Kan vi skræmmes til sans og samling?

- Alle rygere ved godt, at rygning kan være farligt. Men hvem siger, at det kun er rygeres blodårer, der ser sådan ud? Hvad nu, hvis vi kiggede ind i kroppen på en stresset, kolesterolfyldt sundhedsminister? Hvad ville vi så finde, spørger ryger og musiker Klaus Kjellerup. - Foto: STR

Få skræmmekampagner har været så barske som Sundhedsstyrelsens aktuelle kampagne mod rygning. Billederne af halverede hjerner og tilstoppede blodårer viser bare virkeligheden, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Læger advarer mod en stigmatisering af rygere

Kameraet zoomer ind på en ung mand, der spænder hjelmen og sætter sig op på motorcyklen. I høj fart suser han om et hjørne, bremserne hviner, og der bliver sort. Et øjeblik efter ser man igen den unge mand spænde hjelmen og tage fat om gashåndtaget. Og så er det, at kameraet zoomer ud, så man ser den unge mand fra ryggen, mens han tøffer af sted i en invalideknallert, akkompagneret af bemærkningen "Kurt ka' li' kubik – 50 kubik".

Med sin blanding af sort humor og barsk realisme skabte kampagnen "Kør stærkt – det er dødsmart" straks debat, da den i 1984 kørte over biograflærrederne og i OBS på DR.

Siden er fulgt en endeløs række af kampagner, der med samme galgenhumor vil overbevise danskerne om fornuften i at droppe cigaretterne, skære ned på fedtet, begrænse alkoholforbruget og huske sikkerhedsselen.

På ét punkt adskiller de nye kampagner sig dog i stigende grad fra de små film om Kurt Kubik. For mens man i 1984 selv måtte forestille sig ulykken, er intet i dag overladt til fantasien. Her ser vi bilisten blive smadret til blods, her hører vi fosteret bekymre sig over moderens alkoholforbrug, og her ser vi cigaretrøgen suse ødelæggende gennem kroppens blodårer.

Netop det sidste er tilfældet i Sundhedsstyrelsens nyeste kampagne "Hver eneste cigaret skader dig". I en række små film ser man eksempelvis, hvordan tyktflydende fedt kan presses ud af hovedpulsåren og i en hjerne en stor og mørk blodprop, forårsaget af rygning. Alt vises på nærmeste hold, og intet er overladt til fantasien. Glem den sorte humor fra tidligere kampagner, for her skal ikke grines, men gyses.

Men er skræmmekampagnerne gået for vidt? Er ulækkerhedsfaktoren steget til så store højder, at man slet ikke får kontakt til rygerne, men i stedet skubber dem fra sig? Er man blevet så fokuseret på realismen, at effekten bliver fortrængning i stedet for forståelse?

Det mener flere, deriblandt flere læger. En af dem er Hans Ole Hein, speciallæge i arbejdsmedicin og samfundsmedicin ved Bispebjerg Hospital. Han er selv ikke-ryger, men er stærkt bekymret over den fjendtlighed, man i hans øjne møder rygerne med i de stadig barskere kampagner.

– Retorikken i kampen mod rygning bliver hele tiden skarpere og mere uforsonlig, og jeg er egentlig forbavset over, at man overhovedet tillader sig at henvende sig til andre mennesker i den tone, især når man forestiller at ville at hjælpe dem. Vi udstøder rygerne, reducerer dem til viljeløse individer, der ikke lever op til tidens krav om at tage ansvar for sit liv og opfylde et bestemt og meget snævert sundhedsideal, uden at tænke på, at mange rygere har truffet et bevidst valg om at ryge, vel vidende at det bestemt ikke er ufarligt, siger Hans Ole Hein og efterlyser samtidig en dokumentation for effekten af kampagnerne.

– Virker det at udstille rygerne på den måde? Jeg tror det ikke. Jeg kører jævnligt rundt som vagtlæge, og her ryger næsten alle chaufførerne som skorstene. Så har jeg spurgt til kampagnerne, men enten bliver de bare irriterede over dem, eller også ignorerer de dem, fordi de netop føler sig kritiseret i stedet for at føle sig hjulpet, siger Hans Ole Hein.

Den samme dokumentation for kampagnernes effekt efterlyser Philip Tønnesen, der som overlæge på lungemedicinsk klinik på Gentofte Hospital møder mange af de rygere, der er blevet dødeligt syge af tobaksrøgens skader.

– Den aktuelle kampagne kommer jo fra Australien, og jeg har hørt nogle sige, at der har den haft en effekt. Men jeg har faktisk ikke set det dokumenteret, og det gælder generelt for skræmmekampagner. Ved man egentlig, hvor langt man kan gå, før man skræmmer rygerne væk i stedet for at få deres opmærksomhed? spørger Philip Tønnesen og tilføjer, at man allerede har en stor viden om, hvad der virker i kampen mod rygning.

– Naturligvis skal der informeres om de mange risici ved rygning, men de bedste værktøjer handler om pris og tilgængelighed, især i forhold til at holde unge fra at blive rygere. Når cigaretter bliver dyrere og sværere at få adgang til, for eksempel ved hjælp af aldersgrænser og krav til butikkerne, mindskes antallet af rygere. Om skræmmekampagner har den samme effekt, har jeg ikke set dokumenteret, siger Philip Tønnesen.

