Danmark bliver Nordens bordel

Vore nordiske nabolande mener, at det bør være kriminelt at købe sig til seksuelle ydelser eller at købe eller sælge mennesker, men i Danmark tænker vi anderledes på det punkt

JEG ER IKKE PROFET. Jeg kan derfor ikke forudsige, hvordan Danmark kommer til at se ud i fremtiden. Alligevel har jeg et bud på det: Danmark bliver Nordens bordel!

Det bliver nemlig sværere og sværere at tjene penge på prostitution i de nordiske lande, vi er omgivet af. For de er i fuld gang med at gøre prostitutionen ulovlig. Eller også har de allerede gjort det for flere år siden.

Vore nordiske nabolande er nemlig af den opfattelse, at det bør være kriminelt at købe sig til seksuelle ydelser eller købe eller sælge mennesker, der bliver sat til at arbejde på bordeller, hvor de typisk er til rådighed for kunder 24 timer i døgnet.

I Danmark tænker vi åbenbart ikke som i de øvrige nordiske lande. Et flertal i Folketinget gør i hvert fald ikke. Nej, vi venter og ser, hvad der sker. Vi afventer flere rapporter, flere dybdegående undersøgelser, mere dokumentation og forskning på området, eller nedsætter flere udvalg, før vi er klar til at handle.

Problemet er bare, at alt imens vi venter og venter, stiger prostitutionen støt og roligt. Bagmændene venter nemlig ikke! De slår til. Det ved vi via KFUK's Sociale Arbejde. Og jo sværere og mere risikobetonet det bliver at operere i vore nabolande, jo mere virker Danmark som det kærkomne smørhul. Her får prostitutionen lov at leve i fred og ro med daglige omkostninger for cirka 6000 mennesker til følge.

Ifølge politiets tal er der nemlig i dag omkring 6000 prostituerede på gader og bordeller i Danmark. Det er mere end en tredobling siden 1990. I dag er prostitution for længst vokset fra at være et storbyfænomen til at være landsdækkende. Der findes ikke den mellemstore provinsby, som ikke har et bordel, skjult eller åbenlyst. Der findes heller ikke steder på landkortet, hvor man ikke via nettet eller Ekstra Bladets annoncer kan indgå en aftale om køb af seksuelle ydelser hos en prostitueret.

Stigningen i prostitutionen er ikke blot et dansk, men et internationalt fænomen. Og det har fået vore nabolande til at reagere og forsøge at dæmme op for udviklingen ved at lovgive på området.

I FINLAND besluttede man i 2007 at gøre køb af seksuelle ydelser fra handlede prostituerede forbudt. I Sverige kriminaliserede man i 1999 prostitutionskunderne, og Norge gør det samme fra den 1. januar 2009. I Danmark har vi siden 1999 satset på den socialpolitiske indsats, der søger at hjælpe de prostituerede, der ønsker at komme ud af det, til et andet liv uden for prostitution.

Den socialpolitiske indsats er vigtig. Ja, ikke bare vigtig, men den vigtigste. Lovgivning virker nemlig ikke som en tryllestav, man kan vifte med for at få problemet til at forsvinde fra jordens overflade.

Når det er sagt, viser udviklingen, at den socialpolitiske indsats ikke er tilstrækkelig. Der skal en bredere vifte af sociale tilbud til end det, vi har i dag. Det er for eksempel af afgørende betydning for kvinder, der ønsker at komme ud af prostitution, at de får tilbud om uddannelse og indslusning på arbejdsmarkedet. Sagt med andre ord: Social indsats alene gør det ikke. Ligesom lovgivning alene heller ikke gør det. De to ting skal derimod supplere hinanden.

Mandag den 2. juni blev der holdt en høring på Christiansborg om: "Prostitution, ligestilling og velfærd". Foruden de danske oplægsholdere var der en repræsentant fra den svenske Rigsdag og en professor i strafferet fra Stockholms Universitet.

Begge oplægsholdere pegede på, at erfaringerne fra Sverige viser, at lovgivningen har en effekt. Det svenske forbud har bearbejdet svenskernes holdning til prostitution, så der i dag er et endnu større flertal i Sverige, end der var ved forbuddets indførelse i 1999, der mener, at det er uacceptabelt at købe sig til sex. Desuden tySder det på, at antallet af prostituerede nu er stagneret og måske endda faldet en anelse i Sverige, selvom det internationalt er vokset i det samme tidsrum.

