Forfattere kritiserer internettet for at afvikle privatlivet

Jonathan Franzen (billedet) og Dave Eggers er ikke de første toneangivende forfattere, der har gransket de moralske og intellektuelle risici ved moderne menneskers teknologibesættelse. Men de er de første til at give Silicon Valleys teknologigiganter Facebook og Google en hovedrolle i deres bøger. Foto: .

De amerikanske forfattere Jonathan Franzen og Dave Eggers udløser furore med deres kritik af sociale medier

To af amerikansk litteraturs største nulevende stjerner, Jonathan Franzen og Dave Eggers, har begge nedkaldt internettets og mange forfatterkollegers vrede over sig med nye værker, der stiller eksistentielle spørgsmål ved det moderne menneskes blinde tillid til alt elektronisk.

Den litterære storm begyndte at blæse i september, da den 54-årige Jonathan Franzen, der af ugemagasinet Time i 2010 blev udråbt til at være the great American Novelist (den store amerikanske romanforfatter), skrev et 6500 ord langt essay i den britiske avis The Guardian med overskriften Hvad er der galt med den moderne verden?.

LÆS OGSÅ: Digital se mig-bølge bliver årets ord

I artiklen, der er bygget på Jonathan Franzens nye bog, The Kraus Project om den mestendels glemte østrigske journalist og satiriker Karl Kraus (1899-1936), rakker han ned på forfatterkollegaen Salman Rushdie for dennes ivrige brug af det sociale medie Twitter, sammenligner stifteren af onlinegiganten Amazon, Jeff Bezos, med Apokalypsens fire ryttere og raser imod det moderne menneskes ukritiske favntag med teknologi på bekostning af finkultur og gamle dyder.

Vi får at vide, at vi for at forblive økonomisk konkurrencedygtige er nødt til at glemme humaniora og lære vores børn lidenskab for digital teknologi og berede dem på at bruge hele deres liv på konstant at genuddanne sig for at holde sig på forkant, skriver Jonathan Franzen, der blandt andet er forfatter til romanerne Korrektioner (2001) og Frihed (2010).

Kort efter offentliggørelsen af Franzens tirade udkom den 43-årige Dave Eggers, der i 2000 debuterede med romanen Et hjertegribende værk af overvældende genialitet, med den Google- og Facebook-inspirerede roman The Circle, som finder sted i USAs teknologicentrum, Silicon Valley i Californien. Romanen stiller spørgsmål ved, hvad forbruget af sociale medier vil betyde for menneskeheden på langt sigt.

Jonathan Franzen og Dave Eggers er langtfra de første toneangivende forfattere, der har gransket de moralske og intellektuelle risici ved moderne menneskers teknologibesættelse. Men de er de første til at give Silicon Valleys teknologigiganter en hovedrolle i deres bøger, og deres status som X- og Y-generationernes førende litterære stemmer giver deres kritik en særlig vægt.

Kritikken modtages imidlertid mestendels med harme i det kulturelle landskab, hvor mange kritikere affærdiger de to forfattere som håbløse, teknofobiske misantroper ude af trit med virkeligheden.

I en giftig anmeldelse af The Kraus Project i avisen New York Times skriver Dwight Gardner eksempelvis, at Jonathan Franzen synes at ville have os til at leve udelukkende blandt høje skyer, alvorlige bøger og store tanker. Og i en tweet rettet mod Franzen tager Salman Rushdie til genmæle ved at gøre opmærksom på, at han har selskab på det sociale medie af forfattere såsom Margaret Atwood, Joyce Carol Oates, Nathan Englander og Gary Shteyngart.

Nyd dit elfenbenstårn, skriver Rushdie spydigt til Franzen.

Også Dave Eggers trækkes gennem den digitale mudderpøl. En opinionsartikel fra nyhedsbureauet Reuters affærdiger The Circle som en dystopisk fantasi skrevet af en person, der ikke har den fjerneste anelse om det, han skriver om, mens overskriften på teknologimagasinet Wireds anmeldelse af romanen lyder: Hvordan internettet ser ud, hvis du ikke forstår det.

Enkelte stemmer forsvarer imidlertid Franzen og Eggers. Blandt dem er skribenten Eric Bovim, der i magasinet Forbes skriver, at svovlsyren mod de to forfatteres kritik er komplet absurd.

Franzen giver mening for mig, når han spørger, hvad en verden domineret af Amazon vil betyde for uafhængige boghandler og skribenter. Og Eggers stiller det eksistentielle spørgsmål: Ønsker vi at afprivatisere vores privatliv?, påpeger Eric Bovim.

I ugemagasinet The New Yorker spørger også kritikeren Maria Bustillos, hvad i alverden folk er så arrige over. Jonathan Franzen rammer ifølge Bustillos et ømt punkt, fordi han ikke bare raser mod teknologibesættelsen, men også mod den åndelige og intellektuelle fattigdom, som den såkaldte kreative klasse udviser, når dens medlemmer er alt for fortryllede af deres vidunderlige nye stykker legetøj til at kigge op, mens verden brænder.

Men det, der egentlig er på spil, er romanforfatterens vigende moralske og kritiske position, konstaterer teknologi- og kulturskribenten Tim Carmody i onlinemagasinet Hazlitt.

Vi tror ikke på det, som Franzen og Eggers fortæller os om verden () De er ikke bare nostalgiske i forhold til tiden, før de sociale medier overtog vores offentlige diskurs de er nostalgiske i forhold til en tid, hvor de var, eller i det mindste var i stand til at være, i centrum for den diskurs, skriver han.