Øget overvågning gør os til et anmeldersamfund

Danskerne overvåger i stigende grad hinanden. Foto: .

Danskerne holder i stigende grad øje med hinanden. Det er ved at udvikle sig til en mistænksomhedskultur og truer med at ødelægge naboskabet, advarer forskere

Det bliver stadig lettere at overvåge og anmelde hinanden ved hjælp af mobiltelefoner og internettet. Ser man noget mistænkeligt, kan man sende et mobilbillede til politiet. Eller man kan melde sin nabo, hvis man tror, han begår socialt bedrageri.

LÆS OGSÅ:
Vi omgiver os med overvågning

Både staten og kommuner skubber den udvikling fremad. På omkring 33 kommuners hjemmesider kan man udfylde enkle formularer, hvor man kan gøre kommunen opmærksom på enhver mistanke om bedrageri.

Kommunerne har altid modtaget rigtig mange anonyme anmeldelser. Med muligheden for at melde hinanden på hjemmesiden er det nu blevet mere systematisk end tidligere, siger Charlotte Munks-gaard, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, og understreger, at kommunerne aldrig har set det som en direkte opfordring til, at borgerne skal anmelde hinanden.

Et andet eksempel på inddragelsen af borgerne er, at politiet i Nordsjælland har sat pilotprojektet Tryk politi i gang. Hvis politiet vurderer, at borgerne kan bidrage til nyttige oplysninger i forbindelse med en politisag, opfordrer de borgerne til at sende en sms som led i opklaringen.

Ifølge Nordsjællands chefpolitiinspektør, Flemming Drejer, har ordningen vist sig at være en succes, og omkring 8500 borgere har tilmeldt sig den. Politiet beder borgerne holde øje med hinanden, men Flemming Drejer understreger, at de ikke opfordrer borgerne til at blive mistænksomme over for hinanden.

Peter Lauritsen er forsker i overvågning ved Aarhus Universitet og leder af Forum for Overvågningsstudier. Han mener ikke, at den øgede inddragelse af borgerne udelukkende er gavnlig, fordi den kan medføre, at vi udvikler os i retning af et anmeldersamfund.

Det er bekymrende, at en offentlig myndighed direkte opfordrer borgerne til at holde øje med hinanden og angive hinanden. Vi er på vej til at udvikle os til en mistænksomhedskultur, siger han.

Anja Jørgensen er sociolog og lektor på Aalborg Universitet. Hun forsker i naboskab og mener også, det er vigtigt at være varsom med ikke at ødelægge de tillidsrelationer, der er mellem naboer.

Anmelderi og mistænksomhed kan have uoprettelige konsekvenser for nabofællesskaber og lokalsamfund. Der er selvfølgelig ekstreme tilfælde som Brønderslevsagen, hvor det er vigtigt, at der er naboer, der opdager, hvad der foregår og derefter anmelder det. Men det er en svær balancegang, siger hun.

Anja Jørgensen tilføjer, at det ikke er noget nyt, at folk holder øje med hinanden. Den afgørende forskel fra tidligere er, at offentlige myndigheder udnytter den lokale viden, som beboerne har om hinanden i en opgang eller i et lokalsamfund.

marianne.knudsen@k.dk

Baggrund side 7