Vi er ikke ubekendt med, at lovgivning ændrer holdning i befolkningen her til lands. Da revselsessretten blev afskaffet i Danmark, blev det fremført imod forbuddet, at forældre, der ønsker at slå deres børn som led i opdragelsen, ikke vil afholde sig fra det, blot fordi loven forbyder det.

Dertil kommer, at det som regel vil foregå i de private hjem bag lukkede døre. En håndhævelse af forbuddet ville derfor være urealistisk.

Virkeligheden har imidlertid vist noget andet. Loven har påvirket befolkningens holdning, så der i dag er færre, som vil forsvare fysisk afstraffelse som led i opdragelse, end før forbuddets indførelse. Det er således muligt at regulere holdning og adfærd gennem forbud.

Hvorfor tøver vi da med et forbud i Danmark? Det er der flere grunde til. Jeg tror ikke, at det alene er et spørgsmål om tilstrækkelig dokumentation. Der er også noget ideologisk og kulturhistorisk på spil her. I Danmark har vi nemlig tradition for at hylde det seksuelle frisind og det enkelte individs ret til selv at bestemme. Vi bryder os derfor ikke om at sætte grænser for det enkelte individs frie, seksuelle udfoldelse.

Pudsigt nok skal man lede længe efter forældre, der kunne tænke sig, at det lige var deres egen datter, der skulle lægge krop til. Det er den såkaldte NIMBY-effekt Not In My Back Yard (ikke i i min baggård, red.). Man vil gerne være rummelig og tolerant, bare det ikke har direkte konsekvenser for en selv eller ens nærmeste. Langt de fleste ønsker ikke, at det skal være deres egen datter eller egen kone eller kæreste, der skal beskæftiges i branchen.

Man skal også lede længe efter dem, der vil ønske, at piger i 9. klasse kan komme i erhvervspraktik på et bordel. Det skal i hvert fald ikke være min datter. Det er tankevækkende, at der langt ind i rækken af fortalere for det frie seksuelle marked, er en påfaldende inkonsekvens i tankegangen. Når vi taler om prostitution, er det derfor vigtigt ikke udelukkende at tale om de prostituerede, men også om kunderne. Lad os få dem mere ind i den fremtidige debat, hvis vi skal komme et skridt videre.

Men hvis voksne, selvstændige individer er enige om at indgå aftale med hinanden om en handel, i dette tilfælde køb af en seksuel ydelse for en aftalt pris, skal samfundet så overhovedet blande sig? Ja, hvis den ene part lider skade. Og det er den barske virkelighed, når det gælder prostitution.

MENNESKER TAGER SKADE af at leve i prostitution. Både fysisk og psykisk. Vi behøver ikke vente på flere undersøgelser og mere dokumentation. For den foreligger allerede og har gjort det i årevis. Det peger ikke alene vore egne erfaringer i KFUK's Sociale Arbejde på. Men vore samarbejdspartnere og kolleger, som også arbejder med prostituerede, har opsamlet erfaringer, der peger i samme retning.

Det er mere end 25 år siden, KFUK's Sociale Arbejde begyndte at arbejde med prostituerede her i landet. Det er et arbejde, som er blevet udvidet gennem årene. I dag findes Reden i henholdsvis København, Odense og Århus. Desuden har vi Reden International, som beskæftiger sig specifikt med trafficking, det vil sige handlede kvinder. Og endelig driver vi Svanerne, som er et arbejde for kvinder, der er kommet ud af prostitution. Vi har årligt kontakt til mere end 1000 prostituerede.

Mennesker er forskellige. Og det er prostituerede naturligvis også. Derfor reagerer de også forskelligt på at være i prostitution. Der er imidlertid én ting, som står tilbage som et fællestræk for langt størsteparten af de kvinder, vi arbejder med. De fortæller om fysiske og psykiske lidelser. Angst. Frygt for nærhed. Vanskeligheder ved at indgå nære relationer, selv mange år efter at de har forladt prostitution. Blot for at nævne nogle af de tilbagevendende oplevelser.

Hvor længe skal vi vente på, at flere både nuværende og tidligere prostituerede skal lide skade, før vi griber ind med lovgivning og øgede sociale tiltag, som bidrager til at bremse den udvikling, som vi helt er ved at miste kontrollen over?

Birgitte Graakjær Hjort er sognepræst og ph.d. samt landsformand for KFUK's Sociale Arbejde. Hun er redaktør af bogen "Købt eller solgt. Om prostitution og trafficking", der udkom tidligere i år