Er mistanke om socialt bedrageri nok til at tilsidesætte borgerens ret til privatliv?

-- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol går for vidt, når den tager emner op, som dybest set er politiske problemer, mener chefjurist Jacob Mchangama fra tænketanken Cepos. -- Foto: Foto: Arkiv

80 af landets 98 kommuner vil have lov til at indføre systematisk overvågning af borgere, der mistænkes for socialt bedrageri.

Ja siger Peter Møller, leder af kontrolgruppen i Ishøj Kommune og en af initiativtagerne til forslaget

Hvorfor er det i orden at tilsidesætte den enkeltes ret til privatliv alene på baggrund af en mistanke?

"Det er det heller ikke, men når det kommer så langt, er vi meget langt i vores undersøgelse og mangler kun ved selvsyn at konstatere, hvem der egentlig bor på bopælen. Vi er meget opmærksomme på boligens ukrænkelighed og vil kun skride til uanmeldte besøg, når vi har god grund til det. Det er heller ikke noget, der skal ske klokken tre om natten, men under ordnede forhold og gerne med politiet som assistance. Det er netop derfor, vi gerne vil have lovhjemmel til det."

Hvad med hensynet til de borgere, der kommer under mistanke, selvom de intet gør forkert. Hvordan retfærdiggør man at udsætte lovlydige mennesker for systematisk overvågning?

"Det vil jo ske. Men vi er meget bevidste om de såkaldte chikane-anmeldelser, og at borgere kan have de mest modbydelige årsager til at melde hinanden. Derfor taler vi allerede i dag indgående med folk, inden vi sætter gang i en undersøgelse. Den praksis vil ikke ændre sig. Det er først, når vi finder grund til at gå videre, at vi gerne vil have muligheder for at gå tættere på. Og man må spørge sig selv: Når der ikke er noget at skjule, er det så så forfærdeligt?

Hvordan skal man kompensere for en uberettiget krænkelse af privatlivet, skal borgeren have en undskyldning?

"Det kommer an på, hvordan sagen opstår. Vi får jo anmeldelser, som vi er forpligtede til at følge op på. Men jeg vil da til enhver tid sige til en borger, hvor dejligt, det er, at han har rent mel i posen, og at jeg beklager, hvis han har følt sig generet. Jeg må dog sige, at i de 10 år, jeg har arbejdet med det her, er der aldrig nogen, der har udtrykt utilfredshed. Folk er generelt meget glade og lettede over at blive renset.

Den liberale tænketank CEPOS sammenligner jeres forslag med de metoder, man brugte i det gamle DDR. Hvad siger du til den sammenligning?

"Det er en fuldstændig vanvittig fordrejning. Der bliver snydt og bedraget for mellem tre og fire milliarder kroner i det her land. Det er sociale penge og et system, der bygger på tillid. Hvis vi vil værne om den tillid, bliver vi nødt til at slå ned på udnyttelse. Og nej, der kan ikke udelukkes fejl. Men groft sagt må man sige: Hvor der handles, der spildes."

Nej siger Jacob Mchangama, chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS

Hvorfor er det ikke i orden at overvåge borgere, der er under mistanke for helt bevidst at snyde samfundet for tusindvis af kroner?

"Vi står i en situation, hvor et flertal i folketinget er klar til at rulle noget af terrorovervågningen tilbage, fordi den er for vidtgående. Samtidig foreslår kommunerne så at indføre endnu mere vidtgående overvågning af socialt bedrageri, som de fleste vel kan blive enige om er en mindre alvorlig forbrydelse. Alligevel er man klar til at rykke ud med redskaber, der fuldstændig tilsidesætter grundlæggende retsprincipper som privatlivets fred og boligens ukrænkelighed."

Men hvad med de mange borgere, der ikke bedrager. Bliver deres retsfølelse ikke krænket, når andre får lov at slippe af sted med overlagt socialt bedrageri?

"Det er jo ulovligt, og flere kommuner er faktisk lykkedes med at afsløre bedragerne. Så måske er det først og fremmest en opgave for kommunerne at udnytte det nuværende regelsæt bedst muligt. Det er klart, at sagerne skal efterforskers, men det er altså politiets og ikke kommunens opgave. Ellers vil der være tale om et kæmpe skridt mod overvågningssamfundet og mod DDR-lignende tilstande, hvor almindelige myndigheder og borgere skal til at spionere mod hinanden."

Det sociale bedrageri koster hvert år statskassen op mod fire milliarder kroner. Giver beløbet alene ikke anledning til, at problemet tages alvorligt?

"Selvfølgelig skal det tages alvorligt. Men det er et lidt sjovt træk ved velfærdsstaten, at det er i orden at sætte ind med kontrol og overvågning i det øjeblik, noget koster penge. Vi ser det også i forhold til sundhed, hvor staten uden at tøve tilsidesætter grundlæggende retsprincipper for at kontrollere og regulere borgernes vaner."

Eksperter peger på, at det sociale bedrageri vokser og er med til at undergrave borgernes tillid til velfærdsstaten. Er de fremtidsudsigter ikke langt alvorligere, end at nogle enkelte borgere overvåges?

"Jeg er sikker på, at tilliden til kommunerne og det offentlige vil lide et langt større knæk, hvis ansatte fra kommunen begynder at komme rendende i tide og utide. Det vil blive oplevet som aldeles krænkende at blive overvåget og få ens private bankkonti gennemgået af kommunen. Dét, tror jeg, vil være langt mere tillidsundergravende."

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk