LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Transkønnet er ikke en personlighedsforstyrrelse

Transkønnede skal ikke længere defineres som personlighedsforstyrrede. Det kommer Danmarks kommende læger til at lære på medicinstudiet. På billedet ses den transkønnede Caspian Drumm, der vakte postyr i medierne, da han som 15-årig fik bortopereret sine bryster. Han er født som biologisk pige, men har altid identificeret sig som en dreng. Foto: Nikolai Linares Denmark

Forfatteren til danske medicinstuderendes lærebog i psykiatri ændrer i den kommende udgave afsnittet om transkønnede, så det ikke automatisk betegnes som en personlighedsforstyrrelse

Hvis ikke det opleves som en forstyrrelse, så synes jeg heller ikke, det skal defineres som en forstyrrelse.

Sådan lyder udmeldingen fra psykiater Thorkil Sørensen, der er ansvarlig for afsnittet om transkønnede i den kommende udgave af lærebogen Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme, der bruges på landets medicinstudier.

Folketinget nedstemte i starten af sommeren Enhedslistens forslag om at fjerne transkønnede fra listen over psykiske forstyrrelser. Men nu vil Danmarks kommende læger altså lære, at transkønnethed ikke er en psykisk forstyrrelse.

LÆS OGSÅ: 6-årig transkønnet pige vinder principiel retssag i USA

I den nuværende udgave står der om transkønnethed, at der bag tilstanden foreligger en grundlæggende psykisk kønslig identitetsusikkerhed. Med den formulering anses transkønnethed for at være udtryk for en psykisk forstyrrelse. Men det ønsker Thorkil Sørensen at ændre i den kommende udgave, der netop nu er under bearbejdelse:

I dag vil jeg sige, at identitetsusikkerheden gælder for en bestemt gruppe af de transkønnede og ikke alle dem, der fremtræder som transkønnede, siger han.

Thorkil Sørensen lægger sig med denne ændring op ad den nyligt udkomne amerikanske manual for psykiske sygdomme frem for WHOs udgave, som Danmark officielt tilslutter sig. I den amerikanske udgave, kaldet DSM-5, står transkønnethed ikke længere under afsnittet om personlighedsforstyrrelser.

Transkønnede har i stedet mulighed for at blive diagnosticeret med kønsdysfori, hvis de oplever en smerte forbundet med tilstanden:

Med denne betegnelse fokuserer man på det, som personen selv oplever. Hvis man er dysforisk, er man utilfreds og har det dårligt. Det er ikke alle transkønnede, der har det sådan, forklarer Thorkil Sørensen.

LÆS OGSÅ: Dilemma: Bestemmer man selv sit køn?

Det er også derfor, at betegnelsen transseksuel vil blive ændret til transkønnet i den nye udgave af lærebogen. Hvor begrebet transseksuel fokuserer på kønsorganerne, går begrebet transkønnethed på det oplevede køn.

Ifølge Karina Lins, psykolog med speciale i transkønnede, giver denne skelnen god mening:

Der findes en masse mennesker, som er afklaret med deres identitet, og som ikke har noget problem med, at deres krop ikke lever op til deres oplevede køn. De, som er afklarede med deres tilstand og ikke oplever nogle problemer med det, burde hverken diagnosticeres eller sygeliggøres, siger hun.

Vibe Grevesen, som er talsperson for transpersoner og transpolitik for LGBT Danmark Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner ser det som et skridt på vejen, at transkønnethed ikke længere anskues som en forstyrrelse i sig selv. Men hun så gerne, at udviklingen gik hurtigere.

LGBT Danmark så helst, at de transkønnede blev fjernet helt fra sygdomslisterne, og at man betragtede transkønnede på lige fod med andre personer, der har tilsvarende helbredsmæssige behov, siger hun. Vibe Grevesen mener dermed, at det burde blive behandlet ud fra samme kriterier som andre kropskorrigerende operationer, som for eksempel uønsket hårvækst.

LÆS OGSÅ: Dansk børnebog beskyldes for at fremme homo- og transseksualitet

Selvom den kommende, nyreviderede udgave af danske medicinstuderendes lærebog i psykiatri ikke automatisk vil betegne transkønnethed som en forstyrrelse, er det ifølge Vibe Grevesen stadig et problem, at tilstanden har sit eget afsnit i en bog om psykiske sygdomme. På samme måde som homoseksuelle godt kan have psykiske problemer uden der tales om en særlig homoseksuel dysfori, burde der heller ikke være tale om en særlig dysfori for transkønnede.

Det, at være transkønnet, er ikke i sig selv en psykisk lidelse, men det kan udløse stor lidelse, når samfundet ikke respekterer ens kønsidentitet. Og det kan udløse problemer, når man bliver undertrykt og underkendt i sin grundlæggende identitet. Vi mener ikke, at det på nogen måde handler om en kønsusikkerhed. Tværtimod oplever vi, at de transkønnede er ganske bevidste omkring deres køn og har været det i flere år, før de overhovedet fortæller deres omverden om det, siger hun.

Thorkil Sørensen finder det problematisk, hvis transkønnethed udelukkende anskues som et fysisk problem, og kønskorrigerende operationer dermed bliver lettere tilgængelige:

Der er faktisk mange der fortryder, og jeg har oplevet flere, der har begået selvmord, fordi de har fortrudt, at de lod sig operere, siger han.

Også af rent praktiske årsager kan det være problematisk at betegne det som et rent fysisk problem, da man så ikke kan få en eventuel operation betalt af staten:

Kroppen er jo ikke syg, og så kan det nemt blive anskuet på linje med andre ting, som man ønsker at få ordnet kosmetisk. Hvis man ønsker en ny næse, må man jo også selv betale. Men det er en svær diskussion, siger han.

Thorkil Sørensen mener, at man skal gå varsomt frem, men han tror stadig på, at den kommende lærebog for landets medicinstuderende vil sætte sine spor:

Transkønnede skal ikke stigmatiseres, og her kan ordvalget have en stor betydning.

I starten af sommeren nedstemte Folketinget Enhedslistens forslag om at fjerne transkønnede fra den psykiske sygdomsliste. Sundhedsminister Astrid Kragh har dog nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet skal se på, hvordan de kan blive på listen, uden at blive betegnet som personlighedsforstyrrede.