LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

USA trækker på skuldrene over aflytning

En demonstration i Berlin mod den amerikanske overvågning, der muligvis også har inkluderet den tyske kansler Angela Merkels mobiltelefon. – Foto: Kay NietfeldDPA.

Alle lande spionerer, men det er sjusket og skadeligt at blive afsløret, lyder reaktionen i USA efter den seneste overvågningsskandale

Elektronisk overvågning af andre landes borgere er en nødvendig og udbredt global praksis i det 21. århundrede, men det er pinligt og skadevoldende at blive afsløret. Sådan lyder reaktionen i USA efter de seneste afsløringer af, at den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency, NSA, har lyttet med på 35 regeringslederes telefonsamtaler.

LÆS OGSÅ: Man aflytter ikke sine venner

Spionageskandalen har ført til stærke reaktioner især i Europa. Ved redaktionens afslutning i går forholdt USAs præsident Barack Obama sig endnu tavs, men flere meningsdannere i Washing-ton affærdiger den europæiske harme.

Det gælder blandt andre den fremtrædende republikanske senator Marco Rubio, der i lighed med mange andre påpeger, at amerikanere også kan forvente at blive udspioneret af USAs allierede.

Disse ledere reagerer på indenrigspolitisk pres i deres egne lande. Ingen af dem er oprigtigt chokerede over noget af dette. Alle spionerer på alle. Det er en kendsgerning, siger han i et interview med tv-kanalen CNN.

I det 21. århundrede er det naivt i yderste grad at tro, at nogen elektronisk aflytning ikke er nødvendig, eller at USA er det eneste land, som gør det, lyder det også i fredagens leder i avisen USA Today. Men avisen efterlyser samtidig et system, der sikrer en nøje afvejning af, hvornår fordelene ved hemmelig overvågning opvejer risikoen for at blive afsløret.

Når det handler om at spionere mod ledere af venligtsindede nationer, er det vanskeligt at forestille sig, hvordan en analyse af fordele og ulemper ville udmunde i en beslutning om at gå videre med det, skriver USA Today.

Avisen The Washington Post påpeger i sin leder, at mange regeringer spionerer mod hinanden, men at det i internetæraen er stadig mere sandsynligt, at operationerne afsløres.

Bedre politiske kontrolmekanismer er nødvendige, sammen med indsprøjtning af almen fornuft, skriver avisen.

Andre debattører er mindre eftergivende. Udenlandske regeringer er enten allierede eller spionagemål og ikke begge dele, fremfører Jameel Jaffer, der er leder af den juridiske afdeling af den store borgerrettighedsgruppe American Civil Liberties Union.

Amerikanerne gjorde engang oprør, fordi kong George III bemyndigede gennemsøgninger af deres huse uden dommerkendelse. Nu udfører en amerikansk militært agentur det digitale ækvivalent af sådanne gennemsøgninger verden over, skriver han i en debat på avisen The New York Times hjemmeside.

Men allierede er ikke altid venner, og derfor er overvågning nødvendig, påpeger Stewart Baker, der var viceminister i ministeriet for indenrigs-sikkerhed under præsident George W. Bush.

For 10 år siden, da USA gik i krig mod Irak, var Frankrig og Tyskland ikke vores allierede. De var ikke engang neutrale. De samarbejdede aktivt med Rusland og Kina om at forpurre den amerikanske militære mission, siger han i The New York Times.

Trods alvoren er der også plads til humor i debatten.

Oprigtigt spørgsmål: Hvad taler europæiske ledere om, som er værd at spionere mod, spørger eksempelvis Blake Hounshell, redaktør på den politiske internetavis The Politico, på Twitter, mens lederen af New York Times London-bureau, Steve Erlanger, spøger: Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have lyst til at lytte med på Silvio Berlusconis mobiltelefon.

Afsløringerne af NSAs overvågning af 35 regeringsledere kommer fra dokumenter lækket af amerikaneren Edward Snowden til den britiske avis The Guardian. Navnene på de 35 var i går ikke offentligtgjort.