Hvornår er din krop en del af dig?

Hvordan opstår skelnen mellem vigtige og mindre vigtige dele af kroppen? Det spørgsmål vil en dansk forsker nu undersøge. Foto: stock.xchng

En dansk forsker vil nu undersøge, hvor de kulturelle og etiske logikker bag vores og andres holdninger til kropslige donationer stammer fra

Menneskekroppen og den vekslende respekt for de enkelte dele af den er omgærdet af en umiddelbart uigennemskuelig kulturel og etisk logik. Det kan de fleste måske nok nikke genkendende til, og mange har måske overvejet, om de nu også vil donere alle mulige dele af deres krop, når døden en dag indtræffer eller om hjertet og hornhinderne fra øjnene alligevel er for meget dig, til at de kan få nyt liv i et andet menneske.

LÆS OGSÅ: Forskning i etik og kropslige donationer får millioner

Men hvordan opstår denne skelnen mellem vigtige og mindre vigtige dele af kroppen? Dette spørgsmål og mange flere kan være lette at stille, men måske knap så lette at besvare i hvert fald har ingen forskere tidligere gjort forsøget. Men nu går Klaus Lindgaard Høyer, antropolog og ph.d. i medicinsk etik, sammen med tre medarbejdere, antropolog Anja Jensen, etnolog Sebastian Mohr og folkesundhedskandidat Maria Olejaz, dog i gang med at dissekere logikkerne gennem et tre-årigt forskningsprojekt ved Københavns Universitet. Projektet er netop i dag blevet muligt med 8,5 millioner forskningskroner bevilget af Det Frie Forskningsråds forskerkarriereprogram Sapere Aude.

Bevillingerne fra programmet gives til yngre forskere i topklasse, der kan præsentere helt nye forskningsidéer af høj kvalitet og Klaus Lindgaard Høyer og hans forskningsgruppe bliver da også pionerer på baggrund af en fælles undren:

Vi har en masse offentlige metaforer, som kan pege på, hvorfor vi er særligt knyttede til nogle bestemte kropsdele. Øjnene er sjælens spejl, hjertet er følelsernes holdested, og vi har både metaforik og videnskab, der beskriver hjernen som det, der styrer personen og personligheden. Men når vi taler om dele af de kropsdele, så bliver de pludselig mere eller mindre uvæsentlige som eksempelvis arterien eller hjerteklappen. Men hvorfor har man kun studeret etikken og politikkerne i forhold til de hele kropsdele?, spørger Klaus Lindgaard Høyer og forklarer, at det også er et område i konstant forandring.

Mange taler om en øget vareliggørelse og fragmentering af kroppen, som om der er en stor kapitalistisk maskine, der ruller hen over kroppen og er i gang med at splitte den ad. Men det mener jeg ikke, der er noget som helst historisk belæg for. Der er ikke en idyllisk fortid, hvor kroppen fik lov at befinde sig i en pastoral scene af hygge og hellighed. Tværtimod har vi bevæget os fra en tid, hvor man kunne sælge kroppe som slaver og siden blod, væv og organer, til at det er blevet forbudt de fleste steder. Og op gennem 1990erne har vi haft en bevægelse med flere og flere forbud på det kropslige område, siger han.

Der er flere indikationer på, at skillelinjerne mellem krop og person, dit eller sundhedsvæsenets materiale og i det hele taget rigtigt og forkert i forbindelse med kroppe ikke er helt klare eller konstante.

Men når Klaus Lindgaard Høyers forskningsgruppe om omtrent tre år forhåbentlig har kortlagt nogle af mekanismerne bag de kulturelle og etiske logikker, hvad skal vi så bruge den viden til?

Svarene på spørgsmålene vil formentlig kunne gavne flere typer aktører i praksis, mener forskningslederen: politikere, der fastsætter regler og retningslinjer for brug af kropsdele, sundhedsprofessionelle, der konkret står med hænderne nede i materialet og problematikkerne om man så må sige, og endelig den almene befolkning, forklarer Klaus Lindgaard Høyer, men understreger samtidig, at det i sig selv er vigtigt at forstå, hvorfor man som menneske finder nogle problemstillinger og dilemmaer svære og hvordan man afgør dem.

Han kalder det et almeninteressant grundvidenskabeligt spørgsmål inden for humaniora og viden er i sig selv godt:

Vi skal holde fast i den basale, menneskelige nysgerrighed som legitim begrundelse for forskning, siger han.

dalsgaard@k.dk

mennesker side 10