Er det rimeligt, at borgerne bliver gidsler i lægekonflikten?

Stuepiger venter uden for retsbygningen i New York, hvor Strauss-Kahn-sagen foregår.

MED AFSTEMNING: Den verserende konflikt mellem regering, regioner og praktiserende læger ender måske med, at borgerne får sværere ved at få lægehjælp. Det kan stride mod lægeløftet, påpeger filosof

Danmarks omkring 3600 praktiserende læger er vrede og klar til kamp. De kører kampagner via Facebook og avisannoncer, og i lægens venteværelse bliver patienterne mødt af plakater med opfordringen Bevar familielægen. Regeringen og regionerne vil bureaukratisere, blande sig i og forringe kvaliteten af lægernes arbejde, lyder det.

Omvendt er både sundhedsminister Astrid Krag (SF) og Danske Regioner stålsatte, når de skal forklare, at der er brug for bedre styring af de praktiserende lægers arbejde både i forhold til geografi, opgavernes art, registrering, tidsforbrug og aflønning.

Konflikten har været længe undervejs, men brød for alvor ud i begyndelsen af maj, da regionerne opsagde deres samarbejdsaftale med de praktiserende læger. Og lægerne efterfølgende truede med at indlevere deres ydernumre, hvilket reelt vil betyde betaling for lægebesøg efter den 1. september.

Spørgsmålet er så, om lægen vitterlig vil lukke døren for den patient, der ikke kan eller vil betale. Ifølge lægeløftet er man forpligtet til at bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse. Men det betyder jo ikke, at man skal arbejde gratis, har flere praktiserende læger understreget og peger på, at de er selvstændigt erhvervsdrivende.

Thomas Søbirk Petersen er filosof ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet og har forsket i medicinsk etik. Han mener, at lægerne ved at indgive deres ydernumre kan komme i direkte konflikt med lægeløftet og deres egen etik:

Der er jo god grund til at tro, at færre mennesker i den situation vil gå til lægen, og dermed kan visse sygdomme udvikle sig fatalt, at man kan risikere at komme galt af sted. Normalt vil vi sige, at hvis man undlader at hjælpe folk i nød, skader man dem. Og vi kan godt lide historien om den barmhjertige samaritaner, som hjælper en person i nød uden egen vinding. Og læger har oven i købet en særlig pligt, siger Thomas Søbirk, der dog også påpeger, at nogle af lægernes krav kan vise sig at være til større gavn for patienterne, hvis de bliver indfriet. Så billedet er ikke entydigt.

Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet, mener også, at konflikten skaber et problem af etisk karakter, men at det peger mod begge parter:

LÆS OGSÅ: Regering sælger reformer med retoriske kneb

Den etiske fordring at tage sig af sin næste, når man ved, at denne måske ikke har midler og ressourcer der er vi alle som mennesker forpligtet. Mange er blevet praktiserende læger, fordi man faktisk kerer sig om netop den svage, den syge og den, der behøver råd. Spørgsmålet er, hvem der har det største problem i denne sag er det lægerne, eller er det regionerne og staten? Hvem vil gerne efterleve den etiske fordring at tage sig af sin næste?, spørger Peter Vedsted.

Når lægerne forsvarer sig med, at de jo ikke alene udfører deres arbejde af altruistiske grunde, men også driver en virksomhed, kan det give dem problemer i forhold til virksomhedsetikken, påpeger Thomas Søbirk Petersen:

Selvfølgelig er det en motivation for dem at have en rentabel forretning sådan er det for alle private virksomheder, men her er der også andre værdier, man skal tage hensyn til, og hvis lægerne slår for meget på argumentet om, at de driver en virksomhed, kan det give bagslag for deres image som virksomheder. De risikerer at fremstå som grådige, når man samtidig ved, de tjener en million om året.

Ifølge Peter Vedsted fra Aarhus Universitet, vil lægerne dog sansynligvis forsøge at differentiere mellem patienterne.

Det er klart, at man jo har afgivet et lægeløfte. Og når man sidder i almen praksis og kender til, hvor forskellige danskere er, og hvor forskellige ressourcer de har, er der ingen tvivl om, at nogle praktiserende læger vil levere gratis ydelser og tage en højere pris fra dem, som har råd.

Alligevel er han sikker på, at brugerbetaling vil få nogle patienter til at holde sig fra lægens konsultationsværelse.

Hvis man får dankortautomat hos den praktiserende læge som i Føtex eller hos tandlægen, vil det for de mennesker, som i dag ikke har penge på kontoen, blive en prioriteringssag, om de vil gå til lægen. Det ved vi fra andre områder med brugerbetaling: Der sker en skævhed i fordelingen af ydelser, som vender den tunge ende nedad. Der vil være nogen af os, hvor det ikke har så stor betydning at lægge 200-300 kroner for et lægebesøg, men der vil være en lang række mennesker, som vil udsætte eller springe over besøget. Den udvikling kender vi fra andre lande i Europa med brugerbetaling til lægen, blandt andet Grækenland i udpræget grad, hvor borgere netop nu fravælger lægehjælp også til deres børn fordi det koster penge, lyder vurderingen fra Peter Vedsted.

Men hvilken indflydelse har patienterne? Selvom konflikten er kompliceret, mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen dog godt, at borgerne kan gøre en forskel. Folkestemningen kan nemlig være med til at flytte parterne:

Ud over at stemme ved folketingvalg, kommunalvalg og regionsvalg kan borgerne være aktive i debatten, danne Facebook-grupper og arrangere demonstrationer. Under lærerkonflikten skete der faktisk først noget, da forældrene begyndte at være aktive. Men det kan selvfølgelig være sværere denne gang at blive enige om noget, fordi gruppen, der bliver ramt, er mindre homogen den tæller både familier med spædbørn og ældre med skavanker, siger Flemming Ibsen.

Selvom det ligger lige for at sammenligne med skolekonflikten, er denne konflikt anderledes, fordi ikke alle bliver lige hårdt ramt påpeger Flemming Ibsen:

I skolekonflikten var det åbenlyst, at det var eleverne, som ikke fik undervisning, mens det her er mere diffust. For man kan jo godt komme til lægen man skal bare betale for det.

Lægekonflikten i hovedpunkter

Lægeløftet