Eksperter: Film overgreb og styrk plejefamilier
Med afstemning: En plejemors amok-raseri mod sin plejesøn udløste forargelse og bekymring. Lad børn filme overgreb og udvælg plejefamilier mere kritisk, lyder budskabet fra Børnerådets tidligere formand Lisbeth Zornig Andersen og professor Inge Bryderup
Splitter du måske ikke vores hjem ad? Hvorfor skal jeg have det sådan her med dig? Hvorfor skal jeg have mit liv sådan her? Jeg vil ikke have, at du spiser her.
Et videoklip optaget med en mobiltelefon har siden torsdag aften ført til bestyrtelse blandt børneretseksperter, advokater, Børns Vilkår og Plejefamiliernes Landsforeningen. Videoen viser en fynsk plejemors raserianfald mod sin på det tidspunkt 12-årige plejesøn i plejefamiliens villa. Plejemoren skriger hysterisk og overfuser drengen, mens han desperat forsøger at få hende til at gå væk og giver udtryk for, at han gerne vil udenfor.
Det er drengens søster, som står i toppen af en trappe, der i smug filmer ned på situationen, og på lyddelen af de skjulte optagelser hører man flere gange drengen hulke og råbe av, min ryg. Videoklippet slutter med rystede billeder af, at søsteren tilsyneladende løber ned af trappen og med afmagt i stemmen råber til dem om at stoppe.
SE VIDEOEN: Plejemor overfalder sit plejebarn(eksternt link)
Drengen er nu fjernet fra plejefamilien, og moren er meldt til politiet, men drengens tre søskende bor fortsat hos familien. For Lisbeth Zornig Andersen, tidligere formand for Børnerådet og i dag stifter af Huset Zornig med viden og foredrag om udsatte mennesker, er der ingen tvivl om, hvad klippet illustrerer:
Vi er slet, slet ikke dygtige nok til at finde de rigtige plejeforældre til udsatte børn og til at give dem den rigtige uddannelse i at være plejeforældre. Det er det, der går helt galt her. Den her mor har ikke lært konflikthåndtering med sårbare børn, og hun optrapper konflikten, hvor drengen faktisk prøver at trække sig ved bare gerne at ville udenfor lidt.
I januar sidste år opfordrede Lisbeth Zornig Andersen omsorgssvigtede børn til at filme de overgreb, de var udsat for. Det førte til massiv debat, hvor flere aktører mente, at Zornig lagde for stort et ansvar over på børnene. Men med den nye sag holder Lisbeth Zornig Andersen fast i sit budskab.
LÆS OGSÅ: Børnerådet til børn: Brug mobilen til at dokumentere forældres overgreb
Videodokumentation er tilsyneladende det, der skal til, for at stoppe sådan en plejemor. Der er så mange situationer, hvor kommunen ikke tror på børn, når de fortæller om overgreb, fordi de voksne betragtes som dem, der taler sandt. Så er der ikke andet tilbage end at bevise, hvad der sker, med video, siger hun og appellerer til forståelsen:
Hvad ville vi som voksne gøre, hvis vi oplevede noget krænkende, og ingen troede os? Vi ville dokumentere det.
I alt er knap 13.000 børn under 18 år anbragt uden for hjemmet, og heraf er godt halvdelen anbragt hos en plejefamilie. Det er dermed den hyppigste anbringelsesmetode.
Men generelt set er plejefamilier langt fra klædt godt nok på til at håndtere den store opgave, et omsorgssvigtet barn er, mener både Lisbeth Zornig Andersen og professor Inge Bryderup, som i mere end 25 år har beskæftiget sig med udsatte børn. Ved Aalborg Universitet fandt hun gennem et casestudie om anbringelsespraksis i fem kommuner ud af, at kommunerne benytter vidt forskellige procedurer til at godkende plejefamilier.
LÆS OGSÅ: Kan et plejebarn være både job og familiemedlem?
Andre undersøgelser dokumenterer, at landets kommuner langt fra opfylder det lovpligtige krav om to årlige tilsyn hos plejefamilier.
Og det er også lovpligtigt, at en plejefamilie skal have fire kursusdage som oplæring. Men hvis du eksempelvis har en håndværksuddannelse eller har været hjemmegående, er fire dages undervisning ikke ret meget i forhold til at skulle klare så vanskelig en opgave, som en plejefamilie har, siger Inge Bryderup.
Hun er ikke chokeret over eksemplet med den fynske plejemor, for i hendes forskning har hun mødt langt værre tilfælde af børn og unge, der har oplevet omsorgssvigt fra plejefamilier.
Selvfølgelig er der rigtig gode plejefamilieforløb - det er vigtigt at sige - men jeg har desværre set en række eksempler på krænkelser af børnene. For eksempel plejefamilier, hvor faderen eller større søskende har misbrugt plejebarnet seksuelt. Eller en anbragt pige, som i en plejefamilie fungerede som tjenestepige og kun fik levninger fra familiens tallerkener. De her ting er foregået for kun fem-syv år siden, så vi trænger til at belyse området meget mere.
Socialminister Karen Hækkerup (S) har netop nedsat et udvalg, som skal undersøge, hvornår og hvordan magt bruges mod anbragte børn. En plejefamilie modtager mellem 46.000 og 456.000 kroner om året for et anbragt barn.