Færre trafikdræbte? Jo, det kan lade sig gøre, hvis vi vil

Der dræbes mere end én person om dagen i trafikken. Langt de fleste dødsulykker -- to ud af tre -- sker i landområder. -- Foto: .

Hvis de vejdræbte var døde af svineinfluenza, ville der være et anderledes politisk fokus på forebyggelse, siger ekspert. Opsætning af kameraer til overvågning af hastigheden på landevejene har i andre lande ført til store fald i antallet af trafikdrab. Men justitsministeren afventer resultaterne af danske forsøg

I Danmark er der i hvert af de seneste to år dræbt 400 mennesker i trafikken. Det er mere end én om dagen. Dermed ligger Danmark som nummer 13 blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Færre trafikdræbte pr. million indbyggere har lande som Holland, Norge, England, Sverige, Tyskland og Finland. Og lande som Frankrig og Spanien har nu også færre trafikdræbte. Men Danmark kunne sagtens komme på skamlen og ligge blandt de første tre. Vi kunne reducere antallet af trafikdræbte til 50 om året. Hvis vi ville.

Det mener Jesper Sølund, der er dokumentationschef i Rådet for Større Færdselssikkerhed. Midlet til at nå dette mål er især øget hastighedskontrol, for det er, som det er sagt igen og igen i kampagner, farten, der er den største dræber. Fulgt af spirituskørsel og manglende sikkerhedssele, påpeger Jesper Sølund.

Det gik ellers lige så godt. Mange års systematisk arbejde med hastighedskontrol, politikontrol, vejteknik og kampagner havde båret frugt. Dertil kommer klippet i kørekortet, som blev indført i 2005. Året efter, i 2006, lå antallet af trafikdræbte på 306 – det laveste antal i efterkrigstiden. Hvad gik der galt i de følgende to år?

Ifølge Jesper Sølund skyldes stigningen til de 400 trafikdræbte i 2007 og 2008 flere ting:

Stigende hastigheder og mere spritkørsel. Politireformen har medført mindre kontrol i stedet for mere, og effekten af klippekortet er derfor reduceret markant.

Milde vintre, som indebærer, at folk kører hurtigere, og at der samtidig er mange flere fodgængere og cyklister på vejene.

Endelig er der kommet mange nye motorcyklister med ringe erfaring og rutine.

– Langt de fleste dødsulykker – to ud af tre – sker i landområder. Landevejene er de farligste, fordi hastighedsniveauet er højt i modsætning til kørsel i byerne, og et frontalt sammenstød i høj fart er næsten altid fatalt, siger Jesper Sølund.

Han anbefaler, at man indfører flere tiltag for at opnå de såkaldte tilgivende veje. Det vil sige autoværn, rumleriller og midterhegn, som man kender det fra de svenske landeveje. Disse foranstaltninger sikrer, at man undgår frontalulykker eller undgår at ryge af vejen.

Men også øget fartkontrol er afgørende. I juni 2008 blev der i Sverige sat 877 kameraer op til måling af hastighed, og 100 mere er sat op i år. På de 2400 kilometer veje i Sverige, hvor der er opsat overvågningskameraer, er antallet af trafikdræbte faldet med 30 procent, og antallet af alvorligt kvæstede er faldet med 20 procent.

Endvidere er farten faldet med fem procent på de berørte strækninger, og antallet af overtrædelser af hastigheden er faldet med 20-30 procent.

– Vi ønsker ikke at tage folk i at køre for stærkt. På den anden side vil vi gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at folk ikke bliver dræbt eller kvæstet i trafikken, hedder det samstemmende fra det svenske Vägverket og det svenske politi, der i denne sag optræder som et fælles råd med kontrolcenter i Kiruna.

I Frankrig øgede præsident Jacques Chirac i 2002 hastighedskontrollen, og de i alt 2000 overvågningskameraer i landet har medført et fald på 43 procent i antallet af trafikdræbte, hvoraf de 75 procent var relateret til hastighed. I England er antallet af trafikdræbte og alvorligt kvæstede faldet med 40 procent på strækninger med overvågningskamera.

I Gentofte og på Sydsjælland er man i gang med et forsøg med overvågningskameraer, og indtil videre er erfaringerne positive.

Udover Sverige, Frankrig og England har man i Norge og Holland ligeledes gjort brug af disse overvågningskameraer, og overalt er erfaringerne yderst positive. Antallet af trafikdræbte er faldet markant sammen med hastigheden.

– Alligevel har justitsministeren erklæret, at han først vil vente og se, om det virker på danskerne. Vi ved, at fart gør ondt værre. Og vi ved også fra rundspørger, at danskerne ikke har modvilje mod at hæve den automatiske hastighedskontrol på vejene. Vores undersøgelser viser, at 9 ud af 10 danskere accepterer brug af automatisk hastighedskontrol med blandt andet overvågningskameraer, og at 72 procent mener, at overtrædelse af hastigheden har betydning for antallet af trafikdræbte. Hvorfor så vente med at indføre overvågningskameraer, når denne venten koster liv hver dag? spørger Jesper Sølund.

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) afventer i første omgang resultaterne med kameraer – de såkaldte stærekasser – fra de igangværende forsøg fra Gentofte og Sydsjælland. Forsøgene afsluttes til januar, og herefter skal resultaterne samles i en rapport til evaluering.

– Opsætning af stærekasser over hele landet vil være en meget betydelig investering, som det vil være hasarderet at foretage, før man har testet udstyrets funktionsduelighed og den adfærdsregulerende effekt af stærekasserne. Efter min opfattelse er det eneste rigtige at afvente afslutningen og evalueringen af det igangværende forsøg, så vi har et ordentligt grundlag for at vurdere spørgsmålet om at gøre ordningen med stærekasser landsdækkende og permanent, siger Brian Mikkelsen.

Han tilføjer, at han personligt er meget positiv over for stærekassernes effekt, men at det sagligt rigtige vil være at afvente forsøget og evalueringen, hvorefter regeringen vil træffe en hurtig beslutning.

Jesper Sølund advarer også mod, at politikerne fokuserer så meget på ret få og enkeltstående ulykker, der forårsages af vanvidskørsel, at de udelukkende foreslår højere straffe til føreren.

– Straf har kun en præventiv effekt, hvis der er en rimelig risiko for at blive taget. Øget hastighedskontrol vil derfor påvirke vanvidsbilister, men især hovedparten af de ulykker, hvor hastighedsgrænsen "kun" er overskredet med 10-20 km i timen. Så dér, hvor det virkelig batter, nemlig fartkontrol, dér burde man sætte ressourcerne ind, siger Jesper Sølund.

Ny teknologi kan være med til at hjælpe bilisterne med at overholde hastighedsgrænserne og undgå bøder. I Sverige har man digitale hastighedskort i gps?en, der sender en lyd, hver gang man overskrider hastighedsgrænsen med fem kilometer i timen. Det har givet gode resultater.

– Hvorfor bruger vi ikke teknologien, når den nu findes? Hvorfor drager vi ikke nytte af andre landes erfaringer? Og hvorfor har vi kun et skuldertræk til overs for det høje antal trafikdræbte? Der sker 30-40 drab om året i Danmark, og de fylder meget i medierne, mens en trafikdræbt er en note på side otte. Vi taler altså om 400 dræbte om året. Hvis disse mennesker var døde af svineinfluenza, ville der være en helt anderledes fokus på forebyggelse, siger Jesper Sølund.

indland@kristeligt-dagblad.dk