Myter skaber modstand mod organdonation

Kan man risikere at vågne under operationen? - Foto: stock.xchng

Skrækforestillinger om hjernedød, organoperationer og en uværdig afsked med afdøde får folk til at sige nej til organdonation. Virkeligheden på de danske hospitaler er langt fra myterne

Kan man risikere at vågne under operationen? Gør det ondt på den hjernedøde? Piller lægerne organerne ud og smider resten af kroppen væk?

Misforståelser og vandrehistorier forplumrer spørgsmålet om organdonation for mange mennesker. Overlæge på Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling Michael Kosteljanetz oplever ligesom antropolog Anja Bornø Jensen, at der florerer mange historier om hjernedød og organdonation.

Der er megen uvidenhed på området. Hjernedøden er svær at forstå for de fleste mennesker, fordi man ikke kan se, at patienten er død, siger Michael Kosteljanetz.

Han er en af de læger, der undersøger, om patienten er hjernedød. Det vil sige, at patienten ikke er i stand til at klare sig uden for en respirator og selv i respiratoren ville dø inden for få dage, idet hjertet så ville stoppe med at slå. To læger undersøger med en times mellemrum, om der findes reflekser i hjernestammen, som er den del af hjernen, der sidst ophører med at fungere. Det undersøger de blandt andet ved at lyse i øjnene, skylle øregangen med koldt vand og tjekke hosterefleksen. Reagerer patienten ikke på noget af dette, erklæres han for hjernedød.

Når undersøgelsen er færdig, henvender lægen sig til de pårørende med spørgsmålet om organdonation. Herefter har de pårørende typisk en time til at beslutte sig. Tilstanden hos den hjernedøde er meget ustabil, og lægerne arbejder derfor under tidspres, da der hurtigt kan opstå hjertestop.

Hvis de pårørende giver tilsagn, kontakter lægen en transplantationskoordinator, og herefter undersøger man, hvilke organer der skal doneres til hvilke modtagere.

Der foregår en masse logistik, som typisk tager 6-8 timer nogle gange mere, inden man er klar til at operere, forklarer Michael Kosteljanetz.

Familien vælger, om de vil tage afsked inden operationen, der finder sted på det hospital, hvor afdøde befinder sig.

Ved hjerte- og lungetransplantationer skal organmodtageren være i nærheden af donor, når indgrebet foretages, og man indkalder derfor modtageren. Organer som nyrer og lever kan transporteres til andre hospitaler.

Efterfølgende bliver den døde kørt op på stuen, hvor de pårørende igen har mulighed for at sige farvel.

lene@kristeligt-dagblad.dk