En ny form for kvindehandel vinder frem

Naboer og genboer i landsbyen Thulobakhar stimler sammen for at overvære, når Sita (med rødt mærke i panden) fortæller om sine erfaringer som tvangsarbejder i Kuwait. – Foto: Malin Bring.

Ved siden af den veldokumenterede trafficking af kvinder til bordeller i Indien vokser eksporten af tvangsarbejdende nepalesiske tjenestefolk til de arabiske golfstater

Landsbyen Thulobakhar i distriktet Sindhupalchok er i forvejen berygtet for den høje forekomst af sextrafficking, men i de senere år er en anden type af kvindehandel begyndt at gøre sig gældende. Med hjælp af lokale agenter søger fattige kvinder ufaglært arbejde i lande som Saudi-Arabien, Kuwait, Qatar og Oman.

De rejser frivilligt (eller bliver sendt af sted af ægtemænd eller fædre), og ved ankomsten bliver mange af dem mødt med forskellige former for tvang tilbageholdelse af deres pas eller løn, trusler eller fysisk og seksuelt misbrug. Nogle bliver narret med hensyn til vilkårene i deres kontrakt, og andre bliver gældsslaver, da de har taget store lån for at betale for rejsen.

Siden de hverken kender sproget i modtagerlandet eller for manges vedkommende kan læse eller skrive, bliver de helt afhængige af den kontaktperson, som agenten sender dem til i det nye land.

Vi rådgiver og oplyser både om sextrafficking og tvangsarbejde og tager imod begge typer af ofre på vores rehabiliteringshjem, siger Raju Bishwokarma, der arbejder for den lokale anti-traffickingorganisation GMSP i Sindhupalchok. Sammen med en af hans kolleger fra hjælpeorganisationen er vi på vej for at møde en kvinde, der for nylig er kommet tilbage fra Kuwait.

Da vi stiger af bussen i Thulobakhar, bliver vi mødt af en mørklødet kvinde i blomstret kjole og en halskæde af plastikperler.

Jeg vil ikke fortælle jer mit rigtige navn, men I kan kalde mig Sita, siger hun.

Sita er gift og har to børn, manden er daglejer, men kan som oftest ikke finde noget arbejde. For at hjælpe på familiens svære økonomi opsøgte hun for omkring et år siden den lokale agent for at spørge om job i udlandet. Hun fik at vide, at hun kunne udføre husligt arbejde i et privat hjem i Kuwait, og at agenten ville betale alle omkostninger for turen.

Da jeg kom til Kuwait, blev jeg sat til at arbejde i et vaskeri. Det var alt, alt for tungt for mig. Jeg blev sygog fik store blå mærker på armene.

Til sidst fik hun det så dårligt, at ejeren sendte hende tilbage til det lokale agentur, som have anvist pladsen på vaskeriet. Først nu gik det op for Sita, at hun var blevet solgt, nærmest som slave. Selvom hun var syg, blev hun sendt ud til en ny familie, hvor hun skulle passe børn. Her blev hun mishandlet, før hun igen blev sendt tilbage til agenturet. Herefter blev hun gennet rundt fra den ene arbejdsplads til den anden, hun kan ikke selv huske hvor mange, indtil hun efter syv måneder var så syg, at agenturet besluttede at sende hende retur til Nepal.

Nu er vores økonomi endnu værre, end da jeg tog af sted, og jeg har stadigvæk problemer med mit helbred, siger Sita.

Jeg er overrasket over, hvor mange af de trafficking-ofre, vi har mødt, der har været i Golflandene, siger Alexandra Robinson, som arbejder for anti-trafficking organisationen SASANE i Kathmandu.

Hun er ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse af nye tendenser inden for trafficking og tvangsarbejde i Nepal. Materialet er ikke færdigbehandlet endnu, men en klar trend er de mange tilfælde af overgreb mod kvinder, der er rejst til Den Arabiske Golf for at arbejde.