Hver time sælger et menneske et af sine organer

Hver 10. nyretransplantation i verden sker med illegale nyrer, mener FNs Verdenssundhedsorganisation, WHO. Flere og flere mennesker risikerer livet ved at sælge organer til kriminelle netværk

De kan være fra Filippinerne, Pakistan, Peru, Moldova, Ukraine eller et hvilket som helst land, hvor det almindelige levevilkår er fattigdom. De har alle et 20-25 cm langt ar, der strækker sig skråt fra ryggen til maven i venstre side af kroppen. Arret er det synlige bevis på et fænomen, der ellers foregår i det skjulte: handel med nyrer.

I andre lande lever et tilsvarende antal nyrepatienter, som har købt sig til et nyt liv på en klinik, hvor ventelister på organer til transplantation ikke er noget problem. Her er organer en uudtømmelig råvare, man skaffer på bestilling. Ulovlig, men indbringende.

En nyreoperation på det sorte marked koster rundt regnet 700.000 kroner. Råvaren kan man få for helt ned til 30.000 kroner. En formue for en filippinsk landarbejder, men småpenge for et nyt liv. Og en god forretning for de ofte kriminelle netværk, der står bag. Ifølge organisationen Global Financial Integrity (Global Finansiel Integritet) indbringer handel med organer op til otte milliarder kroner om året.

Sidste uges dom mod fem læger fra Kosovo har kastet lys på handlen med organer, og især med nyrer. Inden for de seneste år er handlen med lunger, levere og især nyrer til transplantation steget voldsomt. I 2007 skønnede Verdenssundhedsorganisationen, WHO på grundlag af undersøgelser fra 2005 at hvert 20. transplanterede organ i verden blev hentet på de sorte marked. Nu er det hver 10., mener WHO.

Handel med organer, blod og væv blev erklæret ulovlig i 1987. Halvdelen af verdens lande har desuden tilsluttet sig Istanbul-deklarationen af 2008, der også forbyder handel med organer. Men handlen fortsætter.

LÆS OGSÅ: Læger sælger levertransplantationer med donerede organer

Den internationale illegale handel med organer så ud til at være i tilbagegang omkring 2006-2007, hvor der var et fald i såkaldte transplantationsturisme. Men der er tegn på, at fænomenet er i vækst. Der er et voksende behov for transplantationer og store penge at tjene. Det er en konstant kamp, har Luc Noël, leder af WHOs enhed for bekæmpelse af organhandel, udtalt.

De vigtigste modtagerlande er ifølge Organs Watch, en organisation baseret på University of California, USA, Australien, Canada, Japan, Saudi-Arabien og Oman. Også Israel er en vigtig modtager af handlede organer, fordi organdonation af religiøse årsager er sjælden, samtidig med at for eksempel diabetes er i vækst, og israelske organisationer menes at spille en central rolle i den internationale illegale handel med organer.

Som oftest rejser modtageren til et af de lande, som har specialiseret sig i organtransplantation. Det er for eksempel Indien, selvom landet forbød handel med organer i 1994. Ifølge en rapport fra WHO i 2007, den eneste tilbundsgående undersøgelse, organisationen har offentliggjort om organhandel, sælger 2000 indere en nyre hvert år. Kina er ifølge rapportens forfatter, Yosuko Shimazone, stoppet med at fjerne organer fra fængselsfanger og sælge dem. Men Kina er fortsat mål for transplantationsturismen, blandt andet fra Taiwan og andre asiatiske lande. Pakistan og Filippinerne menes at være nogle af de store organeksportører.

Yosuko Shimazone nævner flere eksempler på, at donorerne er blevet hyret i ét land, for eksempel Moldova eller Pakistan, men har fået nyren fjernet i et andet land med kapacitet til at foretage transplanationen. Og sagen i Kosovo blev netop afsløret, fordi en tyrkisk mand blev dårlig i lufthavnen i Pristina på vej hjem efter at have fået fjernet en nyre i Kosovo.

Det betyder, at handlen med organer har en dimension af menneskehandel, mener FNs Koordinationsgruppe mod Menneskehandel, ICAT.

Det er meget vanskeligt at transportere organer, så de kan benyttes til transplantation. Det kræver stor teknisk kapacitet, som organhandlerne sjældent har. Derfor er det meget nemmere at lade donoren rejse til den klinik, hvor transplantationen skal foretages. I de fleste tilfælde hænger organhandel sammen med menneskehandel, siger Silke Albert fra ICATs kontor i Wien.

Mafiaerne udnytter fattige menneskers desperate behov for penge. Ofte vil donorerne frivilligt sælge en nyre, men der kan også være tilfælde, hvor donorerne tror, de skal til udlandet for at arbejde. De snydes for deres penge og efterlades på stedet uden lægehjælp. Mange bliver syge og dør, siger Silke Albert.

Transplantation er blevet offer for sin egen succes. Organer er blevet en del af en illegal milliardforretning på lige fod med narko, guld og diamanter, konkluderer Frederike Ambagtsheer fra Erasmus Medical Center i Rotterdam og koordinator af det EU-finansierede platform for organtransplantation, ELPAD.