Et spørgsmål om troværdighed

Helle Thorning-Schmidt er lige nu politikeren i orkanens øje. I onsdags kom det frem, at hendes mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark, fordi han arbejder i Schweiz. Eksperterne er dog uenige om, hvorvidt det er efter reglerne. I går blev det føjet til historien, at ægteparret har sikret sig et dobbelt skattefradrag på deres hus ved at lade Helle Thorning-Schmidt stå som eneejer. -- Foto: Michael Bothager Denmark

Politikernes moral er igen i fokus med Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag, som ser ud til at lande midt i feltet af den senere tids skandalesager. Men hvad afgør egentlig, hvor hård vælgernes dom bliver?

Sager, hvor der sættes spørgsmålstegn ved politikernes moral, er efterhånden blevet en metervare. Senest er den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, kommet i søgelyset, fordi hendes mand ikke betaler skat i Danmark, men i Schweiz, der har en betragteligt lavere beskatning.

Selvom hun ikke selv er direkte indblandet, er sagen ved at vokse sig problematisk. Det skyldes to faktorer, som også helt generelt afgør, hvor store og belastende sådanne moralske sager bliver: nemlig afstanden mellem det, man siger, og det, man gør. Og hvor tæt det ligger op ad den politik, politikeren står for. Det forklarer politisk kommentator Niels Krause-Kjær:

"Havde Helle Thorning haft en elsker og fået en abort, ville den moralske dom ikke være så hård, for vi har i Danmark ikke tradition for at dømme politikeres privatliv. Havde hun været formand for Kristendemokraterne og abortmodstander, havde det været en anden sag. Derfor får hun problemer nu, fordi hun netop har været varm fortaler for en såkaldt millionærskat, der beskatter folk med millionindtægt ekstra. En skat, som hendes mand unddrager sig."

Den vurdering deler forsker i meningsdannelse Rune Slothuus, adjunkt på Aarhus Universitet. I tidligere skandalesager som Per Stig Møllers (K) løgn om en spritdom fra ungdomsårene og Jeppe Kofods (S) seksuelle forhold til en mindreårig er det moralske svigt knyttet til personen, ikke politikken. Derfor fik sagerne ikke vidtrækkende konsekvenser.

Det fik til gengæld Lars Løkke Rasmussens (V) såkaldte bilagssag, og det kan Helle Thorning-Schmidts skattesag også få, mener Rune Slothuus. Netop fordi den kommer i en tid med bred, social indignation i samfundet på grund af nedskæringerne, hvor Socialdemokraterne mere end noget andet parti står for vælgerne som den største garant for samfundets omsorg for de svageste.

"Hvis sagen får den konsekvens, at vælgerne tænker: Nå, men så er hun måske ikke garant alligevel, så bryder det med en grundlæggende opfattelse af partiets politik, og det er ødelæggende," siger han, men påpeger samtidig to faktorer, der trækker i modsat retning.

Nemlig, at der er en overdreven opfattelse af, at personer er afgørende i politik. Det er stadig politikken, der tæller, når man står i stemmeboksen. Og det andet: at de fleste vælgere ser selv meget moralsk betændte sager gennem farvede partibriller. Målinger viste således, at de færreste socialdemokrater blev forargede over, at Mette Frederiksens (S) børn går i privatskole, mens mange borgerlige fandt det problematisk. På samme måde vil Helle Thorning-Schmidt bliver hårdest dømt af dem, der i forvejen er imod hende, mener Rune Slothuus.

Men dømt er hun under alle omstændigheder allerede blevet. Og det uanset, om det siden viser sig at være helt efter bogen, at hendes mands skattekroner tilfalder Schweiz.

"Når først medierne har bragt sådanne historier, er skaden sket. For det får aldrig samme store eksponering, hvis tingene senere viser sig at være helt i orden," påpeger Kasper Møller Hansen, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet.

Han tilføjer, at sådanne sager ikke alene skader den enkelte politiker:

"På sigt er det skadeligt for alle politikere, fordi denne type historier kan puste til den generelle mistillid til dem."

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

agger@kristeligt-dagblad.dk