Menneskehandel er slaveri. Nu må EU-landene stoppe smøleriet

Cecilia Malmström er EU-kommissær for indre anliggender, hun ønsker en styrket indsats mod menneskehandel. Foto: THIERRY SUZAN Denmark

I MIN TID SOM EU-kommissær har jeg oplevet et betydeligt skift i kampen mod vores tids slaveri, handel med mennesker. Vi er nu begyndt at fokusere på og virkelig diskutere dette emne.

Det er ikke mere end nogle få år siden, at mange førende politikere i Europa lod, som om problemet ikke eksisterede eller i hvert fald ikke i deres land. Man fortalte mig, at det kun var visse kvinder, der blev ofre, eller at menneskehandel hovedsagelig kun var et problem i EUs nabolande.

De europæiske beslutningstagere har siden forstået slavehandlens reelle omfang. De er blevet klar over, at mænd, kvinder og børn bliver solgt som handelsvarer i og på tværs af Europas grænser, og at et øget internationalt samarbejde er den eneste måde at slå ned på de grupper af organiserede kriminelle, der kontrollerer denne afskyelige handel.

Nu og da ser vi rapporter i medierne og andre steder om politirazziaer på hemmelige bordeller eller på byggepladser og gårde, hvor ofre enten er låst inde om natten eller for skræmte til at forsøge at flygte. Vi har set tegn på, at organiserede forbryderbander vinder terræn, i takt med at efterspørgslen efter de ydelser, de tilbyder, stiger i Europa parallelt med den forværrede økonomiske krise.

LÆS OGSÅ:EU vil fremme sociale tiltag

NU KAN VI med sikkerhed sige, at situationen er forværret. Ifølge en ny rapport, som Kommissionen netop har fremlagt, blev antallet af bekræftede ofre for menneskehandel i Danmark næsten fordoblet mellem 2008 og 2010 fra 28 til 53 personer. I EU som helhed er antallet af bekræftede og formodede ofre for menneskehandel steget mellem 2009 og 2010 fra 7800 til 9500 personer. Antallet af uregistrerede sager menes også at være betydeligt.

På trods af denne stigning er der kun få EU-lande, der har gennemført den nye og stærkere EU-lovgivningsramme til bekæmpelse af handel med mennesker, selvom der var enighed blandt alle medlemsstaterne tilbage i 2011. Blot seks ud af de 27 EU-medlemsstater har indberettet til Europa-Kommissionen, at de fuldt ud har gennemført disse nye retsakter i deres nationale lovgivning. Toårsfristen udløb den 6. april.

Det er på høje tid, at medlemsstaterne stopper med at smøle med gennemførelsen. Som følge af retsforbeholdet står Danmark som den eneste medlemsstat uden for direktivet. Danmark har dog ændret den danske straffelovgivning med henblik på at bringe den i overensstemmelse med direktivet.

Med den nye lovgivning vil domstole over hele EU dømme forbrydelser vedrørende menneskehandel lige strengt, og EU-lande er forpligtet til at yde passende støtte til ofrene. Det var min første opgave som EU-kommissær at etablere en ny lovgivningsramme, da der var meget forskellige love i medlemsstaterne. Handel med mennesker blev i nogle lande kun straffet med meget korte fængselsophold. Nu, eftersom vi er blevet enige om at sætte straffen op og yde bedre støtte til de personer, der rammes, er det på tide, at medlemsstaterne leverer varen.

Hvis beslutningstagerne skulle være i tvivl, burde de kaste et blik på de nyeste statistikker fra Europa-Kommissionen, der er den første oversigt af sin slags. Rapporten indeholder data fra en række myndigheder i hvert land politi, anklagemyndighed, grænsepersonale og arbejdstilsyn for blot at nævne nogle få og fra civilsamfundsorganisationer, der arbejder med at hjælpe ofrene.

RESULTATERNE VISER, at henved 7 ud af 10 ofre for menneskehandel i Europa er kvinder, 17 procent er mænd, og 15 procent er børn. 61 procent stammer fra lande i EU, oftest Rumænien og Bulgarien, med Nigeria og Kina som de mest almindelige oprindelseslande uden for EU. 62 procent af ofrene sælges til seksuel udnyttelse, 25 procent sælges til tvangsarbejde, og 14 procent sælges til andre former for udnyttelse, for eksempel at blive tvunget til tiggeri eller fjernelse af organer.

Det er desuden chokerende, at antallet af menneskehandlere, der bliver straffet for deres forbrydelser, er faldende ifølge rapporten. I 2008 blev 1534 mennesker dømt for handel med mennesker i Europa. To år senere var dette antal reduceret med næsten to hundrede domfældelser. Som et lyspunkt kan det dog nævnes, at færre ofre fra lande uden for EU bare bliver sendt tilbage til deres hjemland. Mellem 2008 og 2010 skete der en stigning på 70 procent i antallet af opholdstilladelser til ofre for menneskehandel.

På nuværende tidspunkt bliver der på EU-plan gjort et stort arbejde for at komme problemet til livs. Et stigende antal sager efterforskes af medlemsstaterne og EUs retshåndhævende organer, Europol og Eurojust, i fællesskab. EU-støtten er blevet målrettet forskning i, hvordan denne handel påvirker de mest sårbare ofre såsom børnene. Senere i år opretter Europa-Kommissionen en europæisk platform af civilsamfundsorganisationer, der arbejder med ofre.

Der skal dog mere til. Hvert EU-land skal begynde med at gennemføre den nye EU-lovgivning om menneskehandel og opprioritere efterforskning og retsforfølgelse af disse forbrydelser. Det ville være et klart og tydeligt signal til ofrene om, at vi ikke har tænkt os at lade deres lidelser fortsætte.

Cecilia Malmström er EU-kommissær for indre anliggender. Kommentaren bringes med eneret for Kristeligt Dagblad i Danmark