Sex-handlede kvinder sendes for hurtigt hjem
Ofre for kvindehandel bliver handlet på ny, fordi de danske myndigheder sender dem hjem uden at sikre sig, at de er beskyttede mod de bagmænd, der i første omgang solgte dem til prostitution
Af Karin Dahl Hansen
Når en prostitueret kvinde fra Østeuropa, Baltikum eller Afrika bliver pågrebet af politiet, skal hun sendes hjem efter højst en måned i Danmark, men det er så kort tid, at de danske myndigheder og organisationer ikke altid har tid nok til at sikre sig, at kvinden er ordentligt beskyttet, når hun vender tilbage til sit hjemland. Det fortæller forstander for Reden-STOP Kvindehandel, Dorit Otzen, der i løbet af de sidste tre år har hjulpet 80 udenlandske kvinder, der var handlet til Danmark som sexslaver, heraf var de syv mindreårige børn.
– De mindreårige har vi fulgt helt hjem og forsøgt at sikre os, så godt det var muligt, at de blev afleveret til nogle, der kan tage vare på dem. I et enkelt tilfælde er datteren kommet hjem til sin mor, efter at vi havde undersøgt, at det ikke var hende, der havde solgt pigen til prostitution, siger Dorit Otzen.
Kvinder over 18 år bliver derimod blot sendt alene hjem med fly, og de danske organisationer forsøger så at formidle kontakt til lokale hjælpeorganisationer eller myndigheder. Men de skal være hurtige. Indtil i sommer var den såkaldte beskyttelsesperiode i Danmark på 14 dage, og selv om den nu er forlænget til en måned, er det ikke nok.
– Vi forsøger at skabe kontakt til organisationer i kvindernes hjemlande, der kan hjælpe dem der, og i flere lande er der ved at komme den slags tilbud godt hjulpet af FN og EU. Men vi har brug for tid. Dels skal kontakten skabes, og dels skal vi overbevise kvinderne om, at de kan stole på de organisationer, for de tror ikke, at nogen vil dem noget godt, siger Dorit Otzen.
20 uafhængige eksperter har i EU-regi anbefalet, at man bør tilbyde kvinderne beskyttelse i tre måneder, hvilket flere europæiske lande gør, men det har den danske regering med integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) i spidsen hidtil afvist. Dog er der uenighed om den beslutning, og oppositionen vil nu igen prøve at få forslaget vedtaget i Folketinget.
Internationalt Røde Kors arbejder på at skabe projekter i mange af de lande, hvor kvinder og børn typisk bliver handlet fra, og fra Dansk Røde Kors' side bruger man beskyttelsesperioden til at skabe kontakter i de lande, hvor ofrene for menneskehandel skal returneres til.
– Vi prøver at sikre dem en værdig modtagelse i deres hjemland, og vi har et rigtigt godt netværk med søsterorganisationer i flere lande. Hvis ikke der er programmer for modtagelsen og reintegration, eventuelt et helt nyt sted i hjemlandet, bliver de modtaget af bagmændene i lufthavnen og sendt tilbage til prostitution i Vesteuropa, siger juridisk konsulent i Dansk Røde Kors Ann-Sofie Bech.
I øjeblikket er der en del nigerianske piger og kvinder i Danmark, der er ofre for menneskehandel, og i netop Nigeria er der meget dårlig beskyttelse. Der er tilsyneladende ingen organisationer, der kan løfte opgaven med at tage imod kvinderne, og staten kan slet ikke.
Ann-Sofie Bech og Dorit Otzen peger derfor begge på, at der i nogle tilfælde være situationer, hvor ikke engang en tre måneders beskyttelsesperiode er nok, men hvor en humanitær opholdstilladelse kan være nødvendig.
– Vi har et særligt ansvar, specielt for de mindreårige, synes jeg. De er kommet her ind i landet og er blevet misbrugt her, og så skylder vi dem, at vi som voksne tager ansvaret og passer på dem. Danmark har jo også tiltrådt FN's Børnekonvention, og det forpligter, siger Dorit Otzen.
Hvor mange af de kvinder, der er sendt ud af Danmark, som bliver handlet på ny, ved man ikke, men Reden-STOP Kvindehandel forsøger, så vidt det er muligt, at holde kontakten og sikre, at kvinderne kommer godt hjem.
– Det lykkes i omkring halvdelen af tilfældene at få kontakt til dem, og ud fra det ved vi, at nogen kommer tilbage til prostitution. De har jo ikke andet, siger Dorit Otzen.
Men sådan behøver det ikke at gå. Ann-Sofie Bech fremhæver Hviderusland som et land, der har formået at lave et program, hvor der er tale om reintegration, sundhedsbehandling og jobtræning. Også i Kroatien, Rumænien, Moldavien og Slovenien er der ved at komme tilbud op at stå, men det tager tid.
– Hvis vi fra dansk side begynder at lave noget i Nigeria, er det ikke sikkert, vi selv får glæde af det. For når det fungerer, er trenden måske skiftet, og vi har pludselig ingen prostituerede fra Nigeria, men en masse fra Slovakiet. Det er derfor, at det er så vigtigt, at der er tale om internationalt samarbejde, siger Ann-Sofie Bech.
Politiet har bebudet, at de til næste år vil intensivere jagten på de bagmænd, der står bag handlen med kvinder og børn til prostitution, og hvis man skal have kvinderne til at vidne, er det vigtigt, at de gennem beskyttelsesperioden får tillid til, at de danske myndigheder rent faktisk kan beskytte dem mod de bagmænd, de frygter.
– Mange af kvinderne er rædselsslagne og med god grund. De bliver truet med fysisk afstraffelse eller repressalier mod deres familie i hjemlandet, og samtidig vokser deres gæld til bagmændene med gruopvækkende hastighed. De danske rockere ligner barnepiger sammenlignet med disse bagmænd, der typisk bor i udlandet og tjener styrtende med penge, siger Dorit Otzen.