Etiske retningslinier for journalistikken på Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad er en uafhængig avis med omkring 3000 aktionærer som sine ejere, heraf er Kristeligt Dagblads Fond den største. Avisens uafhængighed er en forudsætning for den journalistiske kvalitet og troværdighed

Ifølge vedtægterne for Kristeligt Dagblads A/S er formålet med Kristeligt Dagblad at udgive et dagblad ledet og skrevet i en kristen ånd. Kristeligt Dagblad er og skal være uafhængig af politiske partier, kirkelige organisationer og bevægelser. Avisen skal på evangelisk-luthersk grund og med økumenisk åbenhed orientere om religiøse begivenheder i ind- og udland, ligesom avisen skal markere sin stilling til aktuelle spørgsmål og bestræbe sig på at give en så alsidig og objektiv nyhedsformidling som muligt.

Det er på den baggrund Kristeligt Dagblads redaktionelle mål at være landets førende dagblad inden for felterne tro, etik og eksistens.
I det følgende beskriver vi retningslinjerne for Kristeligt Dagblads journalistiske etik. De skal opfattes som vejledende. Man kan ikke formulere endegyldige etiske regler. Derfor opfordres alle på avisens redaktion til at være særligt opmærksomme på etiske problemstillinger og i tvivlstilfælde spørge chefredaktionen.

Indledning

Journalistikken i Kristeligt Dagblad skal være saglig, redelig og korrekt. Formidlingen af oplysninger og holdninger præges af hæderlighed og fairness. Vi har modet til at vælge mellem det væsentlige og det uvæsentlige.

Avisen skelner mellem almindelig journalistik og andet stof. Genrer, der er anderledes end gængs journalistik, f.eks. ledere, kommentarer, anmeldelser og nyhedsanalyser, bringes derfor adskilt fra det øvrige stof, enten ved placeringen eller i kraft af den grafiske markering, så læserne ikke er tvivl om stoffets karakter.

Journalistik

Rubrikker, underrubrikker, billedtekster og lignende skal have dækning i artiklen.

Det skal i hver enkelt artikel klart fremgå, hvad der er citater, og hvad der er faktuelle oplysninger.

Vi tilstræber, at de forskellige parter i en sag kommer til orde. Lykkes det ikke at få en kritiseret parts synspunkter med, udskydes offentliggørelsen af den pågældende artikel, medmindre væsentlige hensyn taler for at bringe artiklen med det samme. Det skal i givet fald fremgå, at det ikke har været muligt at høre den kritiserede part, eller at den pågældende ikke vil udtale sig.

Avisen viser respekt for privatlivets fred. Oplysninger, der krænker privatlivet, skal derfor undgås, medmindre der er en væsentlig offentlig interesse i at bringe sådanne oplysninger.

Vi omtaler ikke konkrete tilfælde af selvmord, selvmordsforsøg eller anden personlig ulykke, medmindre det er i almenhedens interesse. Omtalen skal i så fald være så skånsom som muligt.

Kristeligt Dagblad bringer som hovedregel ikke navne og andre personlige oplysninger på mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte personer. Der kan undtages fra hovedreglen, hvis oplysningerne er af væsentlig offentlig interesse eller den pågældende er idømt en straf på ét års ubetinget fængsel eller mere.

Vi har en høj sproglig etik med en sober anvendelse af sproget. Slangudtryk, herunder bandeord, bringes ikke, medmindre de er af væsentlig betydning for at dokumentere en journalistisk sammenhæng.

Kilder

Kristeligt Dagblad bruger ikke anonyme kilder til citat, fordi det mindsker troværdigheden. Vi foretrækker kilder, der står åbent frem. Men det kan i helt særlige tilfælde være nødvendigt at citere anonymt, om end vi begrænser brugen mest muligt og er særligt opmærksomme på kilders motiver til at fremstå anonyme.

Vi betaler aldrig for oplysninger eller medvirken til interviews.

Det påhviler den enkelte journalistiske medarbejder at sikre, at det står klart for kilder, hvordan deres oplysninger vil blive anvendt. Avisens politik er, at ønsker om godkendelse af citater imødekommes, hvis det er praktisk muligt. Der tilrådes så konkrete aftaler som muligt.

