Sexslaver er verdens største problem

Journalist Jens Høvsgaard mener ikke, politikerne gør nok for at bekæmpe handlen med kvinder som sexslaver. Han har skrevet bogen "Solgt til sex" for at skabe debat om emnet. – Foto: Claus Bie.

INTERVIEW: Mødet med ofre for menneskehandel og sexslaveri fik journalist Jens Høvsgaard til at skrive bogen Solgt til sex, der udkommer i dag.

I 2005 købte journalist Jens Høvsgaard en teenagepige i Rumænien under dække af at være bordelejer. Han betalte 15.000 kroner for 16-årige Carmen, men så kunne han også gøre med hende, hvad han ville.

Historien om Carmen og mødet med andre sexslaver fortæller Jens Høvsgaard om i bogen Solgt til sex, der udkommer i dag. Med bogen ønsker han at vise den barske virkelighed, sexslaver lever i.

Selvom slavehandel formelt er afskaffet, bliver kvinder og børn hver dag handlet som sexslaver. Nogle af dem bliver bortført og solgt til prostitution, mens andre frivilligt rejser til et andet land i håb om at kunne tjene penge til at forsørge familien. Fælles for dem alle er dog, at de ryger i kløerne på bagmænd, som udnytter deres situation og tvinger dem til at leve under umenneskelige forhold.

Måske er de blevet tilbudt et job som stripteasedanser, men de har ikke fået at vide, at de også skal tage mændene med op på et værelse og have sex med dem. Hvis ikke de adlyder, får de tæsk, og de kan ikke stikke af, for deres pas er inddraget, fortæller Jens Høvsgaard.

Handel med sexslaver er et lukrativt marked. Straffen for at handle med mennesker er meget mindre end eksempelvis handel med narko, og derudover er profitten høj.

Et kilo heroin kan du kun sælge en gang, men en sexslave kan du tjene penge på dag efter dag. Man regner med, at en kvinde indbringer en bagmand en million kroner i løbet af tre måneder. Og hvis du til sidst bliver træt af hende, kan du bare sælge hende videre, siger Jens Høvsgaard.

FN vurderer, at der hvert år importeres cirka en halv million kvinder og børn som sexslaver alene til EU. Hver dag tvinges de til at have sex med adskillige mænd, deres rettigheder bliver taget fra dem, og hvis de flygter, bliver de truet med, at deres familie i hjemlandet vil komme til at bøde for det.

De kvinder, jeg har talt med, har alle været dybt ulykkelige og mærkede for livet. Det er lige meget, om du bliver holdt som sexslave i en måned eller 10 år. Du kan aldrig viske det væk. Det er så ydmygende og nedværdigende, siger han og fortsætter:

Jeg synes, det er verdens største problem, at der findes sexslaver, og jeg håber bogen kan skabe debat om handlen med kvinder. Jeg vil vise den barske virkelighed, for at få de mænd der går på bordel eller samler piger op på gaden til at forstå pigernes skæbne. Jeg forstår ikke, at vi i Danmark accepterer, at det foregår. Vi har et marked for sexkøb, men gør ikke noget ved det. Det strider mod al anstændighed her i verden.

Selvom sexslaverne er organiseret af bagmænd, mener Jens Høvsgaard ikke, det er et uoverskueligt problem at få sat en stopper for udnyttelsen af kvinderne.

Det er så nemt som at klø sig i nakken at få knaldet de bagmænd. Politiet er så dygtige til at efterforske, så de for eksempel kan finde ud af, at der i nogle lejligheder i Ishøj og på Nørrebro bliver planlagt terrorangreb. Så kan de vel også slå op i Ekstra Bladet og se, hvor der bliver annonceret med kvinder, hvem der lejer lokalerne, og hvem de betaler pengene til. Det må være det nemmeste, når de får serveret menuen i Ekstra Bladet hver eneste dag, siger han og fortsætter:

Jeg er rystet over den ligegyldighed, der er. Man trækker på skuldrene og siger nå ja. Jeg ringede til politiet den anden dag for at høre, hvordan situationen er med de rumænske piger på Halmtorvet. Den mand, der burde have fingeren på pulsen, spørger: Er det rumænerne, der er oppe i tiden nu?. Der foregår organiseret menneskehandel lige over for Station City i København, og så sidder politifolkene og spiser citronmåne. Men dybest set er det ikke politiet, der har skylden. Det er politikerne, der ikke prioriterer problemet højt nok.

Jens Høvsgaard mener, at kampen bør sættes ind mod bagmændene. Og så er det også vigtigt, at kvinderne får hjælp til at begynde et nyt liv, enten i Danmark eller i deres hjemland.

Den rumænske pige, Jens Høvsgaard købte, var en af de heldige. Straks efter handlen kørte Jens Høvsgaard hende til et krisecenter i Rumænien for unge kvinder, hvor hun langsomt kunne begynde et nyt liv. I dag har hun fået en kæreste, bor i sin egen lejlighed og drømmer om at stifte familie.

Men episoden har sat sig dybe spor i Jens Høvsgaard.

Det var helt surrealistisk at købe et andet menneske. Hun blev fremvist, som om hun var en hest på Hjallerup Marked. Bagefter har jeg tænkt på, om jeg gjorde det rigtige. Jeg blandede mig i en anden kvindes liv på en meget voldsom måde. Men når jeg ser, hvordan hun har det i dag, er jeg glad for, at jeg gjorde det. Også fordi hendes historie kan være med til at fortælle, hvad der foregår, siger han.

Jens Høvsgaard håber, at Carmens og de andre pigers historie vil få danskerne til at reagere. Han mener, at vi har et fælles ansvar for at gøre noget ved handelen med kvinder.

Stop svineriet! Gør noget ved det og vis anstændighed. Læg pres på politikerne, så de opprioriterer bekæmpelsen af kvindehandel. Det kan ikke være rigtigt, at man i 2007 accepterer, at der er sexslaver rundt om gadehjørnet, siger han.

joergensen@kristeligt-dagblad.dk