Uligheden i sundhedsvæsenet vokser

Der er behov for en ekstra indsats for at få budskabet om en sund livsstil ud til alle, mener lægefaglige eksperter. -- Foto: Brian Bergmann.

Det er nødvendigt at skrue massivt op for forebyggelsen, hvis den stigende ulighed i danskernes sundhed skal bremses

Uligheden i danskernes sundhed er markant og voksende. Kortuddannede danskere har de laveste chancer for at overleve i Norden. De bliver mere syge, langsommere raske og dør tidligere.

Når regeringen vil hæve middellevetiden med tre år før 2020, høster den bedrestillede del af befolkningen typisk fordelene. I forvejen har højtuddannede mænd fem gode leveår mere end lavtuddannede. For kvinderne er forskellen tre år. Kortuddannede kvinder har samtidig haft den mindste forlængelse af levealderen de seneste 10 år.

Skal den stigende sundheds-ulighed bremses, kræves en hidtil uset satsning på forebyggelse. Ud af en samlet sundhedsindsats på 150 milliarder kroner årligt bruges højst fem procent på forebyggelse. Og indsatsen skal målrettes samfundets svagest stillede grupper, hvor det batter mest.

Det slår en række førende danske lægefaglige eksperter fast i en rapport udarbejdet af Sundhedsmedierne for fagforbundet FOA.

"Det danske sundhedsvæsen er skabt af socialgruppe 1 til socialgruppe 1. Det er dyrt for os alle sammen. Der er meget stor forskel i levealder og gode leveår. For at behandle folk lige skal man behandle dem forskelligt, så vi sikrer, at de følger behandlingen. Det lægger systemet i dag ikke op til," siger viceadministrerende direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, i rapporten.

Sygehusvæsenet sætter mest stetoskopet på folkesygdomme som hjertekar-problemer og kræft hos den bedst stillede del af befolkningen. Til gengæld behandles folkesygdomme, der i stor stil rammer de svageste som KOL og diabetes, først når de er akutte og for sent.

"Vi kalder det et sundhedsvæsen, men burde kalde det sygevæsen. Vi tager os først af mennesker, når de er blevet syge," siger Claus Hyldahl, speciallæge og medicinsk direktør i Lægernes Testcenter.

Uligheden forstærkes ifølge rapporten af fradragsberettigede sundhedsforsikringer, som de højestlønnede bruger seks gange så ofte som de lavestlønnede. Også behandlinger på privathospital betalt af det offentlige bruges mest af de økonomisk stærkeste.

"Det offentlige finansierer de forskellige forsikringsordninger. I min verden er det o.k., at folk får ekstra ydelser, hvis de selv betaler. Men det gør de ikke. Hvorfor skal virksomhederne have skattefritagelse for sundhedsforsikringer," spørger Claus Hyldahl.

Rapporten anbefaler også et helbredstjek til alle over 40 år for i rette tid at opdage symptomer på de store livsstilssygdomme.

"Det vil for alvor flytte danskernes bevidsthed om sundhed. Kun de velbjergede firmaer har råd til sundhedsforsikringer. Derfor burde det være obligatorisk, at samfundet tilbød et helbredstjek til alle," siger professor og overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, Århus Universitetshospital, og formand for Diabetesforeningen.

Når kun få procent af sundhedsbudgettet går til forebyggelse, får det også betydning for, hvem der tager budskaberne om sund livsstil til sig.

"Den måde, vi kommer ud med vores budskab på, er forkert. Man har ikke gjort noget for at nå de grupper, der har særlige behov. Man skubber folk væk med holdningen, at de bare selv kan gøre noget ved det. Det ville man jo ikke gøre over for heroinafhængige," siger professor, overlæge, dr.med. Ronald Dahl fra Århus Universitetshospital

I fagforbundet FOA med mange kortuddannede håber forbundsformand Dennis Kristensen, at politikerne nu vil handle.

"Hvis alle skal have mere lige muligheder, skal vi sadle helt om og gøre en ekstra indsats for de lavest uddannede i stedet for at skyde med spredehagl mod alle," siger han.

/ritzau/