Hvad gør man, hvis man ikke ønsker at blive genoplivet?

Mange læsere er optagede af, hvordan man undgår at blive genoplivet, hvis man som ældre får hjertestop. Her er det vigtigt, at ens egen læge ved besked om de ønsker, man har, understreger ekspert

Tak for gode indlæg, men du slap for nemt den 19. februar.

Sådan skriver en nu pensioneret sygeplejerske, der har arbejdet på en intensiv hjerteafdeling som reaktion på min klumme i februar, der handlede om at tale med de nærmeste i tide om sin egen død.

Klummen har fået mange til at sende breve og til at ringe. Hvordan vi kommer herfra, hvordan vi får lov til at dø, optager tankerne hos mange mennesker. Ingen af henvendelserne, jeg har fået, giver udtryk for, at der skal forsøges genoplivning, hvis det er udsigtsløst. Tværtimod. Hvad kan man så gøre for at forhindre, at genoplivning alligevel bliver forsøgt, hvis man er gammel og i forvejen har svært ved at klare dagligdagen og livet?

LÆS OGSÅ: Hvornår skal man have lov til at dø?

Lovgivningen er klar. Plejepersonalet skal forsøge genoplivning, medmindre man i tide har sørget for, at ens egen læge accepterer og ved, at man ikke ønsker forsøg på genoplivning. Ens egen læge skal skrive ønskerne ind i journalen og derefter give plejepersonale på ældrehjem, eller hvor man nu måtte bo, besked om, at man ikke ønsker udsigtsløs genoplivning. Grete Bækgaard Thomsen er formand for Sygeplejeetisk Råd og sundhedschef i Lemvig Kommune. Hun er chef for kommunens plejehjem og ældreboliger og siger, at når vi flytter på plejehjem, er det, fordi vi ikke har det godt, og fordi vi ikke kan klare hverdagen selv derhjemme. Efter et stykke tid, en måned eller deromkring, når folk er flyttet ind, tager personalet en samtale med dem og spørger, hvad de tænker sig i forhold til at skulle dø og til spørgsmålet om genoplivning, hvis der skulle hænde noget.

Grete Bækgaard Thomsen lægger vægt på, at det er individuelt, hvordan folk reagerer. Det skal der naturligvis tages hensyn til, understreger hun. Men hvis der ikke skal forsøges genoplivning ved et hjertetilfælde, bliver beboerens egen læge kontaktet. Er lægen enig, har plejepersonalet hermed fået tilladelse til at undlade at forsøge genoplivning. Det er tankevækkende, at man i Lemvig Kommune har besluttet, at der ikke skal opsættes hjertestartere på kommunens plejeboliger og ældrecentre. Her ønsker man tydeligvis ikke, at der skal gives nogen falske forestillinger. Beboerne er i deres sidste livsfase, og som jeg hører Grete Bækgaard Thomsen, bliver spørgsmål om døden behandlet nænsomt, men også realistisk.

Så ja, jeg slap for nemt, som den pensionerede sygeplejerske fra Holstebro har skrevet til mig. Det er ikke tilstrækkeligt, at ens nærmeste ved, hvordan man ser på genoplivningsforsøg, når man er blevet gammel, træt og syg. Hun skriver blandt andet: At gamle mennesker i dag ikke ved, hvordan man skal sikre sig mod genoplivningsforsøg, hvis man er så heldig at få et hjertestop, det kan jeg ikke acceptere. Det slår jo ikke til, at man har bekendtgjort sin holdning til venner og familie. Det må være en menneskeret at kunne slippe for indblanding i så vigtig en sag. Desværre ved jeg, at systemet ikke respekterer, at familien fremfører patientens holdning. Hvordan kan man sikre sig, og hvordan kan debatten rejses?.

LÆS OGSÅ: Genoplivning skaber dilemma for personale i ældresektoren

En læser fra København foreslår, at man får lavet en pæn lille tatovering over venstre bryst med et hjerte og et minus henover. Læseren skriver, at det lille signal bør indføres i straffeloven til glæde for dem, der venter på organer, og for os, der lider af genoplivningsangst. Den kreative idé siger en hel masse om, hvor meget døden kommer til at fylde hos mange mennesker i en vis alder. Som formanden for Sygeplejeetisk Råd, Grete Bækgaard Thomsen, siger, så arbejder plejepersonalet i et krydsfelt mellem på den ene side at skulle sikre retssikkerheden for den enkelte og på den anden side at skulle medvirke til en værdig og fredfyldt død.

Plejepersonalet står nogle gange i svære dilemmaer. Hvis et gammelt menneske og det kan også være en hjemmeboende dagen før har sagt, at vedkommende ikke ønsker genoplivning, hvis der skulle ske noget, så er det ifølge lovgivningen ikke tilstrækkeligt til at undlade forsøg på genoplivning. Noget andet er så, hvad der rent faktisk sker i situationen.

Men lad mig slutte med at gentage, hvad Grete Bækgaard Thomsen råder til:Tal med egen læge og få skrevet ind i journalen, hvad du ønsker. Derefter kan lægen sikre, at personalet på plejehjem, ældreboliger, hjemmeplejen og hospitalet kender dine ønsker og forhåbentlig retter sig efter dem.