Det obskøne internet: Snowdens folkelige modtandere

NSA whistlebloweren Edward Snowden. Foto: The Guardian Denmark

INTERNATIONAL DEBAT Der findes også røster, der undrer sig over den forargelse, Edward Snowdens afsløring af elektronisk overvågning kan udløse. Hvad havde man troet, spørger Anders Raahauge

DEN STORE AMERIKANSKE aflytningsskandale optager naturligt sindene. Eks-agent Edward Snowdens afsløring af, at den amerikanske efterretningstjeneste har adgang til potentielt enhvers elektroniske korrespondance og indblik i al trafik i cyberspace, harmer de fleste. Det føles naturligvis nedværdigende at være potentielt overvåget, og sympatien strømmer Snowden i møde fra alle sider.

Allerstærkest har forbitrelsen været i Tyskland, hvor man af historiske grun-de Gestapo og Stasi er meget tyndhudede over for udspionering af privatlivet. Selv det, at ens hus vises på Google Streetview, får tyske borgere til at anlægge sag mod Google. Så det siger sig selv, at man hyperventilerer kon-fronteret med dette rigtige posekiggeri.

Under en sådan bølge af forargelse er det altid interessant at se de små pip af modargumentation, som kan findes, hvis man søger seriøst. Der er røster, der minder om, at efterretningstjenesterne kæmper en kamp på liv og død med terroristerne og gør det med succes deraf de mange forhindrede terroraktioner de seneste 10 år. Og det er jo terroristernes kommunikation, ikke almindelige vestlige borgeres mails, som interesserer.

I Bild slår bladets krigsreporter Julian Reichelt fast, at Snowden har gjort umådelig skade.

Snowden er ansvarlig for, at hver eneste terrorist i verden nu har smidt sin mobil ud og har lukket sin e-mail-adresse. Disse misliebige eksistenser har nemlig nu opdaget, at deres hidtidige sikkerhedspraksis intet nytter dem. De har anvendt tre-fire forudbetalte, anonyme SIM-kort til deres mobil. Nu opdager de takket være Snowden, at overvågningen er så gennemgribende og vidtspredt, at også den kommunikation lader sig scanne. De vil derfor nu søge nye veje.

FAKTA: Edward Snowden - manden der afslører

Reichelt har været reporter i Irak og Afghanistan og været vidne til anholdelser af terrorister eller bombemagere. Han har med egne øjne set, hvordan disse folk i deres gemmer havde samlet hver eneste lille lap fra internationale aviser om efterretningsmetoder, aflytningsprogrammer og drone-overvågning. Vi har her at gøre med mennesker, der har viet deres liv til drab på civile og som er rede til at ofre deres eget liv. Vi bør altså ikke være så naive at tro, at de ikke yderst opmærksomt læser, hvad Edward Snowden har at fortælle verden.

I DAILY TELEGRAPH VIL Londons overborgmester, den konservative Boris Johnson, også slå koldt vand i blodet. Man kunne forhåbentlig fra internettets barndom regne ud, at intet af, hvad man sender, kan regnes for privat, eftersom det jo kører over en gigantisk server.

Det ligger derude i æteren og venter kun på at blive hacket eller mistet eller stjålet eller ved et uheld lækket til dine fjender. Derfor har jeg altid selv gået ud fra, at enhver e-mail, jeg sendte, skulle være formet som til offentlig læsning.

Boris Johnson er alt andet end tyndhudet. Faktisk tager han den store elektroniske nyfigenhed ovenfra og ned. For et par år siden sad han således i Kina og arbejdede ud på natten, da hans computer pludselig advarede ham om, at den registrerede, at andre brugere var inde på hans maskine.

Jeg følte mig meget stolt. Nogen mente, jeg var værd at hacke! Jeg er bange for, at jeg bare kløede på med, hvad jeg var i gang med, og det kan være, at muldvarpene stadig er derinde i min bærbares indvolde, i hemmelighed opsnappende ubrugelig information til deres herrer.

Johnson er meget realistisk:

Hele pointen ved internettet er, at alting er, som man siger, alle vegne; og det gør det altså svært for noget at være rigtigt privat.

Og han håner Larry Page, chefen for Google, for hans hykleri, når han konfronteret med skandalen bestrider, at hans firma bryder nogen diskretion. Hvordan kan det så være, spørger Boris Johnson, at der på Googles Gmail hele tiden dukker banner-annoncer op, der udløses af bestemte ord inde i de mails, man skriver?

Jeg er flintrende ligeglad med, om det er en maskine eller en person: en eller anden derude aflæser mine tanker, som de afspejles i mine e-mails, og den en eller anden forsøger at sælge mig noget på basis af, hvad de har luret sig til fra mine private pokkers konversationer!

Her er det så et privat firma, der scanner af private grunde. Man bør skænke det gode gammeldags brev i kuvert en tanke, hvis man vil værne om sit privatliv.

Anders Raahauge er kulturjournalist