Hvorfor strides moderne mennesker så indædt om politik og religion?

Den amerikanske forsker Jonathan Haidt gransker i sin nye bog moralitet og dens rødder. Især er han optaget af, hvorfor mennesker til stadighed strides om tro og politik

Kan vi ikke bare alle sammen enes?. Denne berømte fredsanmodning blev fremsat den 1. maj 1992 af Rodney King, en sort mand, der et år tidligere nær var blevet banket ihjel af fire politimænd i Los Angeles. En amatørvideooptagelse af den brutale voldshandling var gået verden rundt, og juryens frikendelse af de fire politifolk ansporede seks dages optøjer i Los Angeles, hvor 53 mennesker blev dræbt og mere end 7000 bygninger sat i brand. King reagerede efter et særligt rædselsvækkende angreb på en hvid lastbilchauffør.

LÆS OGSÅ: Forskere: Dårlig moral er medfødt

Hans bøn om forsoning indleder den amerikanske socialpsykolog Jonathan Haidts storsælgende nye bog The Righteous Mind: Why Good People Are Divided by Politics and Religion (Det selvretfærdige sind: Hvorfor politik og religion splitter gode mennesker), som var en de mest omtalte publikationer i USA i 2012, og som sikrede Haidt en plads på magasinet Foreign Policys liste over verdens 100 førende globale tænkere.

I The Righteous Mind, der trækker på en omfattende blanding af moralfilosofi, evolutionsforskning, antropologi og kognitiv psykologi, gransker Haidt moralitetens biologiske og historiske rødder og forsøger at finde svaret på det spørgsmål, som Rodney King stillede i 1992: Hvorfor er det så vanskeligt for os mennesker at enes?

Vi lever i en ekstremt polariseret tid, hvor vores evne til at samarbejde og til at forstå dem, der har en anden politisk eller religiøs observans, svækkes af den voksende individualisme. Det gælder i USA og i andre vestlige lande, hvor Anden Verdenskrigs-generationen, der forstod at arbejde sammen for det fælles bedste, er blevet erstattet af nye, mere opsplittede generationer. Både politik og religion er udtryk for vores grundlæggende moralske psykologi, og en bedre forståelse af denne psykologi kan hjælpe med at fremme forståelsen mellem mennesker, forklarer Jonathan Haidt, der er professor i etisk ledelse på Stern School of Business ved New York University samt forfatter til en tidligere bog, The Happiness Hypothesis.

Haidts kerneargument er enkelt.

Vores moralitet både binder og forblinder. Den binder os sammen i gruppeenheder, hvilket er nødvendigt for vores trivsel og overlevelse, men den gør os også blinde for andre typer af moralitet og skaber konflikter mellem grupper, stammer og lande, siger han.

Jonathan Haidt skynder sig dog også at understrege, at den samme moralske psykologi, som forårsager bitre konflikter, også forklarer selve menneskehedens triumf.

Når vi tænker over livet på Jorden, burde der ikke eksistere en art som os. Vi burde løbe rundt ude i junglen i små grupper i færd med at slå hinanden ihjel. Den kendsgerning, at vi er her og skændes med hinanden heftigt, men mestendels uden at ty til våben, er et mirakel i sig selv, konstaterer han.

SE VIDEO: Jonathan Haidts foredrag på det velrenommerede tanke- og ideforum TED, hvor visionære inden for teknologi, design og kultur mødes

De slagsmål om emner som politik og religion, som i stigende grad præger vores moderne virkelighed, går ifølge Jonathan Haidt oftest i hårdknude, fordi moralske ræsonnementer hvad enten de gælder global opvarmning, økonomi, dyrevelfærd eller seksualmoral er baseret på intuition og mavefornemmelser og ikke på fornuftsslutninger.

En lommelygte kan ikke skinne på sig selv. Moralsk tænkning er ikke opfundet til at finde frem til sandheden. Vi er ikke designet til at lytte til fornuft, og vi søger automatisk efter beviser på, at vi har ret og ikke på, at vi tager fejl. Derfor er det utrolig vanskeligt for de fleste af os at tro på, at vi er forkert på den, forklarer han.

Jonathan Haidt opstiller seks grundlæggende moralske principper, som er iboende i den menneskelige natur, og som går på tværs af kulturer: omsorg over for lidelse, retfærdighed, frihed fra undertrykkelse, loyalitet over for gruppen, autoritet og respekt for det hellige. Disse principper er centrale for forståelsen af forskellene mellem mennesker med forskellige værdipolitiske holdninger, fremfører han.

Mens progressive sind drives af en moralforståelse baseret på barmhjertighed, ønsket om at bekæmpe undertrykkelse og, i nogen grad, retfærdighed, så spiller konservative på et bredere moralsk spektrum. De deler de progressives bekymringer, men er også optagede af loyalitet, autoritet og ukrænkelighed, siger han.

