Organdonation får sit eget ritual

Et ritual ved organdonation kan hjælpe de pårørende, mener Etisk Råd. -

Det Etiske Råd og biskopperne mener, at der er behov for rituelle rammer ved organdonation for at hjælpe pårørende i en svær situation. Det kan måske medføre flere organer, vurderer overlæge

Et nyt ritual ved organdonation skal hjælpe pårørende i en meget svær situation. For når hjertet stadig banker, og kinderne er rødblussende, er det meget svært for de pårørende at sige farvel til den afdøde, før han eller hun køres af sted til operationsbordet. Mange pårørende har svært ved at forstå hjernedødskriteriet, hvor deres pårørende er erklæret død, men stadig trækker vejret ved hjælp af respirator. Derfor foreslår Det Etiske Råd og biskopperne nu, at der udarbejdes et ritual, som skal markere dødstidspunktet og hjælpe de efterladte med at tage afsked.

De rituelle rammer anbefales i den seneste rapport fra Det Etiske Råd, og biskop og medlem af rådet Elisabeth Dons Christensen har efterfølgende bragt det op på denne uges bispemøde. Alle biskopperne er enige om behovet for et organdonationsritual.

De stakkels pårørende kommer i en forfærdelig situation. For de får ikke chancen for en stilfærdigt afsked, fordi de pludselig bliver frataget deres kære, da hjertet stadig skal banke, og organerne være i live, for at man kan bruge organerne. I den situation er det vigtigt, at vi hjælper de pårørende med et ritual, hvor der med hospitalspræstens hjælp er bøn, tak og salmesang og hvor det, man trænger til at høre, bliver sagt, siger Elisabeth Dons Christensen.

Biskopperne beder nu Sygehuspræsternes Sammenslutning om at være med til at udarbejde et vejledende ritual. Og Svend Erik Sø-gaard, formand for sygehuspræsterne, er på forhånd positiv.

Jeg tror, jeg på alle hospitalspræsternes vegne kan sige, at vi naturligvis gerne vil være med til at udarbejde sådan et ritual. Den her situation er usigelig vanskelig for både pårørende og personale. For på den ene side er døden indtrådt ifølge hjernedødskriteriet, men på den anden side oplever pårørende det ikke sådan. Det vil sige, at ritualet skal hjælpe de pårørende til at acceptere hjernedødskriteriet i de her akutte situationer og erkende, at døden er indtrådt, siger Svend Erik Søgaard.

Han mener, at ritualet skal rumme hele processen fra afskeden før den afdøde køres til operationsbordet til endnu en afsked efter udtagningen af organerne.

Ét er ritualet med bøn og salmesang i forbindelse med optakten til operationen. Det næste er, at man skal møde den døde, når transplantationen er overstået så står man med den kolde hånd i sin hånd. Det hjælper til at erkende døden. Ellers bliver det sidste, man husker, at hjertet banker, og afdøde ligner en, der skal behandles for at vågne igen, siger Svend Erik Søgaard.

Også Ib Gaarde-Nissen, formand for Transplantationsgruppen, og Lars Ilkjær, ledende overlæge ved Århus Universitetshospital, hilser ritualet velkomment.

Det er altid rart for sundhedspersonalet at have forslag til, hvordan man kan gøre det her. Hvis sundhedspersonalet bedre kan skitsere et tydeligt forløb for de pårørende, kan det måske resultere i flere organer. For er der et klart forløb, vil færre pårørende formentlig sige nej til, at vi må bruge organerne. Sådan er det på andre områder, siger Lars Ilkjær.

I Danmark er der mangel på organer. Godt 600 står på venteliste til et nyt organ.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Skal alle være organdonere automatisk? Det spørgsmål deler nu Etisk Råds medlemmer. - Foto: stock.xchng