At de barske kampagner ikke får rygerne til at droppe cigaretterne uden kamp, så man blandt andet, da regeringen i 2007 indførte et rygeforbud på restauranter, caféer og værtshuse.

Forbuddet fik fire af landets bedst sælgende musikere, Johnny Madsen, Kim Larsen, Thomas Helmig og Klaus Kjellerup, til at stifte det såkaldte frihedsband Den Gule Negl under mottoet "Livet skal nydes – ikke forbydes".

Et af gruppens medlemmer, Klaus Kjellerup, er både bassist og direktør for orkestret Danser med Drenge. Han har også set den seneste kampagne fra Sundhedssty- relsen og lægger ikke skjul på, at den har gjort indtryk. Dog ikke på den måde, den var tænkt.

– Man skulle tro, at der var strid og ufred nok i verden, men det mener Sundhedsstyrelsen åbenbart ikke. For en kampagne som den her er kun med til at dele befolkningen og skubbe rygerne endnu længere væk. Du får altså ikke fat i folk ved at signalere, at de er ulækre undermennesker, der kun er en belastning for samfundet, siger Klaus Kjellerup, der ser kampen mod rygning som udtryk for et politisk syn på borgerne som statistisk materiale.

– Når sundhedsministeren siger, at vi alle skal leve tre år længere, reducerer han os til tal, der skal proppes ind i en tabel, ikke som frie enkeltindivider med personligt ansvar. Man sætter statens sundhedsstatistik højere end den enkeltes livskvalitet. Det er en klassisk "systemet før mennesket"-politik, man ellers kun ser i diktaturer, og den politik har en negativ effekt på borgernes humør og dermed på borgernes evne og vilje til at producere samfundsgoder til fælles bedste. Jeg tror simpelthen, at den form for politik er en faktor i ødelæggelsen af samfundets økonomi, siger Klaus Kjellerup.

At man fra Sundhedsstyrelsen har fremhævet den aktuelle kampagne med, at den egentlig bare viser den usminkede virkelighed, gør heller ikke indtryk på den rygeglade musiker.

– Alle rygere ved godt, at rygning kan være farligt. Men hvem siger, at det kun er rygeres blodårer, der ser sådan ud? Hvad nu, hvis vi kiggede ind i kroppen på en stresset, kolesterolfyldt sundhedsminister? Hvad ville vi så finde? Og hvad skulle vi gøre ved ham? Sagen er, at mange mennesker gør ting, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens krav, men i stedet giver dem livskvalitet. Det er den enkeltes eget valg, og det skal respekteres. Ellers er det frie samfund blevet til et sundhedsdiktatur, siger Klaus Kjellerup, der også er uddannet journalist.

At den nye kampagne er barsk, ved man godt hos Sundhedsstyrelsen. Men den er ikke barsk uden grund, forklarede styrelsens forebyggelseschef Else Smith, da kampagnen blev skudt i gang i oktober.

– Billederne er skræmmende, men det er sandheden om rygning også. Hvert år dør 14.000 danskere af rygning, det er hvert fjerde dødsfald i Danmark. Vi har over en million rygere, og vi ved, at halvdelen af dem gerne vil holde op med at ryge. Med kampagnen får de en konkret opfordring og en anledning til gøre noget ved det," lød det fra Else Smith.

Samme holdning har Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse og professor i almen medicin ved Aarhus Universitet.

– En kampagne skal opfylde to formål, for at den kan forsvares: Den skal begrænse antallet af rygere, og den må ikke skabe en angst, der er urealistisk i forhold til de virkelige konsekvenser af rygning. I mine øjne opfylder den aktuelle kampagne begge formål. Vi ved fra Australien, hvor kampagnen først kørte, at den har haft en effekt, især i forhold til at afholde unge fra at blive rygere. Og ja, den er meget barsk, og det er ubehagelige billeder, men den er samtidig realistisk, siger Frede Olesen, der ikke mener, at kampagnen skubber rygerne længere væk.

– Det ville den gøre, hvis den stod alene. Det er helt afgørende, at kampagner af denne slags suppleres med konkrete tilbud om hjælp og rådgivning, og det gør vi jo netop. Vi ved, at mange rygere ønsker at stoppe, og derfor findes der en bred vifte af tilbud, siger Frede Olesen.

Michael Dupont, medlem af Lægeforeningens bestyrelse og formand for Praktiserende Lægers Organisation, mener heller ikke, at rygerne har grund til at føle sig udstødt af de stadig barskere kampagner.

– Kampagnen er ikke rettet mod rygerne som personer, men mod rygning som et sundheds- og samfundsmæssigt problem. Jeg kan godt forstå, hvis man som ryger oplever det som ubehageligt, men af og til skal tingene siges meget tydeligt, før vi vælger at handle. Vi har en utrolig stærk evne til at fortrænge det ubehagelige, og det kan være en fordel i nogle situationer, men ikke i forhold til vores helbred, siger Michael Dupont.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Tegning: Peter M. Jensen Foto: Tegning: Peter M. Jensen
Klima- og energiminister Connie Hedegaard på vej til samråd i Folketingets Miljøudvalg om sin chefforhandlers fratræden 16. oktober 2009. Foto: Casper Christoffersen