Avisen viser særligt hensyn til personer, der på grund af eksempelvis ung alder, sygdom eller manglende erfaring med optræden i medierne ikke kan forventes at kunne overskue konsekvenserne af deres udtalelser. Vi misbruger ikke kilders uvidenhed eller svigtende dømmekraft.

Vi forholder os kritisk til kilders motiver for at optræde i avisen, hvad enten disse er politiske, økonomiske, religiøse eller af anden karakter. Er sammenhængen kontroversiel, sørger vi for at præsentere relevante oplysninger om den eller de pågældende for læserne.

Billeder

Avisen bringer ikke billeder, der kan virke anstødelige eller krænkende. Døde eller lemlæstede personer vises kun, når det er helt afgørende for den journalistiske dokumentation og efter udtrykkelig godkendelse fra chefredaktionen eller nyhedschefen.

Vi bringer aldrig manipulerede billeder, hvilket vil sige fotos, der er ændret, så de viser noget, der ikke har fundet sted, medmindre det tjener som dokumentation.

Ved brug af collage, montage eller anden ændring af billeder skal der gøres tydeligt opmærksom på det i billedteksten.

Brugen af arkivfotos eller andre ikke-aktuelle billeder som bærende billeder skal tydeligt markeres i billedteksten.

Fejl og rettelser

Faktuelle fejl rettes så hurtigt som muligt og på en fast plads i avisen, det vil i øjeblikket sige som afslutning på Kort Nyt på indlandsopslaget. Rettelserne skal formuleres kort, klart og præcist og afsluttes med sætningen: Kristeligt Dagblad beklager fejlen(e). Rettelser godkendes af chefredaktionen eller nyhedschefen.

Journalistiske medarbejdere skal underrette chefredaktionen om alvorlige klager over indholdet af deres artikler eller udformningen af anden journalistisk produktion. Sendes klagen til chefredaktionen, påhviler der denne en tilsvarende pligt til at underrette de pågældende medarbejdere.

Læserindlæg, der kommenterer navngivne medarbejderes arbejde, sendes i kopi til den eller de pågældende medarbejdere inden offentliggørelsen. Kritik af medarbejdere opfattes som kritik af avisen, og derfor slettes eventuelle navne på medarbejdere som hovedregel ved offentliggørelsen. Kun i helt særlige tilfælde forsynes indlægget med en kommentar fra redaktionen.

Habilitet

Ingen ansatte på redaktionen må udnytte deres stilling til at opnå private fordele. Enhver sammenblanding af journalistiske opgaver og private forhold skal undgås.

Kristeligt Dagblad hverken kan eller vil begrænse journalistiske medarbejderes grundlovssikrede rettigheder. Hensynet til avisens troværdighed kan imidlertid gøre tillidsposter i et politisk parti eller anden form for privat engagement uforeneligt med det journalistiske arbejde. Sådanne engagementer kan derfor udløse ændringer af den pågældendes arbejdsområde. Det følger heraf, at medarbejdere på redaktionen har pligt til i god tid at orientere chefredaktionen om planer om at påtage sig tillidshverv, herunder bestyrelsesposter i foreningslivet, eller andre former for i denne sammenhæng relevante engagementer.

Accept af større gratisydelser, herunder invitationsrejser, kræver godkendelse fra chefredaktionen. Bringer vi artikler som et resultat af en invitationsrejse, skal det anføres i avisen.

Medarbejdere på redaktionen må kun modtage ydelser udefra, når det er påkrævet for at kunne udføre journalistiske opgaver. Gaver afvises med en principiel begrundelse, medmindre der er tale om bagateller som reklameartikler, skriveredskaber eller lignende. Undtaget herfra er gaver af et naturligt omfang i forbindelse med runde dage, jubilæer, højtider m.v. Gaver, der falder udenfor bagatelgrænsen, returneres med henvisning til avisens etiske regler.

Afslutning

Ingen nedskrevne regler kan omfatte alle forhold. Spørg derfor, hvis du er i tvivl om et journalistisk etisk problem.

Journalistisk etik er et begreb, som til stadighed vil være til diskussion. Chefredaktionen opfordrer til, at vi fører en løbende debat på redaktionen om dette emne, og denne debat vil med mellemrum føre til justeringer af disse etiske retningslinier.

Chefredaktionen
29. marts 2007