Massivt pres venter sundhedsvæsenet

Få temaer har haft politikernes bevågenhed som sygehuse og sundhed, men de glade år med udgiftsstigninger på to-tre procent om året synes nu definitivt forbi.
Region Midtjylland har netop vedtaget en spareplan, som skærer 455 millioner kroner af budgettet de næste to år. Selvom det er et mindre beløb i forhold til de samlede sundhedsudgifter på 25 milliarder kroner i regionen, er det alligevel et markant skifte i forhold til de seneste 10 år.

Og meget tyder på, at også de øvrige regioner kommer til at spænde livremmen ind, og dermed udvides gabet mellem borgernes forventninger til sundhedsvæsenet, og de økonomiske muligheder i regionerne.
Det vurderer sundhedsøkonom, direktør Jes Sø-#gaard fra Dansk Sundhedsinstitut. Et af paradokserne er, at regionerne skal spare og afskedige, selvom regeringen på sin finanslov for 2011 friholder netop sundhedsvæsenet fra det generelle krav om nulvækst. Jes Søgaard forklarer paradokset på denne måde:
Selvom der er sat ekstra penge af til sundhed, og udgifterne må stige med en halv procent i år, skal det ses i forhold til den tidligere udvikling. Siden 2002 er sundhedsudgifterne steget med to-tre procent om året, så i 2010 er vi gået fra en historisk højvækstperiode til en meget lille vækst.
I Region Syddanmark slankes økonomien i år med 220 millioner kroner på grund af budgetoverskridelser på Odense Universitethospital. Det koster flere end 400 stillinger. I Region Sjælland skæres det årlige budget på 14 milliarder kroner ned til 13,4 milliarder kroner over de næste fire år.
Når regionerne skal spare og afskedige, hænger det sammen med, at nogle udgifter i sundhedsvæsenet bliver ved med at stige, nærmest pr. automatik. Det er især udgifterne til medicin. På det seneste er der blandt andet godkendt tre nye medicin-typer mod kræft, som alene får regionernes udgifter til at vokse med 50 millioner kroner årligt.

At stoppe væksten svarer til at stoppe en supertanker på havet. Jes Søgaard peger på, at det er en generel tendens i hele den vestlige verden, at sundhedsudgifterne de seneste 35 år er steget dobbelt så hurtigt som resten af samfundsøkonomien.
Derfor er man også nødt til at se på nye finansieringskilder som brugerbetaling, når politikerne i øvrigt er enige om, at skatterne ikke kan stige væsentligt mere. Vi kommer ikke uden om en prioriteringsdebat de kommende år, siger Jes Søgaard.

At Region Midtjylland er særlig hårdt ramt skyldes, at den hidtil har håbet på at få en ekstra pose penge fra regeringen.
Regionen har den højeste gennemsnitlige levealder i landet, og hidtil har Finansministeriet tolket det sådan, at midt- og vestjyder er raskere end resten af befolkningen, og derfor kan man holde igen på udligningsbeløb til området.
Regionsformand Bent Hansen (S) fra Region Midtjylland siger, at han direkte havde lovning fra den tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) om at få 200 millioner kroner mere i bloktilskud, men nu skaffer man pengene ved besparelser på regionens budget i stedet.

Bent Hansen er også formand for Danske Regioner, og han bekræfter, at der bliver et kolossalt behov for at spare og prioritere de kommende år.
Er det altid rigtigt at tage kniven frem og operere? Skal vi nødvendigvis tage en ny medicin i brug, der er 100 gange dyrere end en anden, og som måske kun har en marginal virkning? De spørgsmål bliver vi nødt til at tale højere om, siger Bent Hansen.