Derfor har den konservative fløj en fordel, siger Jonathan Haidt, der betegner sig selv som mestendels tilhørende den progressive lejr.

Det er, som om venstre-fløjen har tre moralske smagsløg, mens højrefløjen har alle seks. Mens konservative kan smage emner såsom barmhjertighed og retfærdighed, kæmper progressive med at forstå mere stammeprægede værdier som patriotisme og religion, idet de ser traditionelle hierarkier som en forhindring i deres kamp for frihed og lighed. Men et velfungerende samfund har brug for en vis grad af loyalitet og autoritet, siger han.

Og Haidt bringer argumentet et skridt videre. Den moderne venstrefløj har et decideret blindt punkt for menneskets konservative behov for moralsk orden.

Venstrefløjens ideal kommer meget godt til udtryk i John Lennons berømte sang Imagine, der beskriver drømmen om et samfund uden nationer og uden religion. Men vestlige progressive, der søger et rationelt, sekulært samfund, er ude af trit med langt de fleste mennesker her på kloden. De hylder værdier, der kun bakkes op af dem, der er velstående, vestlige, veluddannede, industrialiserede og demokratiske, siger Jonathan Haidt.

Og disse værdier truer med at opløse samfundets sociale lim, advarer han.

Jeg mener, at den vigtigste lektie for venstrefløjen at lære er, at moralsk orden er et mirakel, den er vanskelig at opnå, og den er dyrebar. Og siden det 18. århundrede har progressive været for ivrige efter at vælte institutioner og undergrave præmisserne for den moralske sammenhængskraft. Og når man gør det, ender man ofte med normløshed, siger han.

I The Righteous Mind går Haidt særligt til angreb på de højtråbende såkaldte nye ateister som briten Richard Dawkins og amerikanererne Sam Harris og Daniel Dennett, der i det seneste tiår har engageret sig i en retorisk krig mod religion i alle dens former.

Selvom jeg selv er ateist, så mener jeg, at det er et åbent spørgsmål, hvilken rolle religion spiller i samfundet, og om troende eller ateister er de mest klarttænkende. De nye ateister er decideret snæversynede og uvidenskabelige og har dæmoniseret debatten. De argumenterer som sagførere, der nægter at se begge sider af diskussionen og i stedet fører den negativest mulige sag, og de tager ganske enkelt fejl i mange af deres udtalelser, siger han.

Religion har i en moralpsykologisk optik mange positive kvaliteter, understreger Jonathan Haidt.

Grupper, som er i stand til at knytte sig stærkt sammen, kan overgå og overvinde andre grupper, og religion er en måde at opnå denne enhed på. Det forklarer forskellene på religiøse og ikke-religiøse menneskers livssyn. I Amerika er ortodokse jøder og evangelikale de lykkeligste borgere. De mindst lykkelige er de sekulære progressive, bemærker han.

Mennesket har dog ifølge Haidt ikke brug for organiseret religion eller for guder.

Men vi har brug for at holde visse ting hellige og at finde formål med livet, og det er meget vanskeligt at finde en erstatning for religion. Da de franske revolutionære omstyrtede kongen og kirken, skabte de i et par år en officiel fornuftens kirke. De hængte faktisk billeder af fornuftens gud op i kirker og katedraler. Men det var en elendig religion. Ingen dukkede op. Det fungerer ikke, siger han.

I The Righteous Mind refererer Haidt en passant til Vesteuropas skabelse af verdens første ateistiske samfund, som han også betegner som de mindst effektive samfund nogensinde til at forvandle ressourcer (som de har mange af) til afkom (som de har lidt af).

Sekularisme synes at gå hånd i hånd med en lav fødselsrate. Det store spørgsmål er: Er det bæredygtigt? Ingen kender svaret. Men demografiske kurver er vanskelige at bøje, og i takt med at de europæiske nationer bliver mere mangfoldige og mere muslimske, står vi over for et in-teressant eksperiment i, hvad der sker med den moralske orden og den nationale kultur, konstaterer han.

The Righteous Mind er en bøn om tolerance mellem mennesker. Jonathan Haidt håber, at en bedre forståelse af menneskets moralske psykologi kan hjælpe grupper i forskellige ender af det politiske og religiøse spektrum med at hade hinanden mindre, lytte mere til hinanden og forstå, at deres forskelle er rodfæstede i psykologi og ikke i en bevidst benægtelse af fornuft.

Min mission er at få folk til at føre flere samtaler på tværs af de moralske skillelinjer. Når man kender modpartens hellige køer og det moralske fundament, som ligger til grund for deres holdninger, kan man tænke mere klarsynet over, hvordan man rækker hånden ud over kløften. Mit mål er ikke at få folk til at blive enige, men at få dem til at ophøre med at dæmonisere hinanden. Mit håb er, at folk vil lære at være uenige mere konstruktivt og dermed gøre det nemmere at forhandle, gå på kompromis og sameksistere. Dét har vi stærkt brug for, siger han.