Hjerneskadede går glip af hjælpemidler

Kommunerne erkendte i går, at genoptræningen af hjerneskadede har været for dårlig. Men også brugen af moderne it-teknologi, der kunne lette livet for de syge, kniber det med

Handicapvenlige gpser, der viser sikkert vej frem og tilbage fra købmanden. Smarte mobiltelefoner med specialfunktioner såsom visuel telefonbog og kalender. Husk o foner, der minder en om, at man skal huske at tage sin medicin på det rette tidspunkt. Listen over såkaldte kognitive hjælpemidler, som kan gøre borgere med senhjerneskader mindre afhængige af hjælp og øge deres livskvalitet, er lang. Alligevel får alt for få glæde af dem. Det viser et projekt, som Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense netop har gennemført.

LÆS OGSÅ: Ingen nye penge til hjerneskadede

Vores projekt viser, at selvom der findes mange produkter, der kan kompensere for kognitive funktionsnedsættelser (eksempelvis nedsat hukommelse og stedsans. red.), er det begrænset, hvor mange borgere, der i dag bliver kompenseret, siger ergoterapeut Jannie Vang Nielsen, som er en af fagpersonerne bag projektet.

Ligesom Kommunernes Landsforening i går erkendte, at genoptræningen af hjerneskadede har været for dårlig og uensartet siden kommunalreformen, gør det samme sig gældende med de teknologiske hjælpemidler. Kommunerne mangler viden og ressourcerpersoner, der kan hjælpe de hjerneskadede med at lære at bruge den ny teknologi.

Det kræver en kontaktperson, der støtter op i hverdagen, når man skal lære en hjerneskadet borger at bruge for eksempel en gps. De skal have tingene vist rigtig mange gange, inden de kan bruge det, siger Jannie Vang Nielsen.

LÆS OGSÅ: Hjerneskadede Halima fik nyt liv med gps og handifon

Lærer de hjerneskadede til gengæld at bruge hjælpemidlerne, kan det betyde et helt nyt og bedre liv.

Selvstændighed giver livskvalitet, og personer, der ikke tidligere kunne færdes på egen hånd, kan nu ved hjælp af en gps pludselig klare en masse selv, siger hun og understreger, at mange borgere med hjælp fra kognitive hjælpemidler desuden vil kunne blive boende længere i eget hjem og nogle endda komme på arbejdsmarkedet.

Hos Hjerneskadeforeningen mener specialkonsulent Eva Hollænder, at det er udtryk for en økonomisk kortsigtet tænkning, når kommunerne sparer de hjælpende hænder væk.

LÆS OGSÅ: Hjerneskader er dyrt for samfundet og den enkelte

Kommunerne sparer på de særlige ydelser. Men hvis man i stedet brugte ikt-midlerne (kognitive hjælpemidler, red.), så vil jeg tro, at man kan spare en del af det personale væk, der ellers skal hjælpe de hjerneskadede med praktiske gøremål i hverdagen, siger hun.

I Alzheimerforeningen peger rådgiver på demenslinjen Else Hansen på, at det er de hjerneskadedes manglende evne til selv at orientere sig om, hvilke muligheder der findes, som er skyld i, at de går glip af de moderne hjælpemidler.

Man bliver ikke præsenteret for nye former for hjælpemidler, hvis ikke man selv er meget opsøgende, og det er den her gruppe ikke. Derfor er det vigtigt, at der laves ordninger, hvor man sikrer, at borgerne kommer i kontakt med en i kommunen, som kan henvise videre til et sted, hvor man besidder ekspertisen, siger hun.

Formanden for Folketingets sundheds- og forebyggelsesudvalg, Flemming Møller Mortensen (S), ser med alvor på problemet:

Det er en rigtig god og nødvendig kritik af hjerneskadeområdet. Det her er et eksempel på, at vi har en patientgruppe, som bliver udsat for en katastrofe, og jeg kan godt forstå, at de gerne vil have hjælpemidlerne.