Patienter, man bare har lyst til at kramme

Selv foretrækker Niels Hausgaard at optræde live frem for at indspille plader. I øjeblikket er han i gang ...

Tandlæge Karin Rahbek er her ved at tage afstøbning til en ny protese for Mirjam Bujandic. – Foto: Søren Staal.

Den kommunale tandlæge Karin Rahbek og klinikassistent Victoria Johansen kommer rullende med tandklinikken i tasken og ordner tænderne hos de allersvageste ældre. Kristeligt Dagblad tog med Omsorgstandplejen på arbejde

Jonna Ravn titter frem fra døren i sin lejlighed i Valby i København, mens hun støtter sig til en rollator. Omsorgstandplejen har aldrig før været på besøg, og tandlæge Karin Rahbek scanner hurtigt stuen med blikket, da de er kommet indenfor.

Er det din bedste stol, den der ved vinduet?, spørger hun, mens klinikassistent Victoria Johansen rigger det nødvendige udstyr til på køkkenbordet. Jonna Ravn skubber sig ned i den store øreklapstol. En gammel orange arkitektlampe bliver drejet væk fra strikketøjet på bordet og hen over hendes mund.

LÆS OGSÅ: Stor stigning i tandlægebehandling i udlandet

Er det længe siden, du har været til tandlæge?, spørger Karin Rahbek.

Det er 100 år og en sommer siden, siger Jonna Ravn.

Nå, så gammel er du da vist ikke, ler Karin Rahbek.

Næh, Jonna Ravn er faktisk kun 79 år. Men hun har ikke været til tandlæge i mere end 20 år. Det er ikke et sted, jeg nogensinde har brudt mig om at komme, som hun siger. Og nu passer gebisset ikke længere:

Det er slidt og klikker og vipper. Jeg har lige haft influenza, og når jeg hoster, flyver tænderne ned på gulvet. Og så kan jeg ikke finde dem. Og jeg kan altså ikke gå ned på dagcentret uden tænder. Og jeg er også bange for, at de ryger ud dernede ...Jeg vil så gerne have nye tænder. Kan det lade sig gøre?.

Tandlægen nærstuderer Jonnas Ravns mund. Gummerne svinder med alderen, og så sidder de kunstige tænder ikke ordentligt fast. Hun aftaler med Jonna Ravn at lave et nyt gebis først i det nye år.

Hvad med betalingen?, spørger den ældre dame.

Jamen, det sørger kommunen for. Vi kommer jo fra Osorgstandplejen.

Jonna Ravn lyser op i et kæmpe smil. Det kommer helt bag på hende, at hun ikke skal finde de 14.000 kroner, et nyt gebis koster, i sit budget.

Det må jeg nok sige, siger hun flere gange.

Da tandlægen og assistenten har beundret Jonna Ravns flotte patchworktæpper og kører ned med elevatoren, siger Karin Rahbek:

Det er i virkeligheden fantastisk, at de ældre giver os lov til bare at trampe ind i deres hjem. Men de er meget, meget taknemmelige over, at man hjælper dem. Det er tit, når jeg sidder i toget hjem, at jeg tænker: Hold da op i dag gjorde jeg en forskel.

Om morgenen på kontoret har Victoria Johansen og Karin Rahbek pakket en lille trolley med værktøjskasse og en stor grøn sportstaske. Her har de det samme grej, man finder på en almindelig tandlægeklinik men i mobil udgave. Når det er gjort, sætter de sig ind i deres lille hvide tandlægebil og kører ud i de københavnske gader. Karin Rahbek har haft egen privat tandlægepraksis i Præstø i 20 år. Og skiftet til omsorgstandplejen for knap halvandet år siden var kæmpestort.

De ældre, jeg ser i omsorgstandplejen, har virkelig brug for behandling. Jeg havde aldrig set så dårlige tænder, før jeg startede her, siger hun og fortsætter:

Det er ikke prestigefyldt at arbejde med ældretandpleje, men det er et virkelig et dejligt arbejde. Meget givende. Men også fagligt udfordrende.

Victoria Johansen supplerer:

Selvom mange er svage, og nogle af dem er usammenhængende, så er det patienter, man bare har lyst til at kramme.

