Jeg var stolt af at forsvare mit land som udsendt soldat

Max Bache Jensen er asatroende og har tre gange været udsendt som soldat. For ham er der en stærk nationalfølelse forbundet med at være med på udsendte missioner og denne nationalfølelse matcher asatroen godt. Foto: Lars K. Mikkelsen.

Max Bache Jensen er asa-troende og har tre gange været udsendt som soldat på Balkan. Han tror nu godt, man kan komme i Valhal, selvom man ikke dør som kæmpende kriger

33-årige Max Bache Jensen fra Nordfyn vil gerne tjene Danmark. Han havde længe tænkt på at blive udsendt soldat, inden han for første gang meldte sig til en international mission i 1998. Siden har han været af sted flere gange og har været på missioner i Bosnien, Makedonien og Kosovo.

På den måde kunne jeg få tre vigtige ting til at hænge sammen: Jeg kunne være i naturen, være aktiv og bruge mit hoved, siger Max Bache Jensen, der i dag bor sammen med sin kæreste og fire børn og har uddannelsesoverlov fra sin ansættelse som overkonstabel i Forsvaret.

Han har været medlem af de asatroendes godkendte trossamfund, Forn Sidr, siden 2001, og troen betyder meget for ham. Thors hammer hænger om halsen, og han holder de fire årstidsblót, hvor asatroende mødes i skoven, ved havet eller andre steder i naturen og hylder guderne ved at skåle i mjød fra et drikkehorn, ofre gaver og slutte af med et fælles måltid.

Selvom han er asatroende, har han sin egen fortolkning af, hvem der kommer i Valhal. I den nordiske mytologi er Valhal Odins hal, hvortil valkyrierne bringer de krigere, der er faldet på slagmarken. Her lever krigerne videre som einherjer, der hver dag kæmper mod hinanden, falder, men rejser sig igen og tilbringer aftenen med et mægtigt gilde. Men Max Bache Jensen tror, man er nødt til at fortolke mytologien, så den passer til en nutidig hverdag.

Det er en vigtig del af livet at skulle dø på et tidspunkt. For mig er der ikke forskel på, om jeg dør som soldat i krig eller derhjemme. Jeg tror ikke på, at man skal dø i kamp for at komme i Valhal. Det handler mere om at dø i kampen for livet. Man er nødt til at fortolke mytologien og finde en forståelse, der ikke er sort/hvid. Ifølge min forståelse handler det om, at hvis ikke man kæmper for livet og yder sit bedste, har man spildt sin tid.

En af militærlejrene på de missioner, han var på, hed Camp Valhal og var indrettet med navne fra den nordiske mytologi ligesom lejre i både Irak og Afghanistan også har haft navne efter de nordiske guder.

Han tror nu ikke, det skyldes de asatroendes tilstedeværelse, men snarere at mange danskere anser de nordiske sagaer som fortællinger, deres kultur bunder i fortællinger, de er stolte af, og som giver dem en form for opbakning til at være i krig. Ifølge ham er der en stærk nationalfølelse forbundet med at være soldat. Man skal være stolt af at tjene Danmark:

Der er ingen tvivl om, at jeg godt ville slås for det, vi har. Ingen krige er blevet vundet ved at vende den anden kind til. Asatroen er en etnisk tro, vi er kulturdyrkere og kan liden måden, vi har skabt og holdt vort land på. Mange har ofret deres liv, for at jeg kan sidde her, og der er ikke megen stolthed eller ære i at håne det. Tværtimod skal man være taknemmelig, og jeg vil gerne yde mit til, at det kan fortsætte.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk