Organhandlens fem store steder

Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Det er svært at vurdere omfanget af handlen med menneskelige organer, fordi det foregår på et sort marked

Her er imidlertid fem knudepunkter for handlen, som Verdens Sundhedsorganisation (WHO) har fundet frem til:

KINA: Verdens folkerigeste land topper også listen over værtslande for organtransplantationer, men en nylig stramning af loven på området vil måske ændre på dette forhold. I juli 2006 forbød Kina salget af menneskelige organer. I juli i år udtalte regeringen, at den vil begrænse antallet af organer, som går til udlændinge, og i stedet give organerne til kinesere, der har brug for dem. Hvert år har omkring to millioner mennesker i Kina en organtransplantation nødig, men der bliver kun foretaget omkring 20.000 indgreb årligt. Det skyldes ifølge lokale rapporter mangel på hjerter, nyrer og andre organer. Kina bliver kritiseret for at tage organer fra henrettede fanger, men forsvarer sig med, at de døde donorer har givet deres samtykke.

PAKISTAN: Pakistan menes for tiden at være verdens næststørste centrum for organhandel og har ikke nogen lovgivning på området. Et lovforslag, der vil tillade organdonationer fra afdøde mennesker, blev imidlertid vedtaget i februar 2007. Salget af nyrer til mellemmænd er blevet almindeligt i landsbyer i landets fattigste egne. Op til 1.500 organturister har de senere år været omkring Pakistan, vurderer WHO.

EGYPTEN: Egypten har ingen lovgivning om organtransplantation og ingen juridisk anerkendelse af hjernedødskriteriet, skønt regeringen er enig i behovet for begge dele for at få reguleret organdonationerne. Det høje antal leversygdomme i landet har øget efterspørgslen efter levere, ligesom også behovet for nye nyrer er højt. Den typiske kommercielle nyredonor er en mand med en middelalder på 33 (kun fem procent er kvinder). Omkring 78 procent melder om forringet helbred, efter at have solgt en af deres nyrer, 81 procent brugte det indtjente beløb inden for fem måneder, og hele 94 procent fortrød, melder WHO-rapporter.

COLOMBIA: Alle transplantationer i landet, også dem til udlændinge, skal godkendes af Colombias landsdækkende sundhedsorganisation, og en lov fra 2004 henstiller til, at alle tilgængelig organer tilbydes landet egne borgere først. Adskillige netsteder tilbyder imidlertid at skaffe nye levere og nyrer i Colombia på mindre end tre måneder, og landets relative nærhed til USA har medvirket til at gøre det til et udflugtssted for organturister og andre på udkig efter billige operationer.

FILIPPINERNE: En lov fra 1991 tillader organer og væv at krydse landegrænser. Og skønt det offentlige filippinske Organdonationsprogram anbefaler levende donorer at gennemgå rådgivning og helbredstjek før et eventuelt indgreb, er et lukrativt sort marked for nyrer blomstret op. Eksperter har opfordret alverdens sundhedssikringssystemer til at standse godtgørelserne af organturisternes udgifter og dermed mindske handlen. Fx kan nyrepatienter fra de Forenede Arabiske Emirater, som bliver sendt til Filippinerne for at få en organtransplantation, aktuelt få dækket udgiften på 95.000 dollars, hvoraf de 10.000 dollars går til donoren.

Kilder: Reuters og WHO