Mange steder er tandplejepersonalet de eneste, som kommer på besøg, fortæller Victoria Johansen:

Nogle gange kommer man hjem til en borger, der er deprimeret og ensom, men hvis man så lige bruger 10 minutter på at tale med dem, så tager de ens hånd og siger: Hvor var det dejligt at snakke med dig. Og det er jo ellers ikke noget, man typisk hører som tandlæge.

På det kombinerede plejehjem og dagcenter Langgadehus i København, har omsorgstandplejen for nylig fået sit eget lokale simpelt indrettet med en tandlægestol og nogle IKEA-møbler.

Men vi kan tilbyde en bedre behandling, end hvis jeg sidder på knæ på en sofapude hjemme på gulvet hos den ældre, siger Karin Rahbek.

Her kommer patienter fra eget hjem eller fra selve plejehjemmet. Dagens første gæst er Edith Pedersen en spinkel dame, med små forsigtige bevægelser. Hun har passeret de 80 år, og der er ikke mange tænder tilbage i munden. I dag skal Karin Rahbek afprøve en voksmodel af hendes første gebis for at se, om det passer til gummerne, inden den endelige protese bliver støbt.

Før Edith Pedersen tager plads i stolen, tager hun en plastickam frem fra inderlommen og reder omhyggeligt det sølvgrå pagehår. Hun stønner og klager lidt, da hun får afstøbningen i munden. Men Karin Rahbek stryger hende på kinderne og siger beroligende:

Træk vejret. Slap helt af, Edith. Du bliver så fin. Prøv at se, her er et lille håndspejl. Tør du se dig selv med alle de tænder?.

Edith Pedersen ler en dæmpet latter. Efter at tilpasningen er overstået, fisker Edith Pedersen en plakat frem, som hun har taget med til det nye tandlægelokale.

Jeg synes, her ser så sterilt ud, siger hun.

Du er altså så god ved os, Edith, siger Karin Rahbek og giver den ældre dame et knus.

Selvom flere af dagens patienter har gebis, er der faktisk blevet færre tandløse ældre.

Mange ældre borgere i dag har rent faktisk bevaret deres tænder. Men det er jo et meget større arbejde at passe et velbevaret tandsæt end et gebis. Så der bliver helt sikkert mere og mere at tage sig af på det her område i fremtiden for omsorgstandplejen, siger Karin Rahbek.

Mange ældre mennesker er overladt til sig selv, og så kan der gå lang tid, før det bliver opdaget, at de ikke selv kan tage hånd om tænderne.

Flere ældre har faktisk gået regelmæssigt til tandlæge tidligere i livet, men på et eller andet tidspunkt sker der et skred, hvor de ikke magter det længere. Og i fasen, inden de kommer på plejehjem, eller nogen bliver opmærksomme på, at de har brug for hjælp, kan der ske rigtig mange skader på tænderne, siger Karin Rahbek.

Og det kan også være svært for hjemmehjælpere og plejepersonale at tage sig af mundhygiejnen.

Tænderne er et område, der godt kan blive overset, hvis personalet ikke har tiden. Selvom de er vant til at vaske de ældre forneden, kan det faktisk være mere grænseoverskridende at børste et andet menneskes tænder. Og svært overhovedet at få lov, siger Victoria Johansen.

Oven på dagcentret ligger plejehjemmet og i dag banker Omsorgstandplejen på hos Mirjam Bujandric. Hun har mistet underdelen af sit gebis. Både personalet og den 83-årige dame har ledt allevegne. Og nu er hendes store bekymring, om hun kan få nogle nye tænder at tygge julemaden med.

Jeg er så glad for, at I kommer. Jeg kan jo ikke spise ret meget. Ikke kød. Ikke æbler. Kun kartoffelmos.

Tandlægen sætter den ældre dame i en stol ved vinduet, hvor lyset er godt og går i gang med at tage afstøbning til en ny protese med det samme. Men først skal der lempes en stålform ind i munden.

Aaaarh, siger Mirjam Bujandic - i en blanding af ubehag og skræk.

Se nu her, hvor flot det blev, siger Karin Rahbek bagefter og viser hende et aftryk i orange masse. Det skal bruges til at modellere den nye protese.

Mirjam Bujandic vinker glad, da Omsorgstandplejen forlader hende: Tak, tak, tak fordi I kom så hurtigt.