Hvor meget privatliv må et togkort koste?

Det er med det nye rejsekort til offentlig transport blevet dyrere for passagerer at beskytte personlige data. Cpr-nummeret opfattes ikke længere som en særligt privat oplysning, siger overvågningsforsker

Med det nye rejsekort er der i praksis tale om, at passagererne bliver straffet økonomisk for ikke at afgive personlige oplysninger. Det mener Thomas Ploug, ph.d. og leder af Center for anvendt etik og videnskabsfilosofi ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

Når det nye rejsekort fra 2012 bliver taget i brug over hele landet, skal kortet efter planen erstatte klippekort og periodekort til den offentlige transport. Kortet findes både i en personlig variant, hvormed kunderne blandt andet skal oplyse cpr-nummer, kontooplysninger, adresse og email, og i en anonym variant, hvormed ingen af disse oplysninger kræves. Til gengæld er det væsentligt dyrere. Det anonyme kort koster mere end halvanden gang så meget i oprettelse, og det er ikke omfattet af de samme rabatter som det personlige kort.

Jeg kan ikke forstå, at der skal være en straf for at oprette et anonymt kort. Hvis det handler om bankoplysninger, er der jo nogle rationaliseringsgevinster og en vis sikkerhed for betaling. Men eftersom kunderne også afgiver bankoplysninger, giver det ikke mening, siger Thomas Ploug.

Lektor i persondataret Charlotte Bagger Tranberg fra Aalborg Universitet betegner det som en skærpende omstændighed, at der er tale om kollektiv trafik, som kunderne ikke på samme måde som med andre rabatkort kan fravælge. For mange mennesker er afhængige af den kollektive trafik. Deriblandt også folk, der ikke har så mange midler, siger hun.

Rejsekortet burde undersøge, om man kan gøre det mindre indgribende, end at man skal oplyse sit cpr-nummer og kontooplysninger, siger Charlotte Bagger Tranberg.

Rejsekortet er et eksempel på, at virksomheder har det med at udvikle systemer, som kræver personoplysninger, selvom man lige så godt kunne lade være, siger Peter Lauritsen, lektor og overvågningsforsker ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Nyt rejsekort kræver kunders personnummer

Det afspejler, at personnummeret og andre personlige oplysninger ikke længere er noget, som er specielt personligt eller privat. Det er blevet okay at spørge efter det i alle mulige sammenhænge, siger Peter Lauritsen.

Og jeg er sikker på, at hvis man kan spare lidt, så giver de fleste kunder det gerne fra sig, siger han.

LÆS OGSÅ: Hvornår er rabat mere værd en privatliv?

Deri ligger problemet ifølge Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet og specialist i persondatabeskyttelse.

Vi har en elendig forbrugerbeskyttelseslovgivning, som har nogle udmærkede principper om, at man ikke må indsamle mere end nødvendigt, men som samtidig bliver udhulet ved at forbrugeren bare kan give samtykke, siger Anette Høyrup og fortæller, at Forbrugerrådet tidligere har været i dialog med Rejsekortet om persondata.

Rejsekortet fører også et advarselsregister, hvorfra selskabet videregiver oplysninger til de trafikselskaber, det samarbejder med. Det er en sortliste over kunder, der er bagud med betalinger, og for at kunne føre det register og videregive oplysningerne til sine samarbejdspartnere, har Rejsekortet i 2007 fået særlig tilladelse af Datatilsynet.

LEDER: Drop overvågning

Vi har det register, fordi kunder, som ikke betaler, ikke skal kunne shoppe rundt mellem trafikselskaberne. Generelt set har holdningen været i trafikselskaberne, at er der nogen, der skylder penge på en betalingsaftale, så skal de ikke kunne oprette en ny, siger administrerende direktør fra Rejsekortet A/S Bjørn Wahlsten.

TEMA: Overvågning