Asatroende er vilde med soldaterlivet

Det er en mindre procentdel af de udsendte soldater, der er asatroende. Men i forhold til antallet af asatroende i Danmark er de godt repræsenteret. I alt er der omkring 2000 danske asatroende. -

Tilbedere af de nordiske guder tager med på krigsmissioner i udlandet. Soldaterlivet stemmer godt overens med deres maskuline tro, som bygger på krigeriske fortællinger

Det er et hit blandt asatroende at være udsendt soldat i Afghanistan, Irak og de andre internationale missioner, som danske soldater bliver sendt ud på. For på den måde lever de asatroende soldater i pagt med naturen og deres tro, som bygger på mytologiske fortællinger om en krigerkultur.

Det fortæller feltpræster, der har været med danske soldater i krig og på internationale missioner.

Ifølge feltpræst Christian Madsen, som har været på mission i Kosovo og Irak, er de asatroende så synlige, at den seneste lejr i Irak, Camp Einherjer, blev opkaldt efter einherjerne, der i den nordiske mytologi var de vikingekrigere, der faldt ærefuldt i kamp og blev fundet vær-dige til at bo i Valhal. Christian Madsen ved ikke, hvor mange asatroende, der er i hæren. Men han understreger, at de er meget synlige både i militæret herhjemme og på de internationale missioner:

Der er en del asatroende soldater, der har en romantisk drøm om det sammenhold, man oplevede i det gamle Norden. Den nordiske mytologi er præget af krig, og det er givetvis også en af grundene til, at de vil være soldater. Man lægger mærke til dem, for de går rundt med Thors hammer om halsen og tatoveringer af midgårdsormen eller andre vikingesymboler på armen, siger Christian Madsen.

Det forhenværende danske hold i Afghanistan holdt til i lejren Camp Viking, hvor soveafsnittet hed Midgaard, og de forskellige kampunderafdelinger hed Odin, Fenris og Loke.

Det fortæller feltpræst Thomas Østergaard Aallmann, der vendte hjem fra Afghanistan for to måneder siden. Ifølge ham hænger de asatroendes lyst til at være soldater sammen med, at man ikke taler om det mytologiske i kristendommen, ligesom man gør i asatroen:

Kristendommen er også mytologisk med en masse drama og kampmotiver. Men man har gjort den blodfattig, og fokus er desværre i stedet på, at man skal betale sine biblioteksregninger og være et ordentligt menneske. Så de asatroende finder kampmotivet i asatroen, og det udlever de ved at være soldater, siger han.

Det er en mindre procentdel af de udsendte soldater, der er asatroende. Men i forhold til antallet af asatroende i Danmark er de godt repræsenteret. I alt er der omkring 2000 danske asatroende, hvoraf 600 er medlemmer af det godkendte trossamfund Forn Sidr. Også trossamfundets næstformand, Søren Fisker, kender til tendensen. Han understreger, at trossamfundet ikke opfordrer til at drage i krig.

De vil gerne være soldater, og nogen har måske en romantisk drøm om at dø i kamp. For så er man sikker på at komme i Valhal. Asatroen ligger lige til højrebenet, fordi der er så meget vægt på maskuline dyder. Man opfordres til at udvise mod og værne om fællesskabet. Alt det, der også hører til at være i krig, siger han.

Thomas Frank, tidligere feltpræst og ph.d. i krigsetik, mener, man skal passe på med at være for vild med at være udsendt soldat.

Det kan nemt kun blive et personligt anliggende og ikke en tjeneste, man yder på vegne af de danske borgere. Som udsendt soldat varetager man de danske borgeres behov for sikkerhed, og man skal derfor værne om den tillid, de har til, at man ikke gør det til ens egen personlige kamp mod det onde, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk