Eksperter: Psykiatrien mangler personale og tid

Europarådets torturkomité konkluderer i en ny rapport, at de er seriøst bekymrede over antallet af tvangsfikseringer af psykisk syge i Danmark. Der mangler personale og tid i psykiatrien, mener eksperter

At psykisk syge ligger spændt fast til en seng med bælte i over 48 timer i Danmark er dybt bekymrende, mener Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur.

Komitéen har været på besøg i Danmark og konkluderer i en ny rapport, at den er ”seriøst bekymret for den hyppige og langvarige anvendelse af tvangsfikseringer på psykiatriske hospitaler” i Danmark. 

Komitéen baserer blandt andet deres bekymringer på, at der fra 2004 - 2013 er sket en stigning i antallet af tvangsfikseringer i Danmark. I 2004 var der 1749 tvangsfikseringer i Danmark, mens tallet i 2013 lød på 2084 sager om tvangsfiksering.

Stigningen skyldes ifølge Maria Ventegodt Liisberg, der er ph.d. og teamleder i handicapteamet ved Institut for Menneskerettigheder, at mange psykiatriske hospitaler ikke har ressourcer til at tilgodese hver enkelt patient, og derved bliver tvangsfiksering ”den nemme løsning”. 

”Folk er pressede ude i psykiatrien. Det er rammerne, der bestemmer i hvor høj grad, man bruger bæltefikseringer. Hvis der er afdelinger med knappe personaleressourcer, og man har en vedtaget en praksis om at tvangsfiksere, når man er ekstremt presset, så gør man det,” siger Maria Ventegodt Liisberg.

Den betragtning deler Poul Jaszczak, som er dr. med., tidligere overlæge og medlem af Det Etiske Råd. Ifølge ham har psykiatrien i Danmark et problem, fordi den ikke er i stand til at stille de fysiske ressourcer til rådighed, der kunne afhjælpe fikseringerne. 

”Man kan fiksere fysisk eller medicinsk. Men man kunne også ofre de nødvendige plejemæssige ressourcer for hele tiden at være sammen med patienten og holde øje med, at der ikke sker noget, som ikke burde ske. Det hedder med andre ord menneskelige ressourcer og personale,” siger Poul Jaszczak. 

Samtidig understreger Poul Jaszczak, at psykisk sygdom er et vanskeligt område, fordi patienterne ofte kræver en lang behandling, som kan være svær at få et indblik i ved et enkelt besøg fra Europarådets torturkomité. 

”Der er stor forskel på, hvordan man behandler patienter verden over. Når en komité rejser rundt, får de nogle øjebliksbilleder. De svært psykisk syge patienter behandler man ikke i et splitsekund. Det er en længere periode med en vurdering af, om behandlingen har været god nok. Det kan man ikke bedømme, når man laver en 'spot on' vurdering,” siger Poul Jaszczak. 

Han mener i stedet, at løsningen er, at de enkelte patienter følges nøje, og at der i højere grad tages stilling til, om patienterne kunne behandles med andet end bæltefiksering.

Med den nye rapport fra Europarådets torturkomité håber Institut for Menneskerettigheder, at der vil komme en lov, der fastsætter, at en bæltefiksering, der varer længere end 48 timer, skal have en specifik slutdato. 

”Vi tror ikke på en anden løsning. Hvis man virkelig sætter massivt ind, kan man skære meget på tvangen, og så skal vi begynde at se på, hvilke lande i Europa, der har haft succes med at nedbringe tvangsfikseringerne,” siger Maria Ventegodt Liisberg. 

Enhedslistens psykiatriordfører, Stine Brix, har foreslået, at der skal være et forbud mod bæltefikseringer i mere end 48 timer i den lov, der vedrører tvang i psykiatrien.

 I det nye folketingsår vil sundhedsminister Nick Hækkerup (S) formentlig fremsætte et lovforslag, der reviderer reglerne på området.