Udenlandske prostituerede er ikke bare ofre
Det er på tide at gøre op med myten om, at alle udenlandske prostituerede er ofre for menneskehandel, mener forsker bag ny ph.d.-afhandling
Nook er 34 år ,thailandsk, prostitueret i Danmark og bor sammen med sin lille datter. Hun har fået opholdstilladelse efter et ægteskab med en dansk mand, som hun i dag er skilt fra. Kommunens socialrådgiver synes, at Nook er meget velfungerende og en god mor for sit barn, og hun vil gerne hjælpe hende væk fra prostitution. Men Nook siger nej. Det er i prostitutionsmiljøet, hun har hele sit sociale liv.
LÆS OGSÅ: Fattige kvinder vælger ikke selv
Nook er en af de 14 thailandske kvinder, som indgår i ny ph.d.-afhandling, der i dag forsvares af Marlene Spanger på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet. Det skønnes, at godt halvdelen af de mindst 5500 prostituerede herhjemme kommer fra Asien, Østeuropa og Afrika, og afhandlingen er det første forskningsprojekt om udenlandske kvinder, der arbejder i prostitution i Danmark.
Gennem syv måneder har Marlene Spanger interviewet kvinder, politi, eksperter og fulgt socialarbejdere og nøglepersoner i det thailandske migrantfællesskab. En af konklusionerne er, at udenlandske kvinder ikke nødvendigvis er ofre for menneskehandel, men derimod migranter, der kommer til landet for at skabe en bedre økonomisk fremtid for deres børn. Derfor ønsker flere af kvinderne i undersøgelsen ikke at skifte levevej.
LÆS OGSÅ:Lars Barfoed vil undersøge bordeller
"Den gruppe af migrantkvinder, som er i Danmark på lovlig vis, fordi de er gift med en dansk mand, falder i den offentlige debat inden for to kategorier af stereotyper. Enten betragtes de som ofre for menneskehandel, eller også ses de som frie og stærke kvinder, der skal sikres arbejdsmarkedsrettigheder som for eksempel pension og sygedagpenge," siger Marlene Spanger.
Hun mener, at begge perspektiver er problematiske, fordi virkeligheden er langt mere nuanceret:
"Spørgsmålet er, om kvinderne overhovedet skal forstås som ofre for menneskehandel, for ofte er det nogle helt andre sociale problemer, de kæmper med. Det kan være hverdagsproblemer, som hvem der skal passe deres børn, når de er på arbejde om aftenen, økonomiske problemer, fordi de ikke kan sende penge nok hjem til familien i Thailand, problemer med deres ægtefælle eller generelle problemer med integration," forklarer hun.
Kvinderne i undersøgelsen er i slutningen af tyverne eller i trediverne, og de er kommet til Danmark, fordi de er blevet gift med en dansk mand. De fleste af kvinderne har børn, der bor enten i Thailand eller Danmark.
Marlene Spanger understreger, at forholdet til de danske mænd som oftest er baseret på kærlighed, selvom ægteskabet typisk er arrangeret gennem venner og bekendte.
"Der er ikke tale om proformaægteskaber. Flere af de danske mænd ved ikke, at deres koner arbejder som prostituerede, men nogle gør og har i flere tilfælde mødt deres ægtefælle gennem prostitution," fortæller Marlene Spanger.
Et af de store problemer er savnet af de børn, der må blive i Thailand:
"En af kvinderne havde taget sit barn med til Danmark, men magtede ikke at passe det. En anden kvinde boede her i landet og havde efterladt sit barn hos sin mor i Thailand, men alligevel forsøgte hun at være omsorgsfuld. Hun talte med sin mor og sit barn meget ofte. Hun forklarede, at hun ikke kunne have sit barn boende her, blandt andet fordi hendes danske mand ikke ville have det. Så længe kvinderne ikke har opholdstilladelse, er de helt afhængige af deres danske mænd," siger Marlene Spanger.
Efter syv måneders indblik i det thailandske prostitutionsmiljø sætter Marlene Spanger spørgsmålstegn ved målsætningen om, at den sociale indsats skal redde kvinderne ud af prostitution:
"I stedet for at tage for givet, at kvinderne ønsker at blive hjulpet ud af prostitutionen, bør man undersøge, hvordan hjælpen hænger sammen med kvindernes reelle problemer og behov," siger Marlene Spanger.
Hun understreger, at private hjælpeorganisationer som for eksempel Reden laver et godt socialt arbejde for kvinderne:
"Men jeg synes, det er problematisk med Redens ensidige satsning på at hjælpe kvinder ud af prostitution. Man kan godt spørge, om ikke den her indsats også er udtryk for et skævt forhold mellem den hvide vestlige kvinde, der forsøger at redde den fattige farvede kvinde," siger Marlene Spanger, som understreger, at hun ikke selv har facitlisten på, hvordan de prostituerede får den bedste hjælp:
"Men jeg ser nogle paradokser og et behov for at nuancere debatten om menneskehandel, så vi ikke kun ser de prostituerede som ofre eller kvinder, der frivilligt prostituerer sig, men indser, at kvindernes situation er meget forskellig."