Forkælelse kan gøre børn syge
Forældre er for ivrige efter at forkæle deres børn, og det er blandt årsagerne til, at et stigende antal børn får psykiske lidelser, siger den canadiske børneekspert Maggie Mamen
Lille Anna skal være glad altid, og hun skal i hvert fald ikke mobbes i skolen, fordi hun ikke har de nyeste Diddl-ting og de sejeste sko. Hun skal have selvtillid og tro på, at hun kan alt, hvad hun sætter sig for.
Det sørger Annas forældre for, fordi de elsker hende. Og det er for så vidt meget godt. Men i mange familier tager forældrenes fokus på børnenes konstante velbefindende overhånd, og derfor ser vi nu et stigende antal børn og unge med adfærdsvanskeligheder og et bekymrende forbrug af psykosomatisk medicin.
Det siger den canadiske psykolog Maggie Mamen, der er forfatter til bogen Forkælede børn en guide for forældre og pædagoger, der netop er udkommet på Akademisk Forlag. Fra sin praksis i den canadiske by Ottawa oplever hun, hvordan børn påvirkes negativt af den overdrevne forkælelse, der blandt andet kommer til udtryk ved, at forældrene lader børnene bestemme og giver dem alt, hvad de peger på både af ting og opmærksomhed.
Især de børn, som har anlæg for at være følsomme og afhængige, har vanskeligt ved at håndtere deres følelsesliv, når forældrene giver dem alt for megen magt i en al for ung alder. De kan blive aggressive og lide af angstanfald og depressioner. De børn, som er mere udadvendte, reagerer i højere grad ved at være grove og uforskammede. Jeg ser mange forældre, der bliver fysisk og psykisk mishandlet af deres børn, fortæller hun.
Barnets følelsesmæssige udvikling kan ifølge Maggie Mamen tage alvorlig skade, når forældre undlader at opstille og håndhæve grænser.
Man kan se livet som en serie af faser, som hvert menneske skal igennem. Et barn skal i løbet af barndommen trinvis udvikle evner såsom tillid, selvbestemmelse, initiativ og virkelyst. Og når barnet når puberteten, forventer vi, at det er i stand til at forme sin egen identitet. Hvis et barn forhindres i at gennemgå nogle af de faser eksempelvis ved at blive givet selvbestemmelse for tidligt eller ved ikke at få lov til at opleve nederlag så hæmmes dets udvikling, forklarer hun.
Fra et freudiansk synspunkt er det nødvendigt for alle at udvikle et superego en slags indre politimand, der vogter den enkeltes samvittighed. Men mange af disse forkælede børn har ikke fået chancen for at udvikle deres superego og er udelukkende drevet af lyst og impulser, siger Maggie Mamen.
Den canadiske børnepsykolog anvender betegnelsen pampered child syndrome (forkælet barn-syndrom) om fænomenet.
Der har altid været forkælede børn, men det er tiltaget voldsomt inden for de seneste 10 år, og jeg kalder det i dag et syndrom, fordi det skyldes en kombination af flere samfundsmæssige forhold, fordi det forekommer ofte, og fordi det dukker op i forbindelse med psykiske forstyrrelser, siger hun.
Ifølge Maggie Mamen har fænomenet med overdrevent forkælede børn rødder i sociale og samfundsmææsige ændringer, der har fundet sted i den vestlige verden i løbet af de seneste årtier.
Det går hånd i hånd med den stigende forbrugerisme og mediernes øgede indflydelse på forestillingen om, hvad som udgør en god forælder. Producenter af forbrugsgoder får igennem reklamernes meget subtile budskaber forældre til at tro, at deres barn snydes for noget og sættes tilbage, hvis ikke det har den nyeste computer eller mobiltelefon, siger hun.
Samtidig er hele 1980ernes børnerettighedsbevægelse kørt af sporet. Den begyndte med, at alle børn skulle have adgang til fornødenheder som rent vand og uddannelse, men udviklede sig til, at børn har alle tænkelige rettigheder, og derfor tør forældre i dag ikke træde i karakter som autoriteter, siger Maggie Mamen.
Hun peger også på 1960ernes hippiebevægelse og opgøret med autoriteter som en vigtig årsag til, at forældrerollen har ændret sig.
Den generelle nedbrydning af autoritetstroen har også gjort det vanskeligere for forældre at sige til deres børn, at de skal gøre, som de voksne siger. Men når du ser en tre- eller fire-årig, der ikke mener, at de behøver at lytte til voksne, så medfører det selvsagt nogle problemer, når det barn kommer i skole og stilles over for en lærer, siger hun.
Og konsekvenserne af overdreven forkælelse følger også børnene senere i livet, påpeger Maggie Mamen.
Jeg ser en generation af unge i 20erne, som er forvirrede, og som ikke er klar til at tage ansvar. De har problemer med eksempelvis længerevarende kærlighedsforhold, og når de kommer ud på arbejdsmarkedet, har de ofte vanskeligt ved at acceptere, at de skal begynde som underordnede med en lav hyre. De oplever en barsk opvågnen, når de opdager, at ikke alle synes, at de er fantastiske, siger hun.
Forældre er for deres børns skyld derfor nødt til at være opmærksomme på de faldgruber, som overdreven forkælelse kan medføre, understreger Maggie Mamen.
Hvis vi overbeskytter børn mod livets negative sider, så får de ikke de ressourcer, som er nødvendige for at håndtere modgang i livet. Man skal bruge sin sunde fornuft og ikke være bange for at være forælder, fordi vi er et hierarkisk samfund, og vores børn afhænger af os. Jeg vil opfordre forældre til at være modige og til at få rygradden tilbage, anbefaler hun.
Og der er håb forude, selv for de forældre, der allerede mærker konsekvenserne af trangen til at forkæle afkommet.
Situationen kan vendes, hvis forældrene er motiveret for det. Fordi meget af det handler om, at forældre skal beskytte deres egne rettigheder retten til ikke at blive mishandlet og retten til at bestemme over sine penge. Vaner kan ændres. Det er ikke et kønt syn, fordi barnet vil protestere voldsomt, så det er en kamp op ad bakke, som forældrene må være rede til at tage. Men det er aldrig for sent, siger Maggie Mamen.