Værdipolitik

Partierne forholder sig til de finansielle skandaler

Foto: Hvordan forholder politikerne sig til de finansielle skandaler? Etik.dk har spurgt dem. Foto: Zenza Flarini / Ritzau Scanpix

Finanskrisen, udbytteskandalen, hvidvasksagen. Det sidste årti har rummet skandaler og kynisk spekulation i toppen af finans- og bankverdenen i Danmark og internationalt. En verden, hvor nogen tyr til amoralske midler for at opnå rigdom – en rigdom der kunne være tilkommet borgerne.

Etik.dk har spurgt alle politiske partier på Christiansborg, samt Kristendemokraterne og Nye Borgerlige, hvad deres værdimæssige holdning er til skandalerne og hvad de politisk vil gøre for at forhindre lignende sager i at opstå.

De finansielle skandaler er kringlede, og der er endnu ikke kommet ordentligt gang i arbejdet med at få stillet topfolk til ansvar. Storbankers - såsom Goldman Sachs´ - andel i finanskrisen var stor på grund af deres stadig større risikovillige lån og spekulative bobler, og det endte med den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers´ konkurs i 2008, der for alvor markerede starten på finanskrisen.

Goldman Sachs og andre store banker brugte store summer penge og kræfter på at lave lobbyisme ind i den politiske verden i bl.a. USA og EU for fortsat at kunne opnå så stor en lovgivningsmæssig frihed til at fortsætte deres virksomhed.

I årene op til finanskrisen og en række år frem valgte nogle topledere i store europæiske banker samt finansfolk og advokater at indgå et samarbejde, der skulle vise sig at tømme en række europæiske statskasser for tårnhøje beløb - det vi i dag kender som udbytteskandalen.

Endvidere blev det sidste år afsløret, hvordan en estisk filial under Danske Bank har hvidvasket for op mod 1.000 milliarder kroner i perioden 2007 til 2015, og det på trods af flere advarsler til Danske Bank. Det tyder nu på, at det ikke er den sidste bank i Danmark, der har hvidvasket for milliarder.

I anledning af folketingsvalget giver Etik.dk et overblik over, hvordan politikerne forholder sig værdimæssigt til de finansielle skandaler. Spørgsmålene følger herunder. I faktaboksen til højre finder du en oversigt over de politikere, der har svaret.

Spørgsmål 1: Moral
Danmarks Radio sendte i efteråret 2018 dokumentaren ”Mændene der plyndrede Europa”. I dokumentaren optræder en insiderkilde ved navn ”insideren”. Han fortæller om det netværk, han var en del af, som svindlede med udbytteskat i ni lande.

Kilden kalder sig selv og sine medsammensvorne for "ræve, der røvede og plyndrede alle de europæiske borgeres hønsegård".

Derved mistede europæiske borgere over 400 milliarder kroner, der kunne være brugt på forbedring af uddannelse, sundhed, ældrepleje, børnehaver og andre kernevelfærdsområder – herunder 12,7 milliarder kroner fra den danske statskasse.

Kilden fortæller videre, at han og hans medsammensvorne så filosoffen Ayn Rand som en profetisk skikkelse og fandt i hende værdimæssig legitimitet. I hendes bøger fandt de pejlinger for, hvordan de som advokater, finansmænd og topledere i store europæiske banker kunne tillade sig at handle.

Kilden og hans medsammensvorne læser ud af Rands filosofi, at det er den enkeltes ret at tage, hvad der i egeninteresse ønskes – med alle midler. Etik.dk har spurgt politikerne, hvordan de forholder sig til den moral:

Hvordan forholder dit parti sig til den moral, der ifølge DRs dokumentar ”Mændene der plyndrede Europa” driver dem, der har trukket 410 milliarder kroner ud af en række europæiske statskasser?

Se svarene fra politikerne ved at føre musen ind over parti-ikonerne. Foto: Badahos / Ritzau Scanpix

Spørgsmål 2: Sammenhæng mellem værdier og handling
Det er vigtigt at forholde sig til, om der er en sammenhæng mellem menneskers værdimæssige orientering og deres handlinger. Eller er det? Hvis ikke det er værdierne, vores etik og moral, der ligger til grund for de valg, vi træffer, hvad gør så? For at blive klogere på, om politikerne mener, at hovedårsagen til den finansielle kriminalitet skal findes i bagmændenes moral, spurgte vi politikerne om følgende:

Mener dit parti, at der er en sammenhæng mellem dele af den finansielle verdens værdimæssige grundlag og sagerne om udbytteskattesagen og hvidvasksagen i Danske Bank?

Se svarene fra politikerne ved at føre musen ind over parti-ikonerne. Foto: Sophie McAulay / Ritzau Scanpix

Spørgsmål 3: Forklaringer på finansiel kriminalitet
Nu er vi blevet klogere på, hvorvidt partierne mener, at der findes en sammenhæng mellem værdier og handling i forhold til den finansielle kriminalitet. Men er der andre forklaringer, eller er det vigtigste allerede sagt? Vi spørger partierne om:

Hvad mener dit parti er de mest centrale forklaringer på, at der har været så udbredt en kriminalitet i den finansielle verden?

Se svarene fra politikerne om ved at føre musen ind over parti-ikonerne. Foto: Trabantos / Ritzau Scanpix

Spørgsmål 4: Løsningen
I disse dage forhandler en forligskreds bestående af syv partier om, hvad der skal gøres for, at der kan komme mere kontrol, da Finanstilsynet fra flere kanter er blevet kritiseret for deres manglende indsats.

Politikerne får nu mulighed for at svare på, hvad de politisk ønsker at gøre ved den finansielle kriminalitet. Vi har spurgt dem:

Hvad har dit parti helt konkret tænkt sig at gøre for at forhindre yderlige kriminalitet, i den finansielle sektor i Danmark såvel som internationalt?

Se svarene fra politikerne ved at føre musen ind over parti-ikonerne. Foto: Steffen Boss Jessen / Ritzau Scanpix

Svarene afspejler den udbredte holdning, at der er en afstumpet moral - eller nærmere en amoral - blandt de mennesker, der har skabt og tager del i de finansielle skandaler. Hvorvidt man mener, at det er et direkte resultat af de værdier, der er blandt dem eller om det er et strukturelt problem varierer, og det samme gør løsningerne.

Det skal blive spændende at følge, hvad politikerne vælger at gøre med valgkampen lige om hjørnet.