Politikere vil se på handicappedes stemmeret

Rod i økonomien hos handicappede eller psykisk syge bør ikke føre til tab af retten til at stemme. Sådan lyder det fra et flertal af de politiske partier på baggrund af en rapport fra Institut for Menneskerettigheder om værgeloven

Handicappede, psykisk syge eller andre, der bliver sat under værgemål på grund af manglende overblik over deres økonomi, bør ikke miste deres ret til at stemme. Det mener et flertal af partierne i Folketinget.

Jeg synes, det virker enormt unødvendigt at fratage de her mennesker deres stemmeret. Og jeg er fuldstændig enig med Danske Handicaporganisationer i, at det er en grundlæggende rettighed at få indflydelse på det samfund, man er en del af. Det er selvfølgelig også problematisk, at vi ikke lever op til en række internationale konventioner, men det handler ikke kun om det. Det handler om retten til at være borger i et demokratisk samfund, siger Stine Brix, handicapordfører for Enhedslisten.

LÆS OGSÅ: Handicappede fratages stemmeret

Som Kristeligt Dagblad fortalte i går, mister man sin stemmeret, hvis man kommer under værgemålslovens strammeste paragraf §6. Det skete sidste år for at beskytte 194 danskere, primært handicappede og psykisk syge, som ikke kan administrere deres egen økonomi. Men at de samtidig også mister deres stemmeret, er i strid med både FNs handicapkonvention og den europæiske menneskerettighedskonvention. Det konkluderer Institut for Menneskerettigheder, der har lavet en diger rapport om værgeloven, der også kan ramme for eksempel mennesker med spillelidenskab eller købetrang.

Sagen hører under justitsminister Morten Bødskov (S), der dog endnu ikke har ønsket at udtale sig i sagen. Men retsordfører for Socialdemokraterne Ole Hækkerup siger:

Modsat den tidligere regering synes vi, at det med at overholde konventioner er rigtig vigtigt, og derfor har vi det også stående i regeringsgrundlaget. Så hvis der er noget om sagen, skal vi naturligvis se på det.

SFs retsordfører, Meta Fuglsang, har allerede meddelt, at partiet ønsker at se loven efter i sømmene, og ordfører for menneskerettigheder i regeringspartiet De Radikale Lone Loklindt er enig:

Jeg synes, man skal passe meget på med at begrænse stemmeretten. Der er helt klart noget, der tyder på, at værgemålsloven trænger til at blive revideret. Verden bevæger sig, og ting, vi så på på én måde for 20 år siden, kan have ændret sig. Og vi tager det altså også alvorligt, når man laver en rapport, der anfører, at vi faktisk er i strid med både menneskerettighedskonventionen og handicapkonventionen, siger Lone Loklindt.

Handicapordfører for Venstre Hans Andersen vil have justitsministeren til at se på sagen.

Jeg bliver nødt til at tage op med ministeren, om han mener, det er rimeligt det her. Mennesker, der for eksempel bliver dømt personligt konkurs, mister jo heller ikke stemmeretten. Og at det er i strid med konventionerne, er da en ekstra grund til at drøfte problemstillingen, siger Hans Andersen.

Men sagen handler ikke kun om konventioner, men også om at loven rører ved grundlæggende principper, påpeger Stine Brix fra Enhedslisten:

Hvis ikke loven bliver lavet om, risikerer vi en glidebane, hvor man stiller spørgsmål ved, hvilke kvalifikationer man skal have for at stemme. Hvad nu, hvis man er psykisk syg, men ikke under værgemål, skal man så også fratages sin stemmeret? Det bør være et grundlæggende princip, at alle over 18 år kan stemme. Vi træffer masser af beslutninger, som har store konsekvenser også for mennesker under værgemålsloven. Så de skal selvfølgelig have mulighed for at vælge, hvem der træffer beslutninger på deres vegne, siger hun.