Serie: Natursyn

Skaberværket besynges i al poesi, fordi det selv er poesi

Troldtinderne i Romsdalen; foden af Romsdalshorn til højre af Hans Gude (1825 - 1903) Foto: SMK Creative Commons

Etik.dk bringer i sin nye serie om natursyn i filosofiernes og religionernes verden et indblik i, hvordan vi kan betragte naturen og vores forhold til den. En række af landets førende lektorer har bidraget med deres viden. Jakob Wolf, lektor på Afdeling for Systematisk Teologi på København Universitet, deler i denne artikel sin viden om natursynet i kristendommen

Jeg mener ikke, man kan sige, at der findes et specielt natursyn i kristendommen som sådan. Man kan derimod sige, at da kristendommen forudsætter, at Gud har skabt naturen, så forudsætter den et natursyn.

Kristendommens helligskrift, Bibelen, indeholder mange tekststykker, der artikulerer skabelsestanken. Her vil jeg pege på nogle centrale:

Salmernes Bog kap. 8, 4: ”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, / månen og stjernerne, som du satte der…”

Jobs bog kap. 38, 31-32: ”Kan du binde Syvstjernens bånd / eller løse Orions lænker? / Lader du Venus gå op til rette tid, / fører du Løven frem sammen med dens unger?”

1. Mosebog kap. 1, 3: ”Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys … Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt.”

Matthæusevangeliet kap. 6, 28: ”Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.”

Det natursyn, der kommer til udtryk i disse citater på trods af de forskellige sammenhænge, de indgår i, er, at naturen opfattes som et ”kunstværk af Guds finger”, som det udtrykkes i salmen Jeg ved en blomst så favr og fin.

Det natursyn er tydeligt i de to første citater. Kapitel 38-39 i Jobs Bog er en lang lovprisning af Skabernes fantasi. Mangfoldigheden og variationen i naturens former er overvældende. Den fantasi, der har skabt naturen, overgår langt menneskets fantasi. Hvis ikke strudsen eller krokodillen allerede fandtes, ville ingen kunstner kunne have fundet på disse på én gang vilde og selvfølgelige former.

Skaberværket er poesi
I citatet fra skabelsesberetningen kommer det til udtryk ved, at skaberværket opfattes som et ”ord-værk”. Det er ”poesi” i ordets oprindelige betydning. Ordet poesi stammer fra græsk, hvor ordet betyder at skabe. Poesi betyder oprindeligt på græsk ”at skabe noget, som før var ikke-eksisterende”. Det poetiske ord skaber det, det nævner.

Skaberværket besynges i al poesi, fordi det selv er poesi. Når Jesus i det sidste citat siger, at liljen er mere pragtfuldt klædt end selv kong Salomon, er det udtryk for, at han ser liljen som et underfuldt kunstværk.

Salomon var kendt for sin store rigdom og visdom. Han omgav sig med pragtfuld skønhed, men selv denne kunstfærdige, menneskeskabte skønhed overstråler markens liljer, der blot er en lille del af naturens ufattelige skønhed. Liljerne er kunstværker, der langt overgår, de kunstværker mennesker kan skabe.

Naturen er en uudtømmelig kilde til kunst, fordi den selv er kunst. En moderne designer som Alexander McQueen kan sige: ”Der er ingen bedre designer end naturen.”

Udfordringer ved vores natursyn i dag
Det største problem ved vort natursyn i dag er, at det er behersket af det naturvidenskabelige perspektiv på naturen. Ifølge dette perspektiv er naturen en tilfældig ansamling af materie, der er styret af mekaniske love.

Der er ingen etik indbygget i dette natursyn. Naturvidenskaben beskriver kun, hvad naturen er, ikke hvordan vi bør behandle den. Det, der er sket i dag, er, at naturvidenskaben er blevet ophøjet til at være et natur- og livssyn. Men det kan den ikke bære.

Naturvidenskaben kan højst være et middel. Med den kan vi få en indsigt i naturen, som kan omsættes i teknik og på den måde være et effektivt middel til at gøre livet lettere, bedre og længere for os alle sammen. Hvis den ophøjes til at være et natursyn, reduceres naturen til at være materiale for vores udnyttelse.

Det er helt afgørende for os mennesker, at naturvidenskabens perspektiv på naturen suppleres med et natursyn, hvor etikken er indbygget. For som vi ser noget, sådan behandler vi det. Det er i det syn på naturen, at naturen er et kunstværk. Kunstværker har en uerstattelig værdi i sig selv, og derfor drager vi også den omhyggeligste omsorg med dem. Når de transporteres eller opbevares i museer, behandles de med den yderste varsomhed.

Anskuer vi naturen og dens væsener som kunstværker, så anerkender vi, at de ikke blot har en værdi som middel for os, men de har en uerstattelig værdi i sig selv. Og deres egenværdi indeholder en opfordring til at tage vare på dem for deres egen skyld. Hvis et maleri af P.S. Krøyer ødelægges, går et uerstatteligt kunstværk tabt for altid.

Det samme sker, hvis den sorte fasan, som er en stærkt truet dyreart, forsvinder, så er universet for evigt blevet berøvet en skønhed.

Det er helt afgørende for os mennesker, at naturvidenskabens perspektiv på naturen suppleres med et natursyn, hvor etikken er indbygget

Jakob Wolf

Naturen er en uudtømmelig kilde til kunst, fordi den selv er kunst

Jakob Wolf
Aftenstemning fra Skagen, 1893, af P. S. Krøyer (1851-1909) Foto: SMK Creative Commons
Lilium martagon (krans-lilje) af Hans Simon Holtzbecker, midten af 1600-tallet Foto: SMK Creative Commons