Forbrugerne handler naivt med personlige data

Foto: Ritzau Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Danskerne er vilde med rabat, og virksomhederne tilbyder det i stigende grad i bytte for personlige oplysninger. Men det er på tide at fokusere på bagsiden af rabatkortet, advarer eksperter

Har du medlemskort?.

Det husker den som regel smilende unge pige i kassen i supermarkedet altid at spørge om, for det skal hun. Hvis ja, så skanner hun kortet, og straks sker to ting: Indehaveren af kortet får rabat og virksomheden får oplysninger om, hvad, hvor meget og hvornår man har købt ind.

LÆS OGSÅ: Hvornår er rabat mere værd end privatliv?

Man er blevet registreret.

Danskerne siger i stigende grad ja tak til at bytte personoplysninger for kontante rabatter. Det skal de være mere forsigtige med, mener fremtrædende eksperter på området. De maner til forsigtighed med at tilmelde sig de såkaldte loyalitetskortordninger. Det er medlemskort til for eksempel Brugsen, Matas, H&M eller biografen. De ligger i dag i 8 ud af 10 danskeres pengepung, og ifølge Forbrugerrådet bliver der stadig flere af dem.

Loyalitetskort er som regel gratis. Kortet koster bare lidt private oplysninger om køn, alder, bopæl og lignende, så virksomhederne kan skræddersy reklamer helt ned på individplan.

Rabatter er svære at kritisere. De er en fordel for kunden. Men der er risici involveret i at afgive personoplysninger, som danskere generelt overser, mener eksperterne.

LÆS OGSÅ
: 5 overvejelser, før du siger ja til loyalitetskortet

Lektor Jan Møller Jensen fra Institut for Marketing og Management ved Syddansk Universitet, som har forsket i loyalitetskort, er bekymret.
|
Danskerne er blevet mindre årvågne, mindre følsomme over for at give personlige oplysninger videre. Det ligger i hele kulturen og ses afspejlet i populariteten af Facebook og reality-tv. Man passer ikke så meget på sine private oplysninger, som man tidligere gjorde. Man vænner sig til, at folk ved noget om en, siger han.

Samtidig stiger virksomhedernes interesse for ikke kun at konkurrere på pris, men også på viden om kunder, fordi det kan give konkurrencemæssige fordele. Digitaliseringen af samfundet har gjort den proces nemmere og mere udbredt. Udviklingen vil hastigt fortsætte, mener Jan Møller Jensen:

Jeg råber vagt i gevær over, at folk melder sig ind uden at tænke over, hvad de giver væk. Man skal vide, hvad man siger ja til. Det er ikke bare rabatter til forbrugeren, det er også oplysninger om forbrugeren. Hvis butikken spurgte dig, hvor meget du skal have for at give de oplysninger fra dig, ville prisen måske være en anden end bare et loyalitetskort.

Lektor i it-etik Thomas Ploug, medlem af Det Etiske Råd, er enig og kalder danskernes omgang med personlige oplysninger for grænsende til det naive.

Vi skal blive bevidste om værdien af et privatliv, bevidste om, hvordan vi beskytter vores privatliv, og mere opmærksomme på, at her er en opvejning at foretage mellem et gode, vi kan få, og et tab af privatliv og en fare for misbrug af private oplysninger. Det handler om, at danskerne har en kultur, som bør ændres.

Det, man helt kontant får ud af et loyalitetskort, er ofte mindre, end personoplysningerne er værd for butikkerne.

Ifølge Jan Møller Jensen kan virksomhederne spare mange penge ved at indhente oplysninger ad den vej frem for at skulle lave markedsanalyser. Og undersøgelser viser, at kunder, der siger ja til kortene for at spare penge, ofte handler mere i butikken og samtidig bliver mindre opmærksomme på tilbud i konkurrerende butikker.

På den måde kan kunden ende med at tabe penge.

TEMA: Reklamer og etik