Kristen læge: Troende yder bedre abortrådgivning

INTERVIEW Kristne læger kan give bedre abortrådgivning, mener britisk børnelæge og professor i etik, der ikke ser nogen konflikt mellem sin konservative kristne tro og evnen til at rådgive gravide på en fair måde

Det gør en positiv forskel at have et kristent udgangspunkt som rådgivende læge for kvinder, der overvejer en abort, mener børnelæge, forfatter og professor i etik ved University College London, John Wyatt. Wyatt besøgte for nylig Danmark i forbindelse med en konference om fosteretik. Til etik.dk fortæller han:

Ja, det gør en forskel. Jeg bringer mig selv og alt det, jeg repræsenterer med ind i situationen. Det vil sige både min kliniske erfaring såvel som mine kristne erfaringer. Kristendommen er meget helhedsorienteret, og derfor har jeg som kristen læge mere at tale om end dna-koder og risiko for handicap. Psykologiske, relationelle, åndelige eller eksistentielle sider hører også med i den kristne forståelse af den menneskelige person, siger han og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Teknologiske fremskridt udfordrer fosteretikken

En kristens helhedssyn er anderledes i forhold til en rådgiver med et materialistisk verdensbillede, som vil være tilbøjelig til at være mere funktionel og kun anse materielle fakta for væsentlige.

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting at vide om abort

"Idealet for kristen medicin i højere grad helhedsorienteret, forklarer John Wyatt.

Personligt mener John Wyatt, at livet er et liv fra begyndelsen. Han forklarer, at dette også er helt intuitivt for nybagte mødre.

Du kan se det, når du står med barnets fotoalbum. I dag begynder det ikke med et billede af fødslen, men med et ultralydsbillede. Mødre erkender kontinuiteten mellem fosteret i maven og det nyfødte barn. For de fleste er det en menneskelig intuition, at fosteret er et liv.

Hospitalernes praksis viser dog noget andet, fortæller Wyatt. Her har det ufødte foster kun potentiel værdi, som afhænger af, om et forældrepar ønsker barnet, siger han.

Er barnet ønsket, har det værdi. I modsat fald kan fosteret afskaffes.

Efter fødslen ville vi blive fortørnede, hvis et menneskes værdi skulle afhænge af, om det var ønsket eller uønsket. Det sker en sjælden gang, at babyer er uønskede efter fødslen, men det betyder ikke, at vi ikke giver god omsorg til barnet. Faktisk er min observation, at sygeplejerskerne ofte er mere omsorgsfulde mod disse børn, netop fordi de er uønskede og forladte.

TEMA: Abort

Når en læge vedkender sig et religiøst ståsted, er der så ikke en fare for at hans rådgivning ikke vil være neutral?

I rådgivningen er min opgave at respektere moderens integritet. I spørgsmålet om abort anerkender jeg, at den britiske lovgivning giver kvinden ret til at vælge abort ind til 24. uge. Jeg indser også, at jeg er i en magtposition som læge, og at hun er i en sårbar situation. Ofte i dyb nød. Det er forfærdende at opdage, at der er en anormalitet hos fosteret. Som kristen vil jeg gerne vise omsorg og empati i den situation.

LÆS OGSÅ: Det vigtigste er, at vi gør det ordentlige over for mødrene

Samtidig vil jeg svare på hendes spørgsmål så sandt og objektivt som muligt. Den rådgivende samtale er ikke en situation, hvor jeg skal argumentere for det ene eller andet, men jeg er der først og fremmest for at vise omsorg, kærlighed og sandhed. Det ser jeg som et særpræget kristent perspektiv. Dermed siger jeg ikke, at det kun er kristne læger, der kan demonstrere disse kvaliteter. Men jeg ser heller ingen konflikter mellem min kristne tro og min evne til at rådgive gravide på en fair måde.