Når kroppen er det sidste betalingsmiddel

Malawi-søen giver masser af fisk til lokalbefolkningen, men har man ingen penge, så må betalingen falde på en anden måde. Hver ottende kvinde i området har således haft sex med de lokale fiskere som betaling for fisk. Foto: Carl Gustav Lorentzen

Sult kan gøre mennesker så desperate, at de krydser grænser, de normalt aldrig ville overskride. Ved Malawi-søen sker det stadig, at kvinderne skaffer mad til familien ved at have sex med fiskerne til gengæld for lidt af nattens fangst

De er lette at få øje på, fiskene, i landsbyerne langs Malawi-søen i det centrale Malawi. Mænd i alle aldre står med de friske fisk i hænderne på gadehjørner og langs landevejen, og har man penge, er fiskene en forholdvis billig måde at skaffe sund mad på. Under 20 øre koster en af de mest almindelige spisefisk, en chambo, når den er på størrelse med en hånd. Har man ingen penge, kan selv 20 øre dog være et uoverstigeligt beløb. Og så må betalingen ske på anden vis.

Foreningen for Kvinder og Aids i Malawi, Swam, afslørede for et par år siden, at det er en almindelig praksis langs søen, at piger og kvinder har sex med fiskerne, når de lander nattens fangst, mod at få nogle fisk med hjem til familien. I 2008 gjaldt det angiveligt hver ottende kvinde i området. Når tallet er så højt, skyldes det ikke blot, at Malawi traditionelt har en meget promiskuøs kultur, hvor det er almindeligt, at både kvinder og mænd har sex uden for ægteskabet, men i endnu højere grad, at kroppen ofte er kvindernes sidste udvej for at skaffe mad til familien.

Under hungersnøden i 2002 viste en undersøgelse i 10 af landets 27 distrikter således, at 73 procent af de yngre mænd og 53 procent af de ældre mænd havde betalt kvinder for sex med en eller anden form for fødevarer. Det er almindeligt kendt, at sex også er et betalingsmiddel, når det gælder om at få lov til at samle brænde, eller hvis politiet kræver bestikkelse for at løslade en arresteret ægtefælle. "Sex er en overlevelsesstrategi", som det er blevet formuleret.

FN's børneorganisation, Unicef, kender kun alt for godt til problemet.

"Fattigdom får kvinder og unge piger til at bruge sex som en måde at skaffe indtægter på, og fattigdom gør dem også sårbare over for andre former for seksuel og arbejdsmæssig udnyttelse," skriver Unicefs lokale kontor i sin beskrivelse af forholdene for kvinder og børn i Malawi.

Pernille Fenger er leder af UNFPA's, FN's Befolkningsfonds, nordiske kontor i København. Hun peger på, at unge piger og kvinder over hele verden bliver presset ud i prostitution på grund af fattigdom.

"For mange unger piger, der lever i fattigdom, er prostitution den eneste mulighed for at skaffe sig en indtægt. Det medfører en øget risiko for at blive uønsket gravid, udsat for vold og for at få seksuelt overførte sygdomme som hiv og aids. I mange dele af verden er piger, der bliver gravide, tvunget til at droppe ud af skolen. Det er et helt uacceptabelt liv for de unge kvinder," siger hun.

UNFPA anslår, at cirka to millioner piger i alderen 5 til 15 år hvert år starter som prostitueret.

Fattigdommen er stadig overvældende i Malawi. Landet har de senere år har haft flotte økonomiske vækstrater, men efter i årtier at have været blandt verdens 20 mindst udviklede lande, tager det tid at skabe velfærd. Fire ud af fem indbyggere lever på landet, og selvom Malawi siden 2006 også har formået at øge sin majsproduktion så meget, at der nu eksporterer til nabolandene, er det langtfra alle malawiere, der har fået mere mad i gryderne.

Ifølge det internationale fødevareforskningsinstitut IFPRI kan 80 procent af Malawis småbønder ikke dyrke mad nok på deres egne jordlodder til at brødføde familien, men er nødt til at købe majs ved siden af. Det kræver penge – penge, som familierne sjældent har.

"Det er sult og mangel på penge, der tvinger kvinderne ud i prostitution. Hvis man vil undgå det, må man sikre kvinderne nogle andre måder at tjene penge på," siger Thoko Mussa, landedirektør i Swam, der delvis er finansieret af Folkekirkens Nødhjælp.

Swam har blandt andet forsøgt at hjælpe en gruppe kvinder i landsbyen Kampanje gennem et bageri-projekt, hvor kvinderne har lånt penge til at bygge en ovn, som de skiftes til at bage brød i. Brød, der kan sælges ved landevejen og give dem kontanter i hånden.

At det blev et bageri, hænger netop sammen med, at det er en aktivitet, som kan foregå i landsbyen – i betryggende afstand fra søbredden og miljøet omkring fiskerne. Ikke blot efter kvindernes eget ønske, men også under indflydelse af, at høvdingen i området har forsøgt at gribe ind over for "byttehandlen" ved at forbyde kvinder og piger at gå ned til søen.

To af kvinderne i projektet er Constance og Jamilla på henholdsvis 25 og 37 år, der begge selv er gift med fiskere. De bager nu 15-20 brød sammen en gang om ugen og tjener foreløbig penge nok til ikke blot at sørge for mad til familien, men også betale deres i alt otte børns skolepenge.

"Det er en god lov. Der er nogle kvinder, der stadig går ned til søen, men det er ikke godt. Vi håber, at vi kan være rollemodeller og vise, at det er muligt at tjene penge på andre måder," siger Constance.

Udfordringen er, hvad de øvrige kvinder i landsbyen skal finde på for at skaffe kontanter. Bage-gruppen kan ikke udvides, da ovnen har en begrænset kapacitet.

upoulsen@k.dk

Rejsen til Malawi var arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp

Foreningen for Kvinder og Aids i Malawi, Swam, har blandt andet forsøgt at hjælpe en gruppe kvinder i landsbyen Kampanje gennem et bageri-projekt, hvor kvinderne kan tjene deres egne penge ved at sælge brød. Foto: Mike Kollöffel.
- Carl Gustav Lorentzen Foto: Carl Gustav Lorentzen
- Mike Kollöffel. Foto: Mike Kollöffel.
- Mike Kollöffel. Foto: Mike Kollöffel.
- Mike Kolöffel. Foto: Mike Kolöffel.
- Mike Kollöffel. Foto: Mike Kollöffel.