Kvinde gennemfører graviditet med dødeligt sygt foster for at donere dets organer

Da Keri og Royce Young i december 2016 var til en rutinemæssig 19-ugers fosterscanning, fik de en tragisk nyhed: Deres datter led af anencephalitis, en sjælden sygdom, der forhindrer hjernen og kraniet i at udvikle sig planmæssigt, og hvor barnet derfor vil mangle store områder af hjernen og have et ufuldstændigt kranium. Chancerne for at overleve denne sygdom? Nul procent. Arkivfoto. Foto: Hans Christian Jacobsen/Ritzau Foto

Halvejs i sin graviditet fik amerikaneren Keri Young besked om, at hendes datter led af en sjælden sygdom og ville dø kort tid efter fødslen. I stedet for at få foretaget en abort valgte ægteparret Young at gennemføre graviditeten for at donere datterens organer til andre syge spædbørn. Men ikke alt gik efter planen

For de fleste vordende forældre er tiden op til en fødsel fyldt med forventningsfulde tanker om det lille menneske, man snart skal møde: Vil barnets øjne ligne forældrenes? Kommer barnet til at arve moderens stædighed eller faderens milde sind? Og vigtigst af alt: Vil barnet få et lykkeligt liv?

For Keri og Royce Young fra Oklahoma, USA, var den søde ventetid op til fødslen af ægteparrets andet barn noget mindre sød.

Da parret i december 2016 var til en rutinemæssig 19-ugers fosterscanning, fik de en tragisk nyhed: Deres datter led af anencephalitis, en sjælden sygdom, der forhindrer hjernen og kraniet i at udvikle sig planmæssigt, og hvor barnet derfor vil mangle store områder af hjernen og have et ufuldstændigt kranium.

Chancerne for at overleve denne sygdom: Nul procent. 

I stedet for at afbryde graviditeten af et barn, der ville dø få dage eller timer efter fødslen, fandt Keri Young midt i sin sorg overskud til at spørge lægen, der overbragte hende nyheden, om hvorvidt man kunne bruge spædbarnets organer til organdonation, hvis hun gennemførte graviditeten. Det skriver hendes mand, Royce Young, på sin facebookprofil: 
 
”Jeg var en tilskuer til mit eget liv, der overværede en superhelt finde sine superkræfter. I det bogstaveligt talt værste øjeblik i hendes liv - mens hun fandt ud af, at hendes baby ville dø - tog det hende mindre end et minut at tænke på andre og på hvordan hendes uselviskhed kunne hjælpe dem. Det er en af de mest stærke ting, jeg nogensinde har oplevet.”

I stedet for abort besluttede parret sig altså for at gennemføre de sidste fem måneder af graviditeten, for at andre syge spædbørn kunne få gavn af deres datters organer. De gav også deres datter et navn:

"Vi besluttede os for at fortsætte og valgte navnet Eva til vores pige, hvilket betyder 'den livgivende'. Missionen var simpel: Bær Eva til terminsdatoen, byd hende velkommen til denne verden for at dø, og lad hende give livets gave til en anden familie i nød," skriver Royce Young på blogmediet Medium.com 

Før de traf beslutningen om at fortsætte graviditeten, gjorde Keri og Royce Young sig grundige overvejelser. Hvordan ville de fysiske og psykiske følger af at bære et dødsdømt barn yderligere 20 uger påvirke moderen?

Keri Royce frygtede, at folk skulle spørge, hvilket køn hendes barn var, hvornår der var termin, eller om børneværelset stod klar. 

Men mod forventning endte parret med at finde glæde i graviditeten, skriver Royce Young på Medium.com:

"Vi talte gladeligt om vores søde Eva, og dag for dag voksede vores kærlighed til hende. Vi glædede os til at blive hendes forældre," skriver han og fortsætter et senere sted i sit indlæg:

"Jeg kunne ikke drømme om, hvad min datter ville vokse op og blive til, så jeg fantaserede om, hvilken forskel hun kunne gøre. Hvad hvis den person, der fik hendes nyrer, blev præsident?"

For at kunne kontrollere flest muligt variable og forøge chancerne for at se deres datter i live planlagde ægteparret Young i samarbejde med hospitalet Baptist Medical Center i Oklahoma og organdonorforeningen LifeShare et kejsersnit, som skulle finde sted den 2. maj 2017.

Men få uger inden indgrebet kunne Keri Young pludselig ikke længere mærke sin datter. Parret hastede på hospitalet, men det var for sent. Eva var død, og moderen måtte føde sin datter velvidende, at hun aldrig ville se hende i live.

"Vi havde forsøgt at gøre alting rigtigt, forsøgt at tænke på andre, forsøgt at tage hvert eneste mulige skridt i retning af at få det her til a fungere, og det gjorde det ikke. Ingen organdonation. Ikke engang til forskning. Vi følte os snydt," skriver faderen. 

Midt i sorgen var der dog et lyspunkt: Evas øjne, som ikke var beskadiget af hendes død, kunne stadig doneres. Og foreningen LifeShare havde fundet en modtager, der havde brug for et par nye øjne. Med den nyhed blev oplevelsen både den værste og den bedste i hans liv, skriver Royce Young.

Efter fødslen har historien om Eva spredt sig og inspireret folk over hele verden til at tilmelde sig som organdonorer. Foreningen LifeShare har også ladet sig inspirere af familiens historie, skriver Royce Young på Medium.com:

"De har en plan for organdonation blandt spædbørn nu, som de arbejder ud fra, og som de deler med andre organdonorforeninger i Colorado og Texas. De kalder den for Eva-protokollen."