af etiske problemstillinger er nyttige, synes jeg, det giver mening at overveje, om imamer skulle inddrages i diskussionerne i Det Etiske Råd, siger Inge Liengaard.
Preben Rudiengaard (V), formand for Sundhedsudvalget og medlem af Udvalget vedrørende Det Etiske Råd, der udpeger halvdelen af Det Etiske Råds medlemmer, er enig i, at kirkefolk fylder meget i Det Etiske Råd.
Står det til mig, skal vi ikke have flere teologer, for ellers får vi én dominerende faggruppe, og rådet må ikke blive en teologisk diskussionsklub. Derfor prøvede vi også at rydde lidt op i rådet, da vi sidst valgte nye medlemmer. Men teologer er gode til at se nuancer i sagerne, og vi falder for dem, fordi de er meget fremme i skoene og deltager i den offentlige debat på det etiske område, siger Preben Rudiengaard.
Han understreger, at der ifølge loven skal være en ligelig fordeling af kønnene, mens religion ikke er noget, der skal tages hensyn til. I princippet kunne der godt være en imam, en mormon eller en ateist i rådet, hvis de havde relevant baggrund:
Men jeg kender ikke en ateist eller imam, som jeg ville pege på, tilføjer han.
Imam Abdul Wahid Pedersen fremhæver, at han deltager i mange etiske debatter.
Senest var jeg ude og tale om svins rettigheder. Det er ikke lige det, man forventer fra en imam. Men generelt taler for mange imamer dårligt dansk, og det er en banal hindring for at deltage. Desuden har vi ikke været dygtige nok til at stå frem med en samlet profil og blive jævnbyrdige spillere på den store religionsbane. Derfor har medier og udvalget, der udpeger medlemmer til Det Etiske Råd, svært ved at få øje på os, siger Abdul Wahid Pedersen.
Han mener dog, det er fornuftigt, at præster og kirkefolk fylder meget på den etiske scene, da det afspejler, at størstedelen af danskerne er kristne.
Det er godt, at nogen i Det Etiske Råd har en kirkelig baggrund, for det er netop i det religiøse, at en stor del af etikken formes. Men i det muslimske miljø må vi arbejde for at gøre os mere kvalificeret